Efter valget vil det helt store indenrigspolitiske hovedemne blive strukturreformen. Kommunikativt skal vi derfor på K-forum og alle andre steder utrætteligt høre om, hvor vigtigt det er med information om den epokegørende strukturreform, mens strømmen af kurser, artikler og bøger formentlig ingen ende vil tage.
Det er helt fint. Bare alle også er bevidste om, at selvom de politiske og administrative beslutningstagere vil have travlt med at positionere sig og netværke i forhold til omfordelingerne, så skal vi pænt på den anden side af novembers amtskommunalvalg, før de fleste medarbejdere og borgere reelt begynder at opleve de ny-navngivne kommuner og regioner. God kommunikativ forberedelse er selvsagt halvvejen. Og her skal man lige reflektere, at de aktuelt dominerende hovedbudskaber i interviews og temanumre om kommunalreformen handler om at lægge kommunikationsplaner og se på kommunikationsansvar. Det er jo ikke forkert - men også kun den halve sandhed.

Den anden halvdel af sandheden består af en række mere komplicerede spørgsmål og udfordringer. For det første vil man møde reformen meget forskelligt fra forvaltning til forvaltning herunder i forskellige tidsfølge fra Told & Skat i starten og til sidste kommunale institution i slutningen.
For det andet vil skismaet mellem at tjene den gamle driftsorganisation og orienteringen mod den nye fremvoksende struktur vare helt frem mod 1.1.2007. Helt frem til dette tidspunkt vil uklare og konkurrerende administrative og politiske ledelsesforhold med såvel loyalitetskonflikter som nedbrud i linjekommunikation spille ind.
For det tredje vil usikkerheden varer i op til 2 år fra processen sættes i gang for de topledergrupper, hvoraf typisk 1/3 til 1/5 af dem ikke vil få topleder placering i det nye.

Den største udfordring, som man ikke simpelt kan planlægge eller informere sig ud af er, at fusions- og fissionsprocesserne foregår i et meget komplekst landskab med flere modstridende ledelses- og styringsforståelser. Og det gælder såvel i de nye politiske som administrative ledelser. Nogle vil tendere mod at bruge den nye situation til at genetablere gammel monopolstyring fra det klassiske offentlige bureaukrati og dens handle- og kommunikationsmåder. Andre vil under indflydelse af new public management tænke i de partnerskaber og bestiller - udfører modeller, herunder udliciteringer, som reformen er veldesignet til. Andre vil primært fremhæve den individuelle borgerservice og institutionernes selvansvar.
Det store flertal vil dog rumme alle tre logikker og kommunikationsformer på samme tid. Reformen vil derfor også blive et slagsmål mellem disse logikker i det offentlige Danmark, som det fx også fremgår af anmeldelsen af lektor John Storm Pedersens nye bog om Strukturreformen her på K-forum. Simple redskaber, som klare budskaber og enkle historier samt lineære modeller skabt på basis af mere simple virksomhedsstrukturer, vil derfor slet ikke kunne håndtere den kompleksitet de beslutningsmæssige topledere de facto står overfor. Derfor er århundredets reform ikke bare en udfordring til alle om at kunne nye nødvendige kommunikationsformer som forandrings- organisations- og netværkskommunikation. Det er også en nødvendig selvbesindelse på, at arbejde med flere samtidige logikker i et aldrig entydigt rum, der hele tiden er til diskussion. Så skønt man kan blive træt af universitære modeord om hyperkompleksitet, så kan kommunal kommunikationskompleksitet vise sig at være en bedre tilgang til ledelsernes kommunikationsproblemstillinger end de entydige mål-middel redskaber alene.