Journalister og kommunikationsmagistre har i flere år konkurreret om de samme job. Men skal man tro Magisterbladet, er konkurrencen nu så skærpet, at aspirerende og igangværende kommunikationsmedarbejdere ligner det, man fodrer stivbørstede kreaturer med.
Tidligere bragt på Akademikeren.dk
Journalisthøjskolen i Århus er på vej med nye kommunikationsfag, der skal lede flere journalister ud i job udenfor de traditionelle journalist-medier som avis, radio og tv. Altså ruller nu en kampvogn fyldt med konkurrenter mod os kommunikerende humanister samtidig med at også Handelshøjskolen i København spidser albuer; 60 studerende får fra september adgang til en nicheuddannelse i erhvervsøkonomi- og virksomhedskommunikation, og opfylder dermed præcis det, som virksomheder efterspørger: Knapt så bløde humanister, der også forstår sig på erhvervsøkonomi og kan forbinde kommunikationsfaglig lærdom med virksomheders politiske og økonomiske virkelighed.
Journalister, kom an
Artiklen Skærpet kamp om kommunikationsjob er interessant læsning, om end ikke den nyhed, Magisterbladet slår den op til at være. Vi ved godt, at vi konkurrerer med journalisterne og har gjort det længe. Men det får være. Lad os se stort på det gamle ved nyheden og gribe lejligheden til at hanke op i os selv.
Aktuelt er krakket, og de største dagblade fyrer i massevis, så vi ved, at I journalister kommer vores vej. Kom bare an. For hvor har han ret i sine opmuntrende ord, lektor på Københavns Universitet, Klaus Kjøller: I vil få det svært i kampen med de akademiske kandidater om kommunikationsjobbene. Nok har I journalister et ben foran, når det gælder om at vinkle en historie og skrive en mundret tekst. Men den smule nyhedstrekant er som bekendt hurtigt lært.
For ud over de fundamentale kommunikationsfærdigheder, mundtlige og skriftlige, som begge skyttegrave nu deler, har vi humanister vores faglighed. Vi har en uddannelse, der giver os stor viden indenfor specifikke forskningsområder, og er oplært i at overskue enorme mængder af data og litteratur. Den faglighed skal vi huske at bruge i virksomheder og organisationer. Men ironisk nok er det også en anvendelig faglighed i de for tiden beknebne journalist-medier. Med flere kommunikationsmagistre kunne vi fx få byttet Bestsellers vært ud med en kandidat fra dansk eller litteraturhistorie, få et filosofi- eller historieprogram tilrettelagt af en med rette ekspertviden. Vi kunne få sparket baggrundsviden ind i de hastige medier, der i dag domineres af kulturjournalister.
Vi er eksperter i at kombinere og analysere tekster og sætte dem ind i en sammenhæng. Også storytelling, som er en ny interesse for mange virksomheder, er gammel viden for os. Så derfor skræmmer det os ikke, at 60 kommunikationsuddannede fra Handelshøjskolen nu skal til lægge budgetter og regne i Excel. Det må de godt, vi kan noget andet.