Guide til Wikipedia for k-folk

Venstres politiske ordfører har fået ørene i mediemaskinen, fordi hun og hendes medarbejdere ikke kan kende forskel på et seriøst, faktabaseret leksikon og en valgpjece. De mente nemlig, at det burde fremgå af opslagsværket, at Ellen er ”kendt for at være hårdtarbejdende og grundig”, og at hun er ”en socialt engageret politiker, der også kæmper for de svage og udsatte i samfundet”.

Ellen Trane Nørbys kommunikationsfolk er langtfra de eneste, der har det svært med den leksikale genre og Wikipedias erfarne brugermiljø. Wikipedia har fire gange måttet uddele skriftlige advarsler og tre gange spærre Folketingets IP-adresser

Til grin på Wikipedia

Politikerne er langtfra de eneste, der overlader strategisk vigtige Wikipedia-opslag til novicer eller tilfældigheder.

Det bedste eksempel er Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk, der siden april 2007 har haft tags på deres engelske Wikipedia-opslag. Det første, de besøgende ser, er en advarsel om, at indholdet på opslaget mangler troværdig dokumentation og bærer præg af reklame.

Skærmbillede 13. januar 2013. Også nævnt i Kforum-artiklen PR og branding på Wikipedia

Novo Nordisks engelske opslag har siden da haft over 350.000 visninger ifølge Wikipedia Traffic Statistics. Ikke det bedste indtryk at give sine stakeholdere og kunder, når man er en international medicinalvirksomhed, der lever af, at der er tillid til virksomheden og dens produkter.

Selv om Novo Nordisk har ca. 10.000 opslagsvisninger om måneden på Wikipedia, lader det ikke til, at virksomheden anser leksikonet for at være vigtigt. Det gælder også de øvrige opslag, der må formodes at være inden for virksomhedens videns- og interessesfære. Eksempelvis det danske opslag om diabetes, der mangler et ”fagligt eftersyn” og hvis ”neutralitet er omstridt”.

Novo Nordisk er langtfra det eneste danske eksempel. Virksomheder som Leo Pharma, Tryg Forsikring, Novozymes og Pandora har lige nu (15. januar 2013) også forskellige former for advarselstags på Wikipedia

Wikipedia er strategisk vigtig

At virksomhederne på den måde ser bort fra Wikipedia, kan sagtens være en bevidst beslutning, men det gør den ikke nødvendigvis klog. Det er nemlig svært at undervurdere betydningen af Wikipedia som kilde til seriøs og faktabaseret viden. Leksikonet har væsentlig betydning for den generelle meningsdannelse og for vores opfattelse af både politikere, virksomheder og organisationer.

Her er fem tendenser, der har gjort og forsat gør Wikipedia strategisk vigtig for professionelle kommunikatører og PR-folk:

1. Stigende trafik

For det første er den engelsksprogede Wikipedia nu verdens 5. mest besøgte website med over 8 mia. sidevisninger om måneden. Den engelske udgave bruges også flittigt af danskere, og den danske udgave er vokset til ca. 37 millioner sidevisninger per måned – mere trafik end etablerede kommercielle medier som jp.dk, berlingske.dk eller sondagsavisen.dk.

2. Voksende troværdighed

For det andet er leksikonets troværdighed steget støt. Allerede i 2005 slog det anerkendte amerikanske tidsskrift Nature fast, at forskellen mellem troværdigheden på Wikipedia og det klassiske opslagsværk Encyclopedia Britannica var marginal. I 42 gennemlæsninger fandt tidsskriftets eksperter otte markante fejl – fire fra hvert opslagsværk. Lignende stikprøveforsøg er gentaget på den tyske Wikipedia med samme resultat. En undersøgelse fra tidsskriftet Psychological Medicine (2012) har sågar dokumenteret, at Wikipedia er mest korrekt, når det kommer til opdaterede oplysninger om psykiske sygdomme.

Der er ikke foretaget større undersøgelser om den danske udgaves troværdighed, men det er vores påstand, at man i en sammenligning mellem Den Store Danske Encyklopædis netudgave og dansk Wikipedia vil finde langt mere indhold og tilnærmelsesvist lige så høj troværdighed på sidstnævnte. Udviklingen viser i hvert fald, at de mindre udgaver af Wikipedia med tiden er vokset i troværdighed, så de kan konkurrere med de etablerede kommercielle opslagsværker.

3. Stigende anvendelse som kilde i medierne

For det tredje har vi de seneste år set en markant stigning i betydningen af Wikipedia for journalister, der både bruger det til research og som konkret kilde. Selv om Den Store Danske Encyklopædi er lagt på nettet, er det stadig Wikipedia, der er den foretrukne kilde i de skrevne medier – og udviklingen bliver tydeligere år for år.

