Krise på Bruxelles’ lobbyscene

Europæiske brancheorganisationer er handlingslammede som aldrig før. Derfor bør nationale brancheorganisationer, virksomheder og organisationer fra alle kroge af EU i højere grad end i dag håndtere deres EU-interesser gennem alternative kanaler til de ca. 1.000 forskellige europæiske brancheorganisationer, der er placeret i Bruxelles. ”Hvis europæiske brancheorganisationer skal overleve fremtiden, bliver de ganske enkelt nødt til at redefinere deres roller.” Sådan lyder den kontante vurdering i interviewet med toplobbyisten Daniel Guéguen, der har over 25 års arbejdserfaring i Bruxelles, er forfatter til flere værker om lobbyisme i EU og underviser i public affairs og lobbyisme på bl.a. hæderkronede universiteter som Harvard og Georgetown.

EU-udvidelser presser europæiske brancheorganisationer
”Det er i udgangspunktet de mange og hastige udvidelser af EU, der har kastet den europæiske brancheorganisation ud i en krise”, fortæller Daniel Guéguen. Udvidelsen af EU fra blot 6 til 27 medlemsstater på 60 år har gjort det vanskeligt for de europæiske brancheorganisationer at manøvrere mellem et stigende antal forskellige medlemsinteresser i kontakten og forhandlingerne med Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, Ministerrådet og andre stakeholders på lobbyscenen i Bruxelles.

Udvidelsen af EU-samarbejdet i bredden og i dybden betyder konkret, at de europæiske brancheorganisationer på kort tid har langt mere end fordoblet deres medlemsskare blandt nationale brancheorganisationer, der ofte ønsker markering af forskelligartede synspunkter og interesser i det EU-politiske spil. Således har de europæiske brancheorganisationer i mange tilfælde i dag direkte medlemskab af 27 nationale branchesammenslutninger samt associerede medlemmer. Det giver handlingslammelse i de europæiske brancheorganisationer.   

”Koordination af de mange divergerende nationale interesser medfører i mange tilfælde, at det er en vanskelig og langsommelig proces at nå frem til et stærkt mandat for forhandlinger i EU-beslutningsprocessen. Der opstår nemt interne alliancer på kryds af tværs blandt brancheorganisationens nationale medlemmer, som enten ikke ønsker at nå til enighed om mandater eller blot ønsker at udvande slutresultatet så meget, at det ikke går ud over væsentlige nationale industriinteresser. Dermed har den europæiske brancheorganisation typisk udviklet sig fra at være en lille, effektiv mandatmaskine med få medlemmer til en tung konsensusmaskine, der i dag typisk skal agere talerør for 27 nationale medlemsorganisationers stemmer i spillet om varetagelse af interesser. De europæiske brancheorganisationer opererer kort sagt i dag under ”laveste fællesnævner””, konstaterer Daniel Guéguen.    

Kvalificeret flertalsafgørelse giver organisatorisk effektivitet

Det er ikke kun de mange medlemmer, der skaber udfordringer for den europæiske brancheorganisation. Også utidssvarende beslutningsvedtægter baseret på enstemmighed blandt de nationale medlemmer forud for vedtagelse af forhandlingsmandater i forhold til EU-beslutningsprocessen, skaber problemer for de europæiske brancheorganisationer.

”Når de europæiske brancheorganisationer handlingslammes af ineffektive interne beslutningsprocedurer, vil den oplagte løsning være at indføre langt flere beslutninger baseret på kvalificeret flertalsafgørelse i anliggender, der skal skabe indflydelse i  EU-beslutningsproceduren. På den måde vil de europæiske brancheorganisationer undgå at havne i rollen som en formidler af konsensus efter ”laveste fællesnævner””, vurderer Guéguen. Han peger samtidig på, at øget fokus på kommunikationsaspektet i de europæiske brancheorganisationer kan være noget af vejen til at skabe flere synlige resultater i Bruxelles.

Europæiske brancheorganisationer kommunikerer dårligt
Guéguen forklarer, at størstedelen af de europæiske brancheorganisationer i 2009 stadig producerer vanskeligt forståelige notater og høringssvar til Europa-Kommissionen, medlemmer af Parlamentet og andre stakeholders i Bruxelles i løbet af EU-beslutningsprocessen. ”Ansatte i de europæiske politiske institutioner modtager dagligt et væld af henvendelser fra virksomheder, organisationer, konsulenter, NGO’er og andre stakeholders, som forsøger at tiltrække sig institutionernes opmærksomhed på lige netop deres interesseområde”.  

”Hvis ikke præsentationsmaterialet er organiseret med en forklædetekst, der giver en letforståelig oversigt over brancheorganisationens holdninger og løsninger, efterfulgt af en læsevenlig teknisk uddybning af sektorens forslag, ryger materialet i glemmebogen hos dem, der forsøges påvirket. Det er en banal påpegning, men der er stadig mange europæiske brancheorganisationer, der grundlæggende ikke har forstået, hvordan man formulerer sig på skrift eller sætter en kommunikationsstrategi sammen”, tilføjer Guéguen.

For at komme dette problem til livs kan brancheorganisationerne med synlig effekt ansætte kommunikationsfolk, der målbevidst gør den europæiske brancheorganisation til et kendt, professionelt og troværdigt varemærke blandt politikere og embedsmænd i Bruxelles.

