Kort-Kommunikation

Skrevet af

Lars Brodersen

Projektkonsulenten

1 artikler

0 indlæg

Kort er svært undervurderede som stærk kommunikationsform! Det er ærgerligt, fordi kort har et enormt potentiale som strategisk værdi i en kommunikationsindsats. Kort kan skabe overblik og indsigt i kompleks information som ingen andre kommunikationsformer. Men hvad er nu det? Skal kort og kommunikation blandes sammen? Er kort ikke noget med generalstabskort, Geodætisk Institut og støvede kartografer? Jo, det var det – en gang. Men de kort eksisterer ikke mere. Moderne kort er meget andet og et langt større fagområde, end det nogensinde før har været. Moderne begreber for kort er "visualiseret information" eller "informationsgrafik". Se faktaboksen for link til moderne korttyper.
Med denne artikel vil jeg slå et slag for større udbredelse af effektive og lækre kort som formidlings- og kommunikationsmedie. Kort bruges i dag i stort omfang i aviser, tv, kommuneplaner, rejseplaner, krigsplaner, Google Earth, Google Maps, find-vej-til-os-orienteringsmateriale, turistinformation, trafikinformation, S-tog, krak.dk, degulesider.dk, findvej.dk, tidsskrifter, miljøforvaltning, ejendomsadministration, byggeri, vejrudsigter, trafikforskning osv. Markedet for brug af kort eksploderer for tiden, fordi der er kommet gratis-kort fra fx Google, fordi der er kommet mange billige softwarepakker, som kan lave kort, og fordi vi bliver mere og mere orienterede mod den store verden. Denne udvikling skaber mange nye korttyper og udnyttelsesmuligheder, emner, informationstyper, målgrupper, medier, distributionskanaler m.v. Pragtfuldt! Og jeg håber, at endnu flere kommer med på kort-vognen.  

Flere kort, færre regneark
Men går det så ikke rigtig godt, når nu der produceres så mange kort? Jo, og så alligevel nej. Der produceres ganske rigtigt store mængder kort, men mange af dem kunne trænge til en opstrammer med det formål at udnytte potentialet endnu bedre. Et godt designet kort formår som få andre medier at formidle information, så budskabet kommer direkte ind på læserens "lystavle". Tænk, om kort blev så effektive og lækre, at chefer og politikere efterspurgte kort som beslutningsstøttegrundlag i samme omfang, som de benytter regneark som beslutningsstøttegrundlag. Kort bliver ikke brugt som beslutningsstøttegrundlag, måske fordi kort er for ”nørdede” eller blot ikke gode nok. Kort bliver kun brugt som kulisse (”og det ser da meget pænt ud, men er det noget særligt?”). Det er ærgerligt, for kort er faktisk langt mere effektiv kommunikation end regneark.
 
Kortet ”Olie – hvem får magten, når de amerikanske og kinesiske reserver er brugt?” (kilde: Morten Smidt, Aalborg Universitet) er et eksempel på, hvor godt det kan gøres med et komplekst emne. Kig på USA og Kina på de to delkort og sammenlign reserver med forbrug af egenproduktion. UPS! Det går galt, kan man umiddelbart se. Hvor går USA og Kina hen og skaffer magt over tilstrækkelige olieresurser om hhv. 3 og 7 år? Kortet er lavet af en studerende på 3. semester med grundig respekt for teorier og metoder.



 

Kortet ”Verdens olie år 2006” er fra en artikel i BT d. 28. maj 2008 om de svindende oliereserver. Kortet er pænt, men intetsigende. Eller rettere, kortet afskrækker, fordi læseren ikke kan komme til at forstå informationerne og ikke kan komme til at forstå pointen (som er: Reserverne er få og små i forhold til forbruget – især i USA og Kina).




For dum til kort

Vi kender alle til at se på et kort og umiddelbart føle sig oplyst og godt behandlet, ligesom med enhver anden form for god informationsformidling. Men vi kender også til – desværre oftest – at stå over for et kort, hvor man tænker, at man nok er for dum til at forstå emnet, for kortet forstår man da ikke. Det er ikke nødvendigt at designe uvirksomme kort. Man kan lige så godt lave effektive og lækre kort, som virker. Arbejdet er ca. det samme.