Antallet af gange, Wikipedia og Den Store Danske Encyklopædi (DSDE) nævnes i alle trykte medier på Infomedia. I langt størstedelen af artiklerne fungerer de to leksika som kilde. Bemærk året 2009, hvor Wikipedias omtaler stagnerer et enkelt år som følge af DSDE’s åbning på nettet

4. Større behov for hurtig og troværdig viden

Den fjerde grund til at tillægge Wikipedia betydning er, at den informationsteknologiske udvikling har betydet, at vi deponerer en større del af vores viden på nettet, i takt med at adgangen til nettet bliver stadig lettere med fremkomsten af smartphones. Bevidstheden om den nemme adgang til viden gør simpelthen, at hjernen ikke i lige så stort omfang er nødt til at gemme oplysninger. Denne tendens er blevet dokumenteret af et forskerhold fra Columbia University, der selv fremhævede Google og Wikipedia som de to væsentligste videnskilder.

5. Stor synlighed på søgemaskiner

Det bringer os videre til det femte forhold, nemlig Wikipedias betydning i søgeprocesser. I Google-søgninger er Wikipedia som regel det første opslag efter søgeemnets egen hjemmeside, og kun i få tilfælde er det uden for den første side af søgeresultatet. På samme måde vil brugere af iPhones opleve, at søge-menuen til venstre for startskærmen kun rummer to muligheder ved indtastning: ”søg på nettet” og ”søg på Wikipedia”. Dertil kommer det uendelige antal hjemmesider, der kopierer Wikipedias tekster og beskrivelser for selv at slippe for at forfatte dem.

Denne figur fra Intelligent Positioning viser Wikipedias placering i en Google-søgning på 1.000 tilfældige søgeord. I over halvdelen af alle søgninger er Wikipedia den første visning

Kort fortalt er Wikipedia i løbet af de seneste år gået fra at være et nicheprojekt – på linje med Linux – til at være den væsentligste kilde til viden for den brede befolkning. Men på trods af, at Wikipedia er blevet et professionelt leksikon, er store dele af den danske kommunikationsbranche stadig amatører i at bruge det.

Wikipedia er ikke en reklamesøjle

Den store fejltagelse hos mange virksomheder og organisationer er, at man betragter omtale på Wikipedia som reklame. Erhvervsmanden Jesper Kundes Wikipedia-opslag er et konkret eksempel på, at Wikipedia er et nyt og svært område – selv for professionelle.

Skærmbillede fra Wikipedia 13. januar 2013. I opslaget om Jesper Kunde – der hovedsageligt er redigeret fra en IP-adresse hos hans firma Kunde & Co. – fremgår det bl.a., at Jesper har ”status som brand-guru” og er ”efterspurgt foredragsholder verden rundt”. Det er formentlig ikke forkert, men der er ingen kildehenvisninger, og tonen adskiller sig markant fra mange af Wikipedias lignende opslag. Artiklen er derfor blevet taget af Wikipedias community med den begrundelse, at Wikipedia ikke er en reklamesøjle

Man slipper ikke af sted med at skrive ting på Wikipedia, som ikke er relevante for opslaget, eller ikke kan dokumenteres. I hvert fald ikke i det lange løb.

Essensen er, at man som bidragyder med tilknytning til emnet, man skriver om, bliver nødt til at behandle brugermiljøet med respekt og holde en høj etisk standard. Bluffer man som bidragsyder, vil investeringen med tiden vise sig at være tabt. I nogle tilfælde kan den ligefrem ende med at stille én i en dårligere situation end før.

En professionalisering af k-branchen

Hvis danske virksomheder og organisationer skal have en mere fair og fyldestgørende omtale på Wikipedia, bliver kommunikationsbranchen nødt til at bruge opslagsværket professionelt. Det vil også resultere i en større og bedre encyklopædi for brugerne.

Eksemplerne med Venstre, Novo Nordisk og Kunde & Co. viser, at selv store spillere helt grundlæggende ikke har forstået opslagsværkets muligheder. Det er hverken de eller Wikipedias brugere tjent med.

Derfor skal virksomhederne selv lære at overholde spillereglerne på Wikipedia – eller også bør de investere i professionel rådgivning. Her er en kort introduktion til markedet for Wikipedia-rådgivning og 5 gode råd til, hvordan virksomheder selv kan bidrage til det populære leksikon:

Et lille og broget marked for Wikipedia-rådgivning

Der er få professionelle aktører på markedet, der er åbne omkring deres Wikipedia-ydelser. De største reklame- og PR-bureauer i Danmark skilter ikke offentligt med, at de leverer Wikipedia-rådgivning. Men den danske wikiscanner afslører dog, at flere af dem laver redigeringer på Wikipedia – formentlig ikke pro bono.

