Post Post-it

Farvel til de gule, grønne, pink og andre pangfarvede små, klistrede, kvadratiske sedler. Der er intet kreativt over dem i sig selv, og du er ikke særlig kreativ fordi du bruger mange af dem. Post-it-profeternes dage er omme. Kreativitet må tages mere seriøst og komme ud af sit farvelade-image. Tiden er post Post-it. Her er fire grunde til hvorfor du skal prøve en pause fra de små, klistrede krabater.

Du kender det: I skal udvikle nogle nye gode idéer og arrangerer derfor et brainstorm-møde. Du læser lige hurtigt op på brainstorm-processen. Det er noget med at fremsætte en masse idéer og så vælge nogle af dem ud bagefter. Alle idéerne kan man jo skrive på Post-its og hænge op, tænker du – så ser det også lidt mere kreativt ud, det hele.

Alle idéer kan skrives på Post-its og hænges op - så ser det også lidt mere kreativt ud

Får I specielt gode idéer ud af processen? Ikke nødvendigvis. Måske er det endda en fiasko, selvom ingen tør sige det. Problemet er at I igen har været proces-idealistiske (troen på at processen af sig selv fører frem til idéer) og form-idealistiske (troen på at redskaberne af sig selv fører frem til idéer). Der er mange skurke (læs mere om dem her), og Post-it-klistersedlerne er en af dem.

Du er ikke kreativ bare fordi du bruger Post-its

Det er blevet en automatreaktion at tage Post-its med ind til idéudviklingsmødet. Ligesom det er en automatrefleksion at bruge PowerPoint når I skal lave præsentationer. Ingen af delene er nødvendigvis en særlig god idé. At bruge post-its og tro at man dermed er kreativ, svarer til at tegne fire hjul og et bræt og tro at man dermed har lavet et skateboard. Ordet ”kreativitet” kommer af creare, som betyder at skabe noget nyt af værdi. Det har intet med fis og ballade at gøre og behøver ikke være flot og farverigt.

Du skaber ikke mere værdi fordi du kan vise Post-it-væggen frem

Du kan tage et billede af din væg der er fuld af Post-its, og du kan sende det til kollegaerne og cheferne og sige: ”Se, vi har været kreative”. Logikken synes at være at desto flere sedler, desto mere kreative er I. Men det er ikke andet end overfladisk legitimering af jeres tidsforbrug. I industrier hvor man ikke producerer mange produkter, men mest prøver at proces-innovere og skabe nye services, kan det være relevant at vise en slags produkt frem. Derfor tager man gerne et billede af sin post-it-væg. Og er man fancy, ryger billedet på Instagram og Facebook. Men man har ikke skabt noget nyt eller noget af værdi blot fordi man fremviser en farverig væg. Man har højst skabt legitimering. Og i værste fald en fotografisk fetich.

Logikken synes at være at desto flere sedler, desto mere kreativitet. Men det er ikke andet end overfladisk legitimering af jeres tidsforbrug

Du bruger ikke de bedste værktøjer når du kun bruger Post-its

Det er forkert at tro at redskaberne til kreativitet er blevet demokratiseret så alle i dag kan være med og alle kan være lige kreative. Det er rigtigt at alle kan skrive på en Post-it, men det er netop også en del af problemet; det bliver kreativitet ud fra laveste fællesnævner. Sagen er at der findes mange teknikker og metoder til kreative processer, og det er komplekst at skabe noget nyt af værdi. Designerens værktøjskasse er for eksempel fuld af omhyggelige tegnekompetencer, udviklerens er fuld af html-koder, etnografens af kvalitative metoder og producentens af materiale-viden. Disse og andre kreative metoder skal sættes i spil for at skabe idéer der hurtigt kan føre til simple prototyper. Og post-it-profeterne springer for let hen over det gamle håndværk.

Du tror du udvikler idéer, men det gør du ikke

Post-its er blevet synonymt med brainstorming. Opgaven plejer at lyde at man skal fremsætte mange idéer og kun én på hver seddel. Så klistrer man sedlerne op på væggen og sætter dem sammen i kategorier. Bagefter vælger man (eller stemmer om) et par stykker der er bedst. Typisk står man tilbage med en håndfuld umiddelbare og overfladiske idéer. Og med det helt grundlæggende problem at idéerne ikke er blevet udviklet. Der er mange måder at udvikle idéer på, men den helt klassiske er at kombinere. Det vil sige at man kombinerer elementer fra flere idéer. Og hvis man kun bruger tiden på at kaste en hel masse ligegyldige idéer på tavlen, er den brugt dårligt.

Du tror du fanger kompleksitet, men gør det bare sjældent

Det visuelle og det materielle har stor værdi når man er kreativ – altså skaber noget nyt af værdi. Så Post-it’en fejler ikke noget i sig selv. Når vi skriver ting på sedler, hjælper vi os selv og hinanden med at huske dem og kan dermed huske flere ting. Og når vi gør det visuelt, kan vi offentligt skabe sammenhæng mellem disse tanker. Men det kræver at man ved at dette alene er formålet og at man derfor bruger sine post-its (eller noget andet) systematisk netop på den måde.

Når vi skriver ting på sedler, hjælper vi os selv og hinanden med at huske dem og kan dermed huske flere ting

Post-its er low tech- og low cost-redskaber der bruges til at skabe overblik over store komplekse systemer, men som sådan er de også reduktionistiske fordi de forsimpler noget der sjældent er så trivielt som det ser ud på en farverig tavle.

Derfor er tiden nu post Post-its.