Konservativ.dk 0.1
”Ambitionen er at blive Danmarks førende parti på nettet med et site, de politisk interesserede kan bruge, møde andre og debattere på”, proklamerede de Konservative, inden de lancerede deres nye site. Så da Kforum bad mig sammenligne de konservative ambitioner med de Radikale på radikale.net, lød det som en spændende udfordring. Men ak. Der er ikke meget at skrive hjem om. De dumper. Det er ren overflade og meget lidt 2.0.
af Anna Ebbesen
Nu med smukkere billeder
Umiddelbart er de Konservatives nye site imponerende. Det er fyldt med farveafstemte billeder, runde kanter og fokus på de væsentligste budskaber. De Konservative fortsætter med at gøre det, som politiske partier altid har gjort: forsøge at fremvise partiet bedst muligt. Og det gør de godt. Som dekoratører er de Konservative eminente, og udstillingsvinduet er top lækkert. Det er labert.
Laberhed: 12-tal.
Adgang nægtet
Men midt i det smukke udstillingsvindue står det pludselig klart for mig, at jeg ikke kan røre, bruge eller sætte mit præg på det. På trods af pressemeddelelsens ord om, at man skal kunne ”bruge” siden som politisk interesseret, mødes og debattere, befinder jeg mig – som før lanceringen – i et stedsegrønt univers af uniformerede modeller uden plads til mig og min mening. Hvad skal jeg her, tænker jeg, mens jeg mere og mere febrilsk klikker mig igennem de flotte ikoner og lange tekster. Efter kort tids surfen sneg skuffelsen sig ind på mig: Hvor er det nye? Hvor er profilnetværket, så jeg kan blive konservativ i cyberspace og aktivt være med til at forme morgendagens politiske kampagner og løsninger? Hvor var alt det nye lir? Hvor er millionerne gået hen?
To klik senere fandt jeg svaret. Klikker man på Mit C-ikonet, som umiddelbart lugter af my.obama.com, får man den kontante afvisning: Adgang nægtet.
Ikke noget med ”Kom, bliv medlem og kom med indenfor”. Eller bare forklaringen: ”Beklager, det her er kun for medlemmer – er du ikke medlem, så klik her…”. Hvis man virkelig vil være de sejeste for de politiske interesserede, hvorfor prøver man så ikke at få dem ind i folden? Åbenheden og lysten til dialog mangler.
Åbenhed: -3
Comments, please.
Der findes dog én mulighed for diskussion på sitet. En gang imellem er der indsat muligheden for kommentarer under pressemeddelelser eller anden form for indlæg som fx Bendts blog. Men dog kun, når den konservative pressetjeneste har aktiveret det, altså kun på de Konservatives initiativ. Skulle de få gang i sagerne her, hvilket ville være forrygende, så er det bare ærgerligt, at disse gode meninger ikke vil være at finde under de personer, som diskuterer, eller de emner, som de har gang i. Man skal ind under den konservativt oprettede tekst først, hvilket ikke kan siges at være synderlig befordrende for debat. Derimod glimrende for ”sejt gået” og anden form for lette kommentarer og markering. Men på ingen måde noget, der kan siges at befordre en debatkultur eller facilitere reelle diskussioner.
Debat: 00 (-3, fordi redskabet er der, men 00, fordi man kun kan bruge det på pressetjenestens nåde).
Bendts blog uden Bendt?
At Bendt har en blog,er måske lidt af en overdrivelse. Snarere har man her gang i den klassiske disciplin i det politiske, hvor man skriver det, man plejer – indlæg, kronik eller tale – og publicerer det på nettet via et blogredskab. Det gør det bare ikke til en blog. Men en ting er indholdets form, noget andet er, at det ikke er ser ud til at være Bendt, som står bag. Det er fx ikke Bendts egen adresse, der henvises til som ophav for bloggen, men derimod det Konservative hovedkontor.
Her er ingen personlig hilsen, ingen besked om træffetider for Bendt eller noget, der bare kunne smage af personlighed. Går man ind sidens guidelines for blogs, møder man heller ikke Bendts adresse, men i stedet pressetjenesten på Christiansborg.
Der skal dog deles points ud for Bendts indlæg om Lissabon-traktaten. Her får man Bendts kommentar, mens hans Europa-ordfører tager pressemeddelelsen. Denne opdeling indikerer, at de Konservative måske bare er i gang med opvarmningen, og der er mere i vente. På plussiden tæller også, at ens kommentarer kommer på med det samme og ikke først skal redaktionelt godkendes.
Brug af blogs: 02 – (-3 fordi der er en, 00 fordi der er indhold, 02 for kommentarfriheden og 02, fordi Bendt viser lovende takter).
Nær ved og næsten…
Rent strukturelt er siden så hårdt styret, at end ikke emneordene er klikbare. Det kunne ellers have givet en anden struktur til sitet og mulighed for tagssky eller favorittags, man kunne abonnere på, så snart RSS’en begynder at virke. Hvorfor gå glip af denne brugervenlige form for interaktion? Der er ligeledes nogle andre rent navigationsmæssige forhindringer, hvor fx ugens blog i fokus er en ting, hvis man klikker et sted, og noget andet, hvis man klikker et andet.
I det hele taget stiller jeg flere spørgsmål, end jeg får svar, når jeg går siderne igennem: Hvorfor er de Konservatives Facebook-gruppe blot et link nederst på forsiden? Hvorfor skal man ind under ”Film og billeder” for at bonde med Bendt på et socialt netværk, hvis man ikke har scrollet hele forsiden igennem forinden?
Interaktion: -3 for siden, 7 for tilstedeværelsen af eksterne netværk (de har oprettet en gruppe på Facebook, det er allerede over middel i dansk politik).
Hvor er det demokratiske?
I en tid, hvor historien om Obamas netkampagne er ved at blive spundet til uanede højder, er det påfaldende, at de danske partier snorksover i net-timen. Med radikale.net som eneste undtagelse er der ingen initiativer, der bare dufter lidt af amerikanske tilstande. Mens man i USA gør sit bedste for at hive folk med ombord og ind som medskabere af kampagnen, så gør man i Danmark stadig sit bedste for at polere overfladen. Det er, som om vi stadig er så betuttede over, hvor langt Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen har drevet det ved hjælp af topstyring, at partierne ikke tør deres medlemmer, vælgere eller brugere fuldt ud. De kunne jo sige noget andet = noget forkert, og så fik vi dårlig presse = færre vælgere.
Hos de konservative ses det tydeligt i det totale fravær af diskussion. Der indbydes til ”konstruktiv og positiv dialog”, men ikke diskussion. Ikke noget, der kunne ridse den fine grønne photo shop-finish, ikke nogen kommentarer til emner, de konservative ikke vil snakke om, ikke nogen profiler til os ikke-medlemmer. Vi kunne jo sige noget andet, noget, der prikkede til en konservativ misfornøjethed eller gav en ny ide, eller værst af alt, vi kunne komme med en ikke-konservativ holdning!
Men hov! Det er jo hele konceptet bag demokratiet – at meninger brydes, så man får fundet sine standpunkter og valgt sine kandidater, ikke?
Spørgsmålet er jo så bare, om det er de politiske partiers opgave at facilitere diskussion i eget hus? Skal meninger brydes midt i deres eget udstillingsvindue? Den eneste selvfremstilling, som de selv er herrer over?! Skal man virkelig risikere det? Er det ikke unfair at dømme Konservative, fordi de gerne vil holde vinduet uden fedtede fingre?
Både-og. For læsere af jp.dk kan man se en splidshistorie fra radikale.net skåret over kammen: bagland vs. partitop. Den slags slipper Konservative for ved at have deres profilnetværk bag medlemskoder, men kun så længe en af deres medlemmer ikke skriver til Bendt, at han skal gå af, som en kommentar til hans blog. Man slipper jo ikke for splidshistorier ved at lukke af – tværtimod. Hvilket de konservative, om nogen, burde være pinligt bevidste om. Udstillingsvinduet er jo ikke det eneste talerør – langtfra.
To ord: amerikansk valgkamp
Og netop derfor synes jeg, det er ærgerligt, at man har valgt alle de potentielle vælgere og brugere fra. Alle dem, der kunne skubbe lidt mere til tingene, så man ikke blot sidder tilbage med dialog blandt ligesindede. Det strategiske fravalg af alle de potentielle vælgere er muligvis en VIP-strategi for at pusle om de betalende medlemmer. Men hvor ville det være forfriskende for hele vores partisystem, hvis medlemskab ikke bare handlede om kontingent. At man kunne vise sit tilhørshold på andre måder, passende til den moderne identitet: når man vil og hvordan det passer en.
Måske kunne vi også få lidt mere gang i talentmasserne, hvis det ikke stadig bare var for dem med allerede udstedte adgangskoder.
Især nu, hvor de Konservative rent faktisk har pengene til at lave noget virkelig super sejt. Jeg håber, at de Konservative bare er blufærdige og ikke vil vise deres netværk frem, før det er helt fyldt med mennesker, emner og værktøj i brug.Til den tid glæder jeg til at skrive den rigtige anmeldelse af konservative 2.0, og ikke bare af den brandede overflade, der ikke er til at lege med eller diskutere med.
Umiddelbart er de Konservatives nye site imponerende. Det er fyldt med farveafstemte billeder, runde kanter og fokus på de væsentligste budskaber. De Konservative fortsætter med at gøre det, som politiske partier altid har gjort: forsøge at fremvise partiet bedst muligt. Og det gør de godt. Som dekoratører er de Konservative eminente, og udstillingsvinduet er top lækkert. Det er labert.
Laberhed: 12-tal.
Adgang nægtet
Men midt i det smukke udstillingsvindue står det pludselig klart for mig, at jeg ikke kan røre, bruge eller sætte mit præg på det. På trods af pressemeddelelsens ord om, at man skal kunne ”bruge” siden som politisk interesseret, mødes og debattere, befinder jeg mig – som før lanceringen – i et stedsegrønt univers af uniformerede modeller uden plads til mig og min mening. Hvad skal jeg her, tænker jeg, mens jeg mere og mere febrilsk klikker mig igennem de flotte ikoner og lange tekster. Efter kort tids surfen sneg skuffelsen sig ind på mig: Hvor er det nye? Hvor er profilnetværket, så jeg kan blive konservativ i cyberspace og aktivt være med til at forme morgendagens politiske kampagner og løsninger? Hvor var alt det nye lir? Hvor er millionerne gået hen?
To klik senere fandt jeg svaret. Klikker man på Mit C-ikonet, som umiddelbart lugter af my.obama.com, får man den kontante afvisning: Adgang nægtet.
Ikke noget med ”Kom, bliv medlem og kom med indenfor”. Eller bare forklaringen: ”Beklager, det her er kun for medlemmer – er du ikke medlem, så klik her…”. Hvis man virkelig vil være de sejeste for de politiske interesserede, hvorfor prøver man så ikke at få dem ind i folden? Åbenheden og lysten til dialog mangler.
Åbenhed: -3
Comments, please.
Der findes dog én mulighed for diskussion på sitet. En gang imellem er der indsat muligheden for kommentarer under pressemeddelelser eller anden form for indlæg som fx Bendts blog. Men dog kun, når den konservative pressetjeneste har aktiveret det, altså kun på de Konservatives initiativ. Skulle de få gang i sagerne her, hvilket ville være forrygende, så er det bare ærgerligt, at disse gode meninger ikke vil være at finde under de personer, som diskuterer, eller de emner, som de har gang i. Man skal ind under den konservativt oprettede tekst først, hvilket ikke kan siges at være synderlig befordrende for debat. Derimod glimrende for ”sejt gået” og anden form for lette kommentarer og markering. Men på ingen måde noget, der kan siges at befordre en debatkultur eller facilitere reelle diskussioner.
Debat: 00 (-3, fordi redskabet er der, men 00, fordi man kun kan bruge det på pressetjenestens nåde).
Bendts blog uden Bendt?
At Bendt har en blog,er måske lidt af en overdrivelse. Snarere har man her gang i den klassiske disciplin i det politiske, hvor man skriver det, man plejer – indlæg, kronik eller tale – og publicerer det på nettet via et blogredskab. Det gør det bare ikke til en blog. Men en ting er indholdets form, noget andet er, at det ikke er ser ud til at være Bendt, som står bag. Det er fx ikke Bendts egen adresse, der henvises til som ophav for bloggen, men derimod det Konservative hovedkontor.
Her er ingen personlig hilsen, ingen besked om træffetider for Bendt eller noget, der bare kunne smage af personlighed. Går man ind sidens guidelines for blogs, møder man heller ikke Bendts adresse, men i stedet pressetjenesten på Christiansborg.
Der skal dog deles points ud for Bendts indlæg om Lissabon-traktaten. Her får man Bendts kommentar, mens hans Europa-ordfører tager pressemeddelelsen. Denne opdeling indikerer, at de Konservative måske bare er i gang med opvarmningen, og der er mere i vente. På plussiden tæller også, at ens kommentarer kommer på med det samme og ikke først skal redaktionelt godkendes.
Brug af blogs: 02 – (-3 fordi der er en, 00 fordi der er indhold, 02 for kommentarfriheden og 02, fordi Bendt viser lovende takter).
Nær ved og næsten…
Rent strukturelt er siden så hårdt styret, at end ikke emneordene er klikbare. Det kunne ellers have givet en anden struktur til sitet og mulighed for tagssky eller favorittags, man kunne abonnere på, så snart RSS’en begynder at virke. Hvorfor gå glip af denne brugervenlige form for interaktion? Der er ligeledes nogle andre rent navigationsmæssige forhindringer, hvor fx ugens blog i fokus er en ting, hvis man klikker et sted, og noget andet, hvis man klikker et andet.
I det hele taget stiller jeg flere spørgsmål, end jeg får svar, når jeg går siderne igennem: Hvorfor er de Konservatives Facebook-gruppe blot et link nederst på forsiden? Hvorfor skal man ind under ”Film og billeder” for at bonde med Bendt på et socialt netværk, hvis man ikke har scrollet hele forsiden igennem forinden?
Interaktion: -3 for siden, 7 for tilstedeværelsen af eksterne netværk (de har oprettet en gruppe på Facebook, det er allerede over middel i dansk politik).
Hvor er det demokratiske?
I en tid, hvor historien om Obamas netkampagne er ved at blive spundet til uanede højder, er det påfaldende, at de danske partier snorksover i net-timen. Med radikale.net som eneste undtagelse er der ingen initiativer, der bare dufter lidt af amerikanske tilstande. Mens man i USA gør sit bedste for at hive folk med ombord og ind som medskabere af kampagnen, så gør man i Danmark stadig sit bedste for at polere overfladen. Det er, som om vi stadig er så betuttede over, hvor langt Pia Kjærsgaard og Anders Fogh Rasmussen har drevet det ved hjælp af topstyring, at partierne ikke tør deres medlemmer, vælgere eller brugere fuldt ud. De kunne jo sige noget andet = noget forkert, og så fik vi dårlig presse = færre vælgere.
Hos de konservative ses det tydeligt i det totale fravær af diskussion. Der indbydes til ”konstruktiv og positiv dialog”, men ikke diskussion. Ikke noget, der kunne ridse den fine grønne photo shop-finish, ikke nogen kommentarer til emner, de konservative ikke vil snakke om, ikke nogen profiler til os ikke-medlemmer. Vi kunne jo sige noget andet, noget, der prikkede til en konservativ misfornøjethed eller gav en ny ide, eller værst af alt, vi kunne komme med en ikke-konservativ holdning!
Men hov! Det er jo hele konceptet bag demokratiet – at meninger brydes, så man får fundet sine standpunkter og valgt sine kandidater, ikke?
Spørgsmålet er jo så bare, om det er de politiske partiers opgave at facilitere diskussion i eget hus? Skal meninger brydes midt i deres eget udstillingsvindue? Den eneste selvfremstilling, som de selv er herrer over?! Skal man virkelig risikere det? Er det ikke unfair at dømme Konservative, fordi de gerne vil holde vinduet uden fedtede fingre?
Både-og. For læsere af jp.dk kan man se en splidshistorie fra radikale.net skåret over kammen: bagland vs. partitop. Den slags slipper Konservative for ved at have deres profilnetværk bag medlemskoder, men kun så længe en af deres medlemmer ikke skriver til Bendt, at han skal gå af, som en kommentar til hans blog. Man slipper jo ikke for splidshistorier ved at lukke af – tværtimod. Hvilket de konservative, om nogen, burde være pinligt bevidste om. Udstillingsvinduet er jo ikke det eneste talerør – langtfra.
To ord: amerikansk valgkamp
Og netop derfor synes jeg, det er ærgerligt, at man har valgt alle de potentielle vælgere og brugere fra. Alle dem, der kunne skubbe lidt mere til tingene, så man ikke blot sidder tilbage med dialog blandt ligesindede. Det strategiske fravalg af alle de potentielle vælgere er muligvis en VIP-strategi for at pusle om de betalende medlemmer. Men hvor ville det være forfriskende for hele vores partisystem, hvis medlemskab ikke bare handlede om kontingent. At man kunne vise sit tilhørshold på andre måder, passende til den moderne identitet: når man vil og hvordan det passer en.
Måske kunne vi også få lidt mere gang i talentmasserne, hvis det ikke stadig bare var for dem med allerede udstedte adgangskoder.
Især nu, hvor de Konservative rent faktisk har pengene til at lave noget virkelig super sejt. Jeg håber, at de Konservative bare er blufærdige og ikke vil vise deres netværk frem, før det er helt fyldt med mennesker, emner og værktøj i brug.Til den tid glæder jeg til at skrive den rigtige anmeldelse af konservative 2.0, og ikke bare af den brandede overflade, der ikke er til at lege med eller diskutere med.