Kort er ikke afbildninger af virkeligheden og dermed ikke en slags ubearbejdede fakta. Kort bygges op af information, strukturerede data, som passer til brugerens opgaver og forståelseshorisont; man har altid en målgruppe i tankerne, når man laver et kort. Det er for dyrt og besværligt at lave kort, til at man bare gør det for sjov eller for at opbevare det i uendelige tider. Selvfølgelig har man en idé om, at man ønsker at påvirke andre mennesker til en særlig opfattelse eller adfærd, præcis ligesom med al anden information. Selv et kort, som viser vej til en virksomhed, påvirker brugeren til trygt og nemt at opsøge virksomheden og købe mange produkter. DMI’s effektive og lækre vejrkort påvirker brugeren til øget opmærksomhed på vejret (og dermed afhængighed af DMI’s ekspertisesortiment) og påvirker politikerne til at se, hvor effektive og nødvendige DMI er for samfundet. Derfor hænger kommunikation og kort uløseligt sammen. Den eneste væsentlige forskel mellem kort og de fleste andre informationstyper er, at kort i stedet for en lineær syntaks (som er et væsentligt træk især ved skrevet tekst) har en kompleks, polydimensional syntaks, som har en betydelig indflydelse på fortolkning og kommunikationspotentialer.

Strategisk kommunikationsindsats

Til gengæld, når der er et effektivt og lækkert kort, har man et ekstremt aktivt formidlings- og kommunikationsmedie, som kan være lige så effektfuldt som den bedst forberedte og udførte politiske tale, reklamekampagne, lærebog osv. Kortets styrke i forhold til andre formidlings- og kommunikationsmedier er, at det formidler visuelt og at det kan håndtere både simple og ekstremt abstrakte fænomener og relationer mellem disse i mere eller mindre abstrakte rum. Gøres det godt, kan selv de mest abstrakte og komplekse sammenhænge gøres let forståelige for selv den mest jordnære og praktisk orienterede person.

 

Mit yndlingskort "Danmark på den grønne gren og de marginaliserede" er et politisk debatindlæg om vandringen fra land til København og Århus. Kortet gengiver et uhyre komplekst datagrundlag af ejendomspriser renset for diverse ”støjaspekter” og bearbejdet i en række komplekse klassifikationer. Alligevel fremstår kortet enestående direkte og provokerer til undersøgelser og eftertanke. Jeg har endnu ikke mødt nogen, som forblev upåvirket af kortet. Det er stærkt, når et kort virker så insisterende! Intet var nemmere end at vise informationen i tabeller eller som beskrivende tekst, men så var de fleste nok faldet i søvn. Med det viste kort får afsenderen fat i publikum – hvad enten de vil eller ej, hvad enten de er enige eller ej. Kontakt og debat skabes. Det er stærkt! Og det er god kommunikation.

Kortet ”Verdens udledning af CO2” er inspireret af Al Gores bog ”En ubekvem sandhed”. Al Gore får desværre ikke helt fat i brugerens nervesystem og dårlige samvittighed, som ellers er Al Gores mål, fordi informationen om CO2-udledningen forvrænges bl.a. pga. verdensdelsarealerne. Man ser nok nogle tal og lidt farver – og så tænker man ”nårh, ja, og hva’ så?”.

 


Kortet ”Udledning af CO2 pr. person” får fat i den dårlige samvittighed, fordi det utvetydigt udstilles, at specielt USA’s indbyggere udleder fem gange mere CO2, end verdensgennemsnittet. Og hvorfor gør de så det? Ta’ den, USA-indbyggere med aircon og 4-hjulstrækkere! Kortet går direkte i nervesystemet hos den enkelte, som er Al Gores mål.
 



