Jensen's shitstorm: Who gives a shit?

Egentlig skulle dette have været en klassisk k-artikel om manglende kriseberedskab, og hvorfor man ikke må være naiv og sove i timen, når man indtager rollen som Goliat mod David. Men dem er der allerede lavet masser af, og der skal nok også komme et par stykker til i denne sag.

Med Ekstra Bladets forside søndag den 21. september blev det tydeligt, hvor lidt substans der er i den shitstorm, Jensen's Bøfhus oplever. Kendte Jensen'er stillede op under vinkling, der slet ikke forholdt sig til spørgsmålet om varemærkebeskyttelse.

Arbejder du med krisehåndtering? Læs mere om Kforums kursus Skab engagement på sociale medier her.

Nyttige idioter

Da jeg stod i NETTO søndag aften og så Ekstra Bladets buket af vrede kendisser med efternavnet Jensen, der hidser sig op over, at ”Jensen's Bøfhus vil tage patent på mit efternavn”, indså jeg, hvor substansløs hele den her historie er. Ekstra Bladet ved naturligvis godt, at den her sag handler om klassisk varemærkebeskyttelse, og at Amin, Frank, Flemming og Tomas Villums efternavn aldrig har været i fare. Men de nyttige idioter, som åbenbart enten ikke forstår sagens sammenhæng eller ikke har gidet sætte sig ind i den – eller bare velvilligt spiller med i underholdningen for lidt spalteplads – gav Ekstra Bladet en mulighed for at synge et nyt vers i en historie, der allerede er ved at løbe tør for brændstof.

Facebook-siden Boykot Jensen's Bøfhus er befolket af stærkt engagerede mennesker, som ikke går af vejen for en konspirationsteori og lidt skydevåben for at understrege, at det her er en alvorlig sag.

Snarere Tivoli end Telenor

108.650 fans af en boykot-side er naturligvis noget, man som virksomhed bør tage alvorligt, og hele weekenden har Jensen's Bøfhus og Palle Jensen da også med skiftende held forsøgt at forklare sig i medierne. Det og det manglende beredskab har eksperter som blandt andre Trine-Maria Kristensen, Kresten Schultz Jørgensen og Benjamin Rud Elberth allerede kommenteret en masse på. Men det er forkert, når der nogle steder sammenlignes med Telenors Facebook-storm i 2012. I Telenors eksempel blev en enkelt utilfreds kunde til et symbol og talerør for tusindvis af kunder, som gennem længere tid havde oplevet frustration over den ringe kvalitet, service og dækning, de betalte for. Og Anders Brinkmanns exit startede en udmarch af folk, der personligt følte sig dårligt behandlet – og som havde en pointe, idet Telenor selv senere har erkendt, at de bare ikke var gode nok på det tidspunkt.

Der er skam også lavet en protestsang. Melodien er Rasmus Seebachs Millionær, teksten har Mikkel Hundborg forfattet, og den rimer: "at sparke til den lille fiskermand går ud over enhver logisk forstand".

Man kan mene, hvad man vil om produktet, Jensen's Bøfhus sælger, men det er hverken værre eller bedre i dag, end det var i sidste uge. Danskernes anke i den her sag handler om holdninger og værdier – oplevelsen af, at en stor virksomhed tromler en lille – og selvom den slags diskussioner kan få følelserne til at bruse for en stund, så er det noget helt andet, end hvis der havde været et grundlæggende, vedvarende problem med prisen, kvaliteten og servicen på restauranterne.

Tivoli var ude for en shitstorm i 2012 på grund af et sponsorat fra Kopenhagen Fur. Utallige mennesker svor på Facebook, at de aldrig ville sætte deres ben i forlystelseshaven igen. Hvis det står til troende, må Tivoli have formået at tiltrække mange nye gæster, for i 2013 steg deres besøgstal med 4,1 procent.

På Instagram finder man både støtter og haters. Se dem blandt andet på #mitjensens.

Modreaktion skaber balance

Når vi ser de virkelig store forargelsessager, er det et klassisk træk, at der kommer en modreaktion på forargelsen. I ZOO’s Marius-sag kom den relativt hurtigt, fordi København Zoo faktisk havde en fornuftig sag. Men også i sagen om VisitDenmarks virale video fra 2009 med den nybagte mor Karen, hvor Danmark blev markedsført som et turistmål for et hurtigt knald, startede nationen med at hælde sin kollektive galde ud over organisationen i nogle dage, hvorefter de modsatrettede reaktioner, som bragte nogle nuancer ind i billedet, fulgte.

Når vi oplever, at skurken har fået prygl nok og pludselig bliver til offeret, får vi en dårlig smag i munden – og måske lidt skyldfølelse – og så begynder de modsatrettede røster at melde sig. I sagen om Jensen's Bøfhus ser vi allerede så småt de første tegn, når TV2 bringer et interview med Palle Jensen, hvor han fortæller om, hvor belastende det er at få hade-e-mails og blive svinet til af fremmede i telefonen. På DR interviewer man glade gæster, der har været på Jensen's Bøfhus, og på Instagram dukker der af og til en Rasmus Modsat op for lige at give en stikpille til alle kritikerne og sige: ”Slap nu af!”

Måske er vi ved at være nået til det punkt, hvor skurken har fået så mange prygl, at stemningen vender. I hvert fald har han fået taletid på TV2. Se interviewet her. I Go' morgen Danmark blev Palle Jensen, indehaver af Jensen's Bøfhus, og Jacob Jensen, indehaver af Jensens Fiskehus, interviewet. Vurder selv, hvem der klarer sig bedst ved at se interviewet her.

Forargelsen dør uden næring

Jeg gætter på, at en væsentlig del af de snart 109.000 boykot-fans på Facebook ligesom jeg selv har klikket ’like’ for at kunne følge med, snarere end ud af en dyb afsky og foragt for Jensen's Bøfhus. Kloge hoveder diskuterer længe frem og tilbage, hvor meget eller lidt vægt man skal lægge i et like, fordi det er så nemt at give uden større omtanke. Og hvis et like til 'Støt Brysterne' eller en anden god sag kun sjældent kan registreres i donationer efterfølgende, så har jeg svært ved at tro, at flertallet af de boykot-fans, der før var gæster hos Jensen's Bøfhus, nu aldrig vil besøge stedet igen. Men vi får at se. Indtil videre har restaurantkæden meldt om uændrede besøgstal fredag og lørdag.

Uden ny udvikling i sagen om fiskerestauranten vs. Jensen's Bøfhus kommer boykot-bevægelsen til at mangle noget, der kan holde liv i deres fokus. Bagmændene har med stort held i weekenden fået tromlet et par hundrede fans sammen om at smadre Jensen's Bøfhus på Trustpilot – men igen, her taler vi om cirka 800 ud af potentielt 108.000 dårlige anmeldelser. Det er ikke