Kommunikationsmålinger som kommunikations- og HR-værktøj

Med jævne mellemrum sættes der fokus på måling og evaluering af kommunikation på uddannelsesinstitutioner og i kommunikationsbranchen, hvorefter debatten dør hen. I hvert fald har det sjældent ført til forskning på området, især ikke når det gælder intern kommunikation. I stedet har der været tale om en meget praktisk og holdningspræget tilgang til dette arbejde baseret på det som kommunikationsforsker Sven Windal har betegnet som ”working theory”. Med dette speciale har jeg forsøgt at skabe en mere teoretisk tilgang til dette arbejde.
af Annette Rolsting

Fra praktiker til teoretiker

 

For mit eget vedkommende har jeg i flere omgange savnet et teoretisk fundament at arbejde ud fra, bl.a. i forbindelse med en projektopgave i udlandet og et efterfølgende specialesamarbejde for Post Danmark. Desuden var jeg træt af, at der i faglige kredse blev talt og skrevet så meget om metoder og effektmålinger, ofte uden noget reelt fokus på kommunikationsledelse eller konteksten for dette arbejde. Derfor skiftede jeg spor og ændrede mit speciale, så det mere overordnet kom til at handle om potentialet i arbejdet med kommunikationsmålinger og –evalueringer. Undervejs opstillede jeg en analysemodel, som jeg undersøgte fire cases ud fra.

 

 

 

Kontekst – globalisering, medierevolution og organisationernes politisering

 

Før end jeg gik i gang med selve analysearbejdet, valgte jeg at sætte fokus på konteksten for arbejdet med måling og evaluering af kommunikation. Dermed forsøgte jeg også at perspektivere dette arbejde.

 

I denne proces fandt jeg frem til, at arbejdet med kommunikationsmålinger både var relevant i forhold til ændringer i organisationens omverden og indførelsen af strategiske ledelsesmodeller. Med ledelsesmodellerne kunne kommunikations-arbejdet, herunder kommunikationsmålingerne, blive bragt op på et mere strategisk niveau. Desuden var der et stort behov for at professionalisere kommunikations-arbejdet. Dette skyldtes blandt andet den stigende globalisering, behovet for integration af nye og traditionelle kommunikationskanaler samt ikke mindst stigende krav til organisationernes ikke-finansielle rapportering, åbenhed og værdiskabelse.

 

 

 

Professionalisering af kommunikationsfunktionen

 

Interessen for at sikre en professionel kommunikationsfunktion er stor. Det gjaldt også de fire caseorganisationer der indgik i mit speciale. For nogle af dem hang det sammen med ønsket om at få indsigt i egne resultater og teste organisationens kommunikationspolitik, mens det for andre mere handlede om at arbejde ud fra fakta og få sat en stærkere dagsorden på kommunikationsområdet, internt såvel som i kommunikationsbranchen. Spørgsmålet er bare, hvad professionel kommunikation er. I Dansk Kommunikationsforening blev der i 2005 vedtaget fem kriterier for professionel kommunikation. To af dem går på, at kommunikationsarbejdet indgår som en del af organisationens overordnede forretningsstrategi og at værdien af kommunikationsarbejdet evalueres og dokumenteres. Således er der ingen tvivl om, at professionelt kommunikationsarbejde kræver strategisk forankring og løbende evaluering.

 

 

 

Læring og kompetenceudvikling

 

Som belønning for det profesionelle kommunikationsarbejde opnår både organisationen, medarbejderne og ikke mindst kommunikationsfunktionen en række væsentlige sidegevinster. Overordnet set handler det om læring og kompetence-udvikling. Det gælder f.eks. medarbejdernes evne til at arbejde mere strategisk og analytisk, få indsigt i værdien af sit arbejde, give og modtage feedback og tale et sprog som ledelsen forstår og respekterer.

 

Dermed bliver organisationen og medarbejderne også klædt bedre på til at imødekomme de mange nye krav og forandringer, som de bliver udsat for. Imidlertid er det nødvendigt med medarbejderinvolvering. En ensidig undersøgelse via nettet eller et eksternt kommunikationsbureau skaber ikke læring. For der er behov for, at medarbejderne og kommunikationsfunktionen er involveret i at designe, udvikle, gennemføre og evaluere målingerne med henblik på at opstille nye kommunikationsmål og tilpasse kommunikationspolitikker og –strategier.

 

Det teoretiske afsnit af specialet kan du læse her

 

Læs hele specialet her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job