Guide til gode kort
Det kræver viden, erfaring og øvelse at lave gode kort, som effektivt formidler information til brugerens gavn, ligesom det kræver viden, erfaring og øvelse at skrive en god avisartikel eller lave gode fotografier. Det er ikke så nemt at lave effektive og lækre kort, fordi der er mange discipliner, man skal beherske, for at være god til det. På et meget overordnet niveau og med ganske få ord handler design af effektive og lækre kort om:
  1. Man skal kunne anvende grundlæggende modeller for formidling og kommunikation; fx anerkendelse af, at kort er information, som skal påvirke, anerkendelse af, at det er brugeren, der udøver den egentlige kvalitetskontrol, og at der er mange elementer i sagen, som man skal have styr på.
  2. Man skal kunne analysere målgruppers behov og anvende det til at designe indhold og information: Hvilke opgaver søger brugeren at løse, og hvad er brugerens forståelseshorisont?
  3. Interaktionsdesign kommer man ikke uden om at forholde sig til: Hvor og hvordan skal kortet bruges og hvilke konsekvenser har det for kortdesignet? Som plakat, på en skærm, på nettet, som brochure i en lomme til natbrug, skal det opbevares i 100 år eller …?
  4. Så skal man vide noget om det tekniske i kanal- og mediedesign.
  5. Og sidst, men ikke mindst, skal man være rigtig stærk til at skabe visuelt effektive og lækre udtryk, dvs. omsætte indholdet til lækker og effektiv grafik, som i den grad bærer budskabet rigtigt, sikkert og direkte igennem til læseren: klassifikation, referencegrundlag, grafiske variable, visuelle hierarkier, abstraktionsniveauer m.m.

Hver enkelt af disse discipliner er jo i sig selv velkendt og benyttes allerede i mange sammenhænge. Det vanskelige opstår, fordi man skal kunne det hele og være bevidst om det i en nogenlunde fast struktur for at nå til det effektive og lækre kort. Og – hvis blot et af disse aspekter svigter hhv. ignoreres, kan kortet ikke blive godt.

Det kan jo ikke undre nogen, at så kompleks en struktur må få det til at halte en gang imellem, når der laves kort. Ingen formår at beherske så mange discipliner på en gang og samtidig være bevidst om sammenhængen. Men det er desværre ofte, hvad der forventes af den medarbejder, som får opgaven "Kan du ikke lige lave et kort, som …?". En udbredt forventning er, at kort da bare er noget med no'en farvelagte streger og lidt tekst, og vupti, så er den hjemme. Hvor svært kan det være? Det er ikke nødvendigvis og skal ikke være svært at lave kort. Men design og udarbejdelsen af kort baseres i hvert fald på en kompleks arbejdsstruktur med mange aspekter at overveje, og så kalder det jo på noget metode for at støtte bevidstheden og målrettetheden. Der findes noget litteratur om emnet, men ikke meget. Jeg har skrevet en bog ”Kommunikation med kort – informationsdesign og visualisering”, som søger at støtte op om, hvordan man struktureret og bevidst laver effektive og gode kort.

Sådan får du bedre kort. Fem gode råd

- Kortet skal svare på brugerens spørgsmål og intet andet
- Brug få ensartede elementer i stedet for at blande mange sammen
- Lav hellere et kort mere end at prøve at vise alt på et kort
- Emnet kan være abstrakt og komplekst, men gør det visuelle udtryk analogt og simpelt
- Vær ydmyg over for opgavens kompleksitet og drag nytte af metoder

Syv links til gode eksempler på vellykket brug af kort


- Boliga.dk anvender kort på en måde, så alle kan være med i den komplekse boligjagt og få svar på sine spørgsmål.

- www.findvej.dk. En ny højdespringer inden for kortdomænet med stor gennemslagskraft. Brugeren får nemt og direkte svar på sine spørgsmål.

- Meteorologisk Institut anvender kort med meget høj brugskvalitet.

- Trafikinformationer på kort. Komplekse emner, men alligevel rimelig tilgængelighed. (Kræver Internet Explorer, SVG m.m.).

- Danmark før og nu. Historie og nutid sat sammen så smukt og forståeligt, som det nok kan gøres.

- Vandrerhjem i Sverige. Enhver vil vha. denne hjemmeside kunne planlægge en tryg og god ferie i Sverige baseret på vandrerhjem.

- Dyrk variations- og emnemulighederne i kort. Noget seriøst, andet mere for sjov (men det er vel også seriøst?), noget nutidigt, noget historisk (men kend din historie!).



Giv din stemme

14 stemmer
2,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

50 JOB

Global Head of Internal Communications

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.