Der findes dog også en række nichebureauer, der er specialiserede i Wikipedia-rådgivning og er åbne omkring deres forretning og metoder. Imagepedia er indtil videre den eneste danske aktør, men der findes flere anerkendte aktører i England og USA, fx WikiExperts, EthicalWiki eller Wiki Strategies. Desværre eksisterer der også en række uetiske Wikipedia-operatører, fx MyWikiBiz, der har erklæret, at de ikke respekterer Wikipedias politikker og beslutninger.

K-forum har tidligere beskrevet forskellige Wikipedia-strategier. Lidt firkantet findes der to typer aktører på nichemarkedet:

I den ene ende står de aktører, der ser Wikipedias brugermiljø og øvrige bidragydere som en forhindring eller en modspiller, som man skal slippe udenom for at lave så pyntende omtale som muligt.

I den anden står de aktører, der på et etisk grundlag går ind for at rette op på urigtigheder, bidrage med veldokumenterede fakta eller går i dialog med brugermiljøet om ændringer. I den sidste gruppe findes også den rent indholdsorienterede tilgang, hvor man udelukkende bidrager med information, uden at foretage direkte redigering.

På grund af det brogede marked har ingen af de professionelle Wikipedia-rådgivere valgt at offentliggøre kundelister, da de er nervøse for, at de kunderelevante opslag bliver uretfærdigt behandlet af konkurrenter eller de Wikipedia-brugere, der er principielt imod kommercielle aktører uanset tilgang.

5 tip til at gøre det selv

Som virksomhed kan du sagtens selv bidrage til Wikipedia. Du behøver ikke på forhånd at være en del af det pågældende community, have opbygget en respekteret brugerprofil eller have flere tusinde opslagsredigeringer bag dig. Det kræver blot, at du har en grundlæggende forståelse for Wikipedias politikker og normer på det pågældende sprogområde (fx dansk, engelsk og tysk).

Hvis du som PR-ansvarlig opdager urigtige oplysninger, eller ønsker at tilføje ukontroversiel information til Wikipedia, kan du enten rette det selv eller foreslå mere erfarne brugere at gøre det.

Det er generelt en god idé at give dig til kende på diskussionssiden (øverst til venstre over artiklen). På den måde er brugerne klar over, at du ikke forsøger at påvirke noget i det skjulte. Fra diskussionssiden kan du bidrage med de relevante informationer. Hvis der ikke er nogen reaktion, har du også mulighed for at skrive til nogle af de mere aktive brugere.

Her er 5 gode råd, når du gør det selv på Wikipedia:

1. Skriv leksikalt
Hvis du beslutter dig for selv at bidrage direkte, så sørg for at forfatte en tekst, der passer til den leksikale genre. Tjek også, om der findes standarder for din opslagstype. Virksomhedsopslag har fx særlige krav til form, indhold og notabilitet. Hvis du bare skriver af fra hjemmesiden eller forsøger at gøre opslag til reklame, kan du risikere en reaktion fra de andre brugere.

2. Brug kildeangivelser
Det er altid en god idé at tilføje kilder til dine artikler. Det sikrer den enkelte artikels troværdighed og muliggør, at enhver anden bruger kan kontrollere indholdet. Det er særlig vigtigt, hvis du tilføjer information til en artikel, der i forvejen er omstridt eller har stor sandsynlighed for at blive draget i tvivl.

3. Brug billeder uden ophavsret
Du må godt bidrage med billeder, men husk, at man, samtidig med at man uploader, fraskriver sig en del af rettighederne til billedet. Det er altså ikke sikkert, at du bare kan tilføje et billede af hovedkontoret, hvis du har købt billedet af en professionel ekstern fotograf.

4. Forvent god tro og kend wikiquetten
Hav tålmodighed og gå i dialog. Nogle regler (og håndhæverne af dem) kan virke strikse, men husk en af Wikipedias grundlæggende læresætninger: ”Assume good faith”. Læs mere om Wikipedias grundlæggende principper for samarbejde med andre i deres "Wikiquette".

5. Søg konsensus ved uenighed
Indgå aldrig i redigeringskrige. En redigeringskrig opstår, når brugerne gentagne gange stiller hinandens redigeringer tilbage. Uenigheder om Wikipedia-artikler bør ordnes via diskussion mellem parterne, der sammen forsøger at skabe konsensus eller eventuelt et kompromis.