Korstog eller omstrukturering

Det er ikke forfølgelse og korstog men konsekvent politisk prioritering, der har sat centraladministrationens struktur i spil

I USA har det altid været sådan, at kom en ny regering til, byttede byen også alle de centrale styrepersoner ud, som fx den lokale sherif. I Danmark kører alt business as usual – helt som i Javel Hr. Minister.

Men nu sker der noget. Fogh og Venstre har lagt en plan- og den har regeringen tænkt sig at holde. Der skal bruges et par milliarder til skæve hofter og forældre på barsel – og de skal tages et sted. Pt. ser det ud til, at der bliver på ulandshjælp, energi og miljøpolitiske foranstaltninger og på bolig og kulturområderne. Men ingen skal nok vide sig for sikre. Dansk Magisterforening talte i forlængelse af Thor Pedersens stop-cirkulære om 10.000 fyringer i Centraladministrationen, og selv om det næppe holder, skabte det ikke ligefrem juletryghed i de højere funktionærhjem i København. Formentlig heller ikke hos konsulenthuse som de tre store COWI, Carl Bro og PLS Rambøll, hvor fx ulands- og miljøprogrammer holder mange beskæftigede.

Men når selv Politiken kan hilse planen velkommen for de nye ministerier, skyldes det ikke besparelser men langsigtede strukturreformer. Omfordelingen af ressortområderne er ikke et ideologisk korstog
iværksat af en hævngerrig borgerlig regering. Jo der kan være enkelte vendettaer fx mod Auken, Hilden m.fl. projekter med særlig personlig prestige. Generelt er der tale om indgreb, der har været undervejs i længere tid og har været genstand for drøftelser i flere år i Departementschefgruppen, herunder fx nedlæggelse af de mange nævn og knopskydninger.

Tilsvarende vil vi ikke se et korstog mod arbejderne – de har jo i øvrigt de nye socialdemokrati, Dansk Folkeparti til at forsvare sig. Peter Skaarup rykkede allerede ud i julen til forsvar for arbejdsmiljøet for den lille lønmodtager – interessante toner, som vidner om at DA's og DI’s medlemmer ikke for tidligt skal regne med en ’borgerlig valgsejr’. Men arbejdsmarkedets strukturer vil givet blive angrebet, fx via et statslig A-kasse – og alt hvad regeringen vil anse for bureaukrati, der hæmmer vækstlokomotivet.

Alt i alt er den nye regerings parole mere vækst og effektivitet, end den er korstog og ideologi. Og det er nok fornuftigt tænkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også