Lær af de sorte får

Blandt eksemplerne på brancheorganisationer, der har arbejdet intensivt med deres kommunikationsspørgsmål kan nævnes den europæiske plasticindustri, den europæiske kemiindustri samt fødevare- og læskedrikindustrien. Et fælles træk for disse industriorganisationer er, at de ofte har at gøre med interesser, der er vanskeligt fordøjelige blandt forbrugergrupper, NGO’ere, politikere og medier. Derfor har disse brancheorganisationer valgt at arbejde offensivt med institutionel branding. Den europæiske læskedrikorganisation har således bl.a. dygtigt kommunikeret sine indsatser og sit ansvar på fedmeområdet, ligesom bl.a. kemiindustrien i dag opererer med en grøn og miljørigtig profil i den bedste del af klassen.

”Det betyder, at organisationerne i dag opfattes som seriøse og professionelle stakeholders, når de leverer høringssvar til EU-initiativer, der enten er i støbeskeen eller allerede søsat, mens andre brancheorganisationer med mere fredelige og fredede interesser optræder langt mere anonymt i kontakten med den politiske omverden. Tag blot et kig blot på forskellige europæiske brancheorganisationers websites, og du vil opleve, hvor afgørende det er for organisationerne at have en operationsdygtig og effektiv kommunikationsstrategi, der kan omsættes til direkte dialog med politikere, medier og embedsmænd. Uden den rigtige kommunikation vinder organisationerne ikke spillet om indflydelse og magt i Bruxelles”, fortæller Guéguen.  

Virksomheder og organisationer ruster selv op på public affairs i Bruxelles
De europæiske brancheorganisationer har én udfordring mere at kæmpe med: De oplever i disse år konkurrence fra individuelle virksomheder og organisationer, som strømmer til Bruxelles for at etablere egne kontorer og markedsføre interesser over for politikere, embedsmænd og medier i Europas politiske centrum. Den udvikling truer både de europæiske brancheorganisationers forhandlingsmonopol og kanaliseringen af vigtig branchespecifik viden til de nationale brancheorganisationer, der som bekendt distribuerer information om EU videre til kredsen af de nationale medlemmer i de enkelte medlemslande i EU.

”For at vinde slaget om indflydelse i Bruxelles vil endnu flere individuelle virksomheder og organisationer fra de europæiske lande fremover etablere eget kontor i Bruxelles. Med virksomheders og organisationers direkte tilstedeværelse i byen vil de hurtigt kunne indhente nødvendig ny information på deres interessefelter samt kortlægge landskabet af mulige alliancepartnere i forskellige sager, som man ønsker at markere sig på for at skabe gennemslagskraft i politiske beslutningsprocesser”, forklarer Daniel Guéguen. Skal virksomheder og organisationer vinde slaget i Bruxelles, er det med andre ord et imperativ at være permanent tilstede i byen for at skabe de netværk, der åbner døren til aflevering af branchens mest seriøse og professionelle informationer, analyser og viden til politikere, embedsmænd og medier i byen.   

Europæisk og national brancheorganisation foran store udfordringer

Både den europæiske og den nationale brancheorganisation står kort sagt med to væsentlige udfordringer i årene fremover. På den ene side skal den europæiske brancheorganisation transformere sig væk fra rollen som en tung konsensusmaskine med laveste fællesnævner som udgangspunkt for sine forhandlingsmandater i et politisk forløb. På den anden side skal de nationale brancheorganisationer kunne levere EU-information og service til en skare af medlemmer, der i stadigt stigende grad vil forlange skræddersyet informationsservice og i flere tilfælde etablere sig fysisk med lobbykontorer i Bruxelles. Sidstnævnte proces accelererer allerede.  

”Det bliver særdeles interessant at følge både den europæiske og den nationale brancheorganisations evne til at indtage nye serviceroller over for deres medlemmer i fremtiden, alt imens virksomheder og organisationer i stigende grad vil profilere sig selvstændigt over for politikere, embedsmænd og medier i Bruxelles gennem public affairs”, slutter den erfarne ekspert i lobbyisme Daniel Guéguen.

---


Daniel Guéguen er 60 år, direktør i lobbyvirksomheden Clanpa i Bruxelles,  har publiceret 13 bøger, herunder: 

  • 'A practical guide to the EU Labyrinth', translated in 20 languages
  • 'Le Parlement européen, pour une Europe des citoyens'
  • 'L’Europe à contre-sens'
  • 'Comitology : The Hidden Power of the EU'
  • 'The Euro: Europe’s Construction or Destruction?'
  • European Lobbying
 
Guéguen skriver artikler om lobby og EU i samarbejde med aviser og medier.
Han er Doctorate from the Faculty of Law of Rennes. Graduated from Sciences-Po-Paris, Economic and Financial section. Scholarship from the Council of Europe
Career:

· 1973: Project Manager at the 'Centre National de la Recherche Scientifique'. In charge of a study on the legal structure of multinational companies in Europe

· 1974-1976: Head of the Legal service, then Deputy Secretary-General of the 'Groupe Sablières de la Seine –Béton de Paris' (Lafarge Group)

· 1977-1994: Head of Service, Director, then Director General (from 1988) of the CEFS, the European Sugar Manufacturers Association

· 1994-1996: Secretary-General of COPA-COGECA, which represents in Brussels the European farmers' unions

· 1997-present: Founder and CEO of CLAN Public Affairs, a company specialized in consultancy in European affairs, and today one of the main EU consultancies in Brussels

 

Relaterede artikler

Vil du stå i et lobbyistregister? - Lobbyisterne stortrives med masser af indflydelse og frie arbejdsbetingelser. Men måske er lobbyisternes guldalder snart...
Lobbyismens lommebog - Lobbyisme og public affairs er påvirkning, der virker. Men hvordan gør man det egentligt godt? Det har en ny bog af to l...

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Senior Editor & Journalist

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 15. november

Applikations-ejer

Frist: Hurtigst muligt

Partnership Communications Specialist

Frist: 9. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.