Kulturel branding i en interkulturel kontekst

Dette speciale er et studie i den kulturelle tilgang til branding, og hvordan den i en interkulturel kontekst kan anvendes til at udvikle innovative branding og marketingkampagner til målgrupper i Mellemøsten med GCC landene i fokus.
af Mikkel Krohne-Sørensen
I forbindelse med den politiske udvikling i Mellemøsten er det mere end nogensinde før blevet relevant at rette blikket mod de markeder, der opstår ud af demokratiseringsprocesserne i regionen. I kraft af, at markederne åbner op, er det nu, at danske og internationale virksomheder skal udnytte potentialet i den købekraft, som løbende forstærkes i regionens voksende progressive middelklasse, som i visse sammenhænge også omtales som sharia-segmentet. Fokus bør også rettes mod den voksende andel af ældre, hvor potentialet for afsætningsmuligheder af dansk velfærdsteknologi også er stort.
 
I specialet undersøges det, hvilken kommunikativ praksis der kan anvendes til at kommunikere med forbrugere i Mellemøsten og der præsenteres en kommunikationsmodel, som er udviklet med baggrund i teori om interkulturel kommunikation, en analyse af de kulturelle forhold i Mellemøsten, teorier om det hypermoderne samfund, post-postmodernisme og teorien om Global Ideoscapes, som beskæftiger sig med, hvordan virksomheder påvirker kulturen i de samfund, som de eksisterer i. Der gives endvidere definitioner af kulturbegreber og der gøres rede for teorien om kulturel branding, som beskæftiger sig med, hvordan innovative markedsføringsstrateger bør hente deres inspiration i dét, der i specialet defineres som Autentiske tilhørsforhold.
 
I specialets konkluderes det, at markedspotentialet i Mellemøsten er stort og at både danske og internationale virksomheder, med omhyggeligt tilrettelagte kommunikationsstrategier bygget på kulturel indsigt, både kan frembringe vækst for virksomheden samt vækst i Mellemøsten som helhed. Samtidigt kan den øgede samhandel i regionen yderligere skubbe demokratiseringsprocesserne frem, fordi de kulturtilpassede kommunikative budskaber promoverer de værdimæssige diskurser, som de henter i deres autentiske tilhørsforhold ud i bredere dele af samfundene. Specialets model kan også anvendes i sammenhæng med private og offentlige eksportinitiativer og bestræbelser på at arbejde strategisk med muslimsk markedsføring i Mellemøsten.
 
Dette forudsætter at virksomheder i højere grad må tænke afsætningskulturen ind i deres markedsføringsstrategier, fordi budskaber i høj grad afkodes kulturelt. Virksomheder bør også have modet til at virke som kulturelle aktivister på deres markeder, fordi brands er bærere af kulturelle symbolikker.
 
Som samlet konklusion nås det frem til, at danske virksomheder, som ønsker at afsætte brands på markeder i GCC-landene, med fordel kan anvende den kulturelle tilgang til branding, både i det analytiske forarbejde, men også som eksekverbar metode. Derfor konkluderes det også, at denne teori i en bredere forstand er anvendelig i interkulturelle kommunikationskontekster.
 
Specialet er til dels skrevet som et bidrag til teorier om The Rise of the Rest og emerging markets, der beskriver, hvordan nye vækstmarkeder har sat den Amerikanske og Europæiske kulturelle dominans på verdensmarkederne under pres. Til specialets forsvar blev det diskuteret, hvordan internationale virksomheder og staten kan imødekomme denne udfordring.
 
Specialet blev bedømt til karakteren 10 på Handelshøjskolen i Århus
 
Rettelse: På side 80 i specialets figur 21, skal der i det sidste afsnit stå, at danske virksomheder skal udvikle kulturelle brands, som indeholder horisontale værdier fra progressive bevægelser.
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job