Krisen afblæst

Tirsdag den 9. september 2003 var der linet op til kamp på Syddansk Universitet (SDU). De to kæmpende parter var på den ene side repræsentanter for medierne og på den anden side fem herrer fra det danske erhvervsliv. Arrangørerne af kampen var på hjemmebane og var et hold forskere fra SDU, som netop havde lavet en større undersøgelse af forholdet mellem journalist og virksomhed. De foreløbige resultater blev fremlagt på konferencen, og stregen var tydeligt trukket op, men de to modstandere indledte blot en venskabskamp.

Skødehund, vagthund eller hyrdehund
Professor Anker Brink Lund og lektor Charlotte Wien – hovedpersonerne bag undersøgelsen fra SDU – erklærer krise i erhvervsjournalistikken. Der er for mange neutralt refererende artikler, hvor journalister bliver skødehunde, der loyalt gengiver pressemeddelelser fra virksomheder, og for få kritiske, hvor vagthunden kommer ud af hundehuset og bider sig fast i erhvervslivets svage punkter. Samtidig er fokusjournalistikken, hvor journalisten bryder igennem med den originale historie, ikke noget der præger erhvervsstoffet i nyhedsugen. Mange af historierne er uden bemærkelsesværdig politisk essens, hvor journalisterne, ifølge Anker Brink Lund, hverken er vagthunde eller skødehunde, men snarere en slags hyrdehunde der samler flokken.

Hund i hurtigløb
Erhvervsjournalisterne har travlt. De producerer hver især gennemsnitligt tre artikler om dagen. Det pres ender i hurtige artikler, hvor let tilgængeligt stof falder på et tørt sted. Charlotte Wiens råd er, at redaktionerne afsætter mere tid til, at den enkelte journalist kan orientere sig i erhvervsstoffet og dermed komme med mere alsidige historier. Det betyder, at der ikke længere kan blive ’spyttet’ artikler ud i samme tempo, som vi ser i dag. Down-sizing i artikler er imidlertid utopisk, da det ikke harmonerer med de knappe ressourcer på redaktionerne.


Tillidskrise
Undersøgelsen dømmer tillidskrise på det erhvervsjournalistiske område på baggrund af et misforhold i samarbejdet mellem journalister og erhvervslivet. Charlotte Wien mener, at det dels skyldes erhvervslivets frygt for at blive hængt ud i aviserne af journalisterne, og dels journalisternes irritation over aldrig at få fat i topledelsen, men i stedet at blive henvist til en informationsmedarbejder eller kommunikationschefen. Angst for at blive trukket rundt i manegen af en kommunikationsrådgiver er derfor ifølge undersøgelsen årsag til tillidskrisen. Når dette er sagt, er det interessant at forholde sig til Anker Brink Lunds konklusioner af undersøgelsen, hvor han påpeger, at der er for meget hyrdehund over den danske erhvervsjournalistik. Den refererende journalistik bærer præg af at være PR- og reklamestunts for erhvervslivet.

Sammenhængen mellem Anker Brink Lund og Charlotte Wiens teser må være, at tillidskrisen er årsag til de to faggruppers manglende åbenhed. Resultatet bliver, at journalisterne sætter sig på skødet af erhvervslivet for at pleje forholdet og få erhvervsstof til spalterne. Med dette in mente er det måske ikke uforståeligt at journalisterne, som i forvejen er underlagt tårnhøje produktionskrav vælger en refererende stil som i høj grad er dikteret af en professionel kommunikatør.

Kommunikationsoprustning!
Erhvervslivet har oprustet - den tidligere Achilles hæl, kommunikation, er blevet forgyldt. Ubehagelige oplevelser og bidsk journalistisk har ført til ansættelser af et kommunikationsmandskab i virksomheder, som bruges både til hverdag, og når krisen kradser. Derfor er virksomhederne yderst opmærksomme, når det drejer sig om, hvor og hvornår der skal kommunikeres eksternt. Resultatet er, at kommunikationsmedarbejderen står klar med budskabet og indholdet til artiklen, når journalisten møder op. At dette modtages med kyshånd, fra de i forvejen hårdt pressede journalister, kan man vel ikke klandre virksomhederne for! For hvem sidder egentlig med problemet? Måske er det redaktionerne, der ikke helt har fulgt tidens trend? I stedet for at beklage sig over den manglende adgang til topcheferne er det måske på høje tid, at redaktionerne erkender behovet for specialister til at håndtere erhvervslivets informationsflok. Rå behandling fik erhvervslivet til at handle – nu er turen kommet til journalisterne.

Krisen er afblæst
Bemærkelsesværdigt nok var der ingen af dagens inviterede parter som havde en opfattelse af, at der eksisterede en tillidskrise mellem journalister og erhvervslivet – tværtimod. De to grupper virkede tilsyneladende yderst bevidste omkring det indbyrdes game, hvor spillereglerne for folk i branchen er ganske åbenlyse. Erhvervsledere og journalister kunne altså ikke nikke genkendende til det billede, undersøgelsen malede af, hvordan erhvervsstoffet blev formidlet, eller den tillidskrise undersøgelsen pegede på.

Hvad så?
Konstateringen var, at det på begge sider af tastaturet er tilrådeligt at bevare almindelig sund skepsis overfor modparten, men at gensidig åbenhed og fair behandling kommer begge parter til gode. Hvordan man sikrer denne åbenhed og troværdighed mellem pressen og erhvervslivet, er nok snarere det, der skal på dagsordenen. Spørgsmålet er, om det er erhvervsjournalisterne og erhvervslederne og deres rørende enighed om sund skepsis, der skal afgøre, hvorvidt der hersker fair og troværdig dækning af erhvervsstoffet – for hvem er det egentlig man laver erhvervsjournalistik til? Hvor var læserne/seerne henne på konferencen, og hvor er de i SDUs undersøgelse??


Tirsdag den 9. september afholdt Syddansk Universitet i fællesskab med Netværk Danmark en konference om forholdet mellem erhvervslivet og journalister.

Læs opsamling af professor Anker Brink Lund / SDUs undersøgelse her.







Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job