Hjælp til at skrive din kommunikationsstrategi
Kommunikationsstrategi-samlingen p.t.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

909 artikler

57 indlæg

Har din virksomhed eller organisation en klart formuleret kommunikationsstrategi som godt må offentliggøres og deles frit? Her på Kforum vil vi gerne vidensdele kommunikationsstrategier. Send den til Kforum – så kan vi sammen opbygge et gratis komunikationsstrategi-arkiv til glæde for alle. Vi har samlet følgende kommunikationsstrategier til gratis inspiration.

Strategierne er opdelt i forskellige kategorier, alt efter om det handler om intern kommunikation, ekstern kommunikation eller andet. Ligger du inde med en strategi, som du kunne tænke dig at dele, så send den til Kforum, og den vil blive en del af denne inspirationssamling.

 

Kategori: Både intern og ekstern kommunikation

 

LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, KU

LIFEs kommunikationsstrategi udpeger indledningsvis de væsentligste udfordringer for ’forretningen’ LIFE i de kommende tre år. Herefter beskrives de overordnede kommunikative mål, som de små 2.000 medarbejdere vil arbejde efter i samme periode for at imødegå udfordringerne. Disse mål konkretiseres til sidst i en række kommunikative og målbare milepæle, som man konkret vil arbejde efter for at nå målene og dermed styrke ’forretningen’ LIFE. Læs den her.

 

 

Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC formulerer her en strategi, der fokuserer på både den interne og eksterne kommunikation, og som skildrer forløbet fra kommunikationsstrategi til de konkrete kommunikationsaktiviteter. Læs den her.

 

 

Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriets kommunikationsarbejde hviler på 5 leveregler, som skal sikre en professionel kommunikation. Udenrigsministeriet beskæftiger sig med kommunikation på tre områder: intern kommunikation, ekstern kommunikation på internationalt niveau og den eksterne kommunikation i Danmark. Læs den her.

 

 

Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande Kommunes kommunikationsstrategi er bygget op om en række principper. Formålet med strategien er at skabe klarhed for interessenterne og bygger derfor bl.a. på interessentanalyse og fokuserer på en korrekt og rettidig information. Derudover bygger den på et beslutningshierarki, hvor der fokuseres på, hvem der informerer hvem. Læs den her.

 

 

Odense Universitetshospital

Odense Universitetshospitals kommunikationsstrategi fokuserer på sammenhæng mellem image og medarbejderkultur, herunder hvordan der kommunikeres med patienterne. De beskæftiger sig altså i denne strategi med både den interne og eksternekommunikation, men også med hvordan de håndterer deres kommunikation med pressen. Læs den her.

 

 

Bispebjerg Hospital

Denne kommunikationspolitik beskriver Bispebjerg Hospitals principper og leveregler, som de bruger til at sikre kvaliteten i både deres interne og eksterne kommunikationen og til at skabe et bedre arbejdsmiljø på hospitalet. Læs den her.

 

 

Kategori: Intern kommunikation

 

Plantedirektoratet

Hos Plantedirektoratet er der måske nærmere tale om en identitetsstrategi end om en kommunikationsstrategi. De laver en omverdenanalyse og en SWOT-analyse for at beskrive de områder, hvor de ønsker at gøre en særlig indsats. Læs den her.



 

Kategori: Ekstern kommunikation

 

Videnscenter for Socialpsykiatri

Videnscenter for Socialpsykiatri skiller klart kommunikationspolitik og kommunikationsstrategi ad, og der fokuseres primært på den eksterne kommunikation, dog uden at underkende den interne. Kommunikationspolitikken beskriver rammerne over længere tid, mens strategien er de konkrete, målbare aktiviteter. Centret skriver endvidere følgende: ”Selv om planen kan synes lovlig indforstået, har vi valgt at publicere den her, som inspiration til, hvordan man kan gribe den slags arbejde an (eller ej). Og så håber vi da også, at nogle bliver klogere på, hvem vi er”. Læs den her.



 

Kategori: Image

 

Christiania

Christianias kommunikationsstrategi fokuserer på at forbedre Christianias image i medierne og på at nå politikere.Strategien handler om at vende eller forbedre befolkningens holdning til Christiania ved at have en offensiv mediekontakt med emner, som Christiania ønsker belyst. Den er anderledes i sin form, idet den udelukkende søger imageforbedring. Læs den her.

 

 

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsens kommunikationsstrategi giver en række overordnede anvisninger til, hvordan styrelsen skal bruge kommunikation til at understøtte sine overordnede mål. Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i styrelsens overordnede strategi, som den kommer til udtryk i strategikortet, der er udviklet efter Balanced Scorecard-metoden (BSC). Læs den her.



Læs også De syv K-strategiske synder

Læs også Bliv bedre til dit arbejde

Relaterede artikler

De syv K-strategiske synder - Direktionen kræver det. Den skal være lang, og så skal den ligge på hjemmesiden, og der skal helst stå noget med værdier...
Ad hoc er nok - Den langsigtede kommunikationsstrategi er historie. Forretningsstrategien er blevet mere kommunikerende og de sociale me...

Giv din stemme

21 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.