Kriseforebyggelse og for højt selvværd
Krise for kriseforebyggelse i krisebrancherne

Skrevet af
Hvad har håndboldklubben AG København, Forsvarskommandoen og Københavns Universitet til fælles? De er eller har været i den slags krise, som ikke kan fikses med en god skabelon for pressemeddelelser. Der skal langvarig kriseforebyggelse til, mere realisme og mere kritisk sans. For troen på egen ufejlbarlighed er dødsens farlig. Læs nærmere om eksemplerne her og få rådene – før helvedet bryder løs i din virksomhed.
AG København lukker fra den ene dag til den anden og bagmandspolitiet kommer efter en af fodboldklubben FCK’s stiftere, Flemming Østergaard. Hvad sker der lige i sportverdenen? Hvor er krisestyringen og krisekommunikationen i de to sportsklubber blevet af? Har de arbejdet seriøst og systematisk med virksomhedskulturen og kriseforebyggelse? Næppe.
 
De forkromede vindere vinder ikke altid. Ill.: Forside af Ekstra Bladet 19. aug. 2012
 
Virksomheder uden beredskab
Kriseberedskab er ikke så udbredt, som vi tror. En mappe i skuffen og et dark site på hjemmesiden er, hvad de fleste har, når det går vildt til. Mange virksomheder har slet ikke et beredskab og arbejder ikke systematisk med krisekommunikation, og kriseforebyggelse er en endnu større sjældenhed.
 
Det kan undre, når vi gang på gang ser højt profilerede og ambitiøse virksomheder bukke under i en krise. For eksempel AG København, Dagen og IT Factory. Det kan undre, fordi en stor del af arbejdet med kommunikation i en organisation netop er at arbejde med krisekommunikation og have fokus på at forebygge, så kriser ikke opstår. Skulle organisationen alligevel komme ud i en krise, er det kommunikationsfolkenes største udfordring. Det er dem, der er den kommunikative bro mellem organisationen og omverdenen, og de kan enten være med til at bringe organisationen helskindet i land eller se til, at organisationens omdømme støder på grund. Derfor er krisekommunikation selve essensen af kommunikation, kommunikation i sin reneste form.
 
Det er ikke bare de unge og smarte, der kommer ud i voldsomme kriser. Det gør de store, gamle og konsoliderede etater også. Kriser ryster også dem i deres grundvold eller udsletter dem helt. Forsvarskommandoen kom for eksempel i krise i 2009, som den ikke er kommet ud af endnu. Det begyndte med jægerbogsagen, hvor ledende medarbejdere fik en bog, som de mente ville skade Forsvaret, oversat til arabisk for at bevise, at den var skadelig. Sagen afslørede så svag en kultur, at det foreløbig er endt med, at forsvarsministeren har krævet Forsvarskommandoen nedlagt.
 
En anden samfundsmæssig hjørnesten, Københavns Universitet, fik ondt i omdømmet og dykkede på de udenlandske ratings, da rektor ikke kunne forklare sine handlinger i Penkowa-sagen.
 
Hjælper en mappen i skuffen eller et dark site på hjemmesiden i disse situationer? Næppe. Her drejer det sig ikke om at have en pressemeddelelsesskabelon klar. Her er forebyggelse af, at krisen overhovedet kommer til udbrud, den eneste udvej, hvis krisen skal undgås.
 
Vi ved, at de egentlige årsager til kriserne i Forsvarskommandoen og på Københavns Universitet skal findes i internt i organisationen, i kulturen, i beslutningsprocesserne og de indbyrdes relationer. Det gælder sandsynligvis også for FCK og AG København, selv om vi endnu har til gode at kende dem til bunds.
 
Du er krisetruet, hvis du har en ukritisk virkelighedsopfattelse
I USA anskues denne type kriser ud fra en kompleksitetstilgang. Ifølge denne tilgang har organisationer, der er i fare for at komme ud i en krise, ofte en urealistisk og irrationel opfattelse af virkeligheden, hvor den kritiske sans er sat ud af funktion. Ledelsen overvurderer både sig selv og organisationen. I bogen ”Crisis Management in a Complex World” bruger de to kvindelige forskere, Dawn R. Gilpin og Priscilla J. Murphy blandt andet krisen i NASA efter rumfærgen Challengers eksplosion i 1986 og Enrons kollaps som eksempler.
 
Den amerikanske rumfartsorganisation NASA havde i mange år undgået alvorlige ulykker i en ellers risikofyldt branche. Succesen havde ført til en kultur, hvor man opfattede sig selv ufejlbarlig. Det blev bekræftet udefra, hvor NASA blev selve symbolet på USA’s teknologiske, militære og økonomiske overlegenhed. Internt betød det, at advarsler og problemer blev overhørt. Kun det, der bekræftede ufejlbarlighedsopfattelsen, blev hørt af ledelsen. Samtidig var der et pres på ledelsen til at skære ned på udgifterne, der vejede tungt på det offentlige budget. Det førte til en kultur, hvor der blev taget stadig større risici. Resultatet af ufejlbarligheds- og risicikulturen var katastrofen i 1986. I Enron blev al kritik og enhver antydning af negativ information internt i organisationen systematisk kvalt i perioden op til virksomhedens kollaps.
 
Det er ikke svært at få øje på parallellerne til Forsvarskommandoen, på Københavns Universitet, i FCK og AG København.
 
Fejlene skal frem i lyset, for ufejlbarlighed er dødsens farlig
Ud fra en kompleksitetstilgang kan kriser forebygges, hvis der arbejdes med kulturen i en kontinuerlig proces. Fejl, svagheder, forkerte beslutninger, ubalancer, oversete symptomer og benægtelse af realiteter skal frem i lyset. Kulturen skal kontinuerligt scannes, så svagheder ikke får lov til at akkumulere for derefter at komme ud af kontrol og føre organisationen ud i en krise. 
 
Kunne en kompleksitetstilgang have reddet Forsvarskommandoen og AG København? Det er svært at svare på, men det er sikkert, at der har manglet fastlagte procedurer, og at de to klubber har været styret af irrationelle, urealistiske idiosynkratiske og uetiske beslutninger.
 
Ifølge kompleksitetstilgangen lider organisationer som AG København af et overdrevent højt selvværd, og de har et stærkt selvforsvar, som forhindrer dem i at bemærke og vurdere potentielle trusler. De benægter og forsøger at bortrationalisere uacceptable tanker, handlinger og opfattelser, så de bliver acceptable. De idealiserer personer og fratager dem negative egenskaber, og de forsøger at tegne et urealistisk billede af organisationen. De eksisterer i et selvbedrag, der begrænser deres evne til at se virkeligheden, som den er.
 
Begejstring, overdreven korpsånd og idoldyrkelse kan være positive elementer i en virksomhedskultur. De kan også være dødbringende, hvis ikke de modsvares af realisme, procedurer og retlinethed. Og det er her kriseforebyggelsen kommer ind. Den kan på et tidligt stadium sætte fingeren på de ømme punkter og bringe fejl og svagheder frem i lyset. Den kan sætte ind, inden tingene kommer ud af kontrol og skubber organisationen ud over kanten.
 
 
 
 
 
 

Relaterede artikler

Retorik og krisekommunikation - Ord som ‘krise’, ‘krisestyring’ og ‘krisekommunikation’ er i de senere år blevet et evigt aktuelt emne. På K-forum sætte...
Fra asken til ilden – pressechef om kriser og kommunikation - Medicinalvirksomheden Lundbeck er gået fra asken til ilden, hvad angår presseomtale. Fra 1980 til 1998 var der 63 oversk...
Den dobbelte krise - Selv om 80 ud af 100 danske virksomheder i dag har en kriseplan, kan man som erhvervsleder ikke blot læne sig tilbage i ...
Dørmåtte for det manglende kriseberedskab - Et nyt studie af konsekvenserne af virksomheders kriser viser, at hele 25 procent af virksomheder, der er eller har være...
Forsvarets krisekommunikation - Forsvarets skal fremover være bedre til at håndtere mediekriser. Dette afsløres i en netop offentliggjort rapport som Fo...
Imagegenoprettelse som krisekommunikation - Tavshed, bortforklaringer og løgne udgør den største trussel mod politikerens image. Selv meget erfarne politikere har i...
Krisekommunikation – ikke kun i krisesituationer - Når en mediestorm først raser, er det ikke nok, for en virksomhed, at have en række strategier parat. Arbejdet med krise...
Gratis K krisemanual til alle - En kriseplan skal berede virksomheden på hvilke emner der kan skabe en krisesituation for virksomheden. Kforum har i sam...
Krisekommunikationens ABC - Hvad er forskellen på et issue og en krise? Hvordan kan man kommunikere når krisen kradser? Vi giver en lynintroduktion ...
Krisekommunikation 2.0 - Muhammed-krisen har for alvor sat ”krisekommunikation” på dagsordenen. I det første større værk på dansk nytænker forske...
Den komplekse krise - Så kom Winni Johansens og Finn Frandsens længe ventede bog om krisekommunikation endelig. Forfatterne har blandt andet m...
Dræbersnegle: Håndbog i kriseledelse - Dræbersneglene har i løbet af de seneste år ramt Danmark og de danske haveejere med en kraft, som har overrasket alle. S...
Krisekommunikation med stort K - Hvad gør man, når man som revisionsfirma kædes sammen med Danmarks største svindler uden at have noget med ham at gøre? ...
100 ideer til krisekommunikation - Kriserne er over os. Og de globale kriser efterfølges ofte af lokale. Måske får du snart brug for at kommunikere i forbi...
Krisekommunikation: Nye tendenser i teori og praksis - Det er ti år siden, at ord som krise, kriseledelse og krisekommunikation for alvor begyndte at indgå i det ordforråd, so...
Online krisekommunikation - Specialet beskæftiger sig med de muligheder og faldgruber online medier skaber for virksomheders krisekommunikation. På ...
Krisekommunikation i krise - Sig sandheden. Sig den hurtigt. Vær ærlig, troværdig og empatisk. Sådan lyder krisekommunikationens grundlov. Men hvad s...
Hov, det hele er lige eksploderet - Kriser kommer pludseligt – kriseberedskab derimod kan opbygges i ro og mag, gerne med krisekommunikationsekspert Yvonne ...
Når krisen banker på - Kriser medfører ofte store tab både økonomisk men ligeså vel i social og symbolsk kapital. Den tabte tillid og det skade...
Hvis Penkowa var marketingekspert - Hvis Milena Penkowa var marketingekspert, ville hun så stadig være fast ekspert i studiet på TV 2? Beskyldninger om bull...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 22. september

Praktikant

Frist: 1. oktober

Demand Generation Manager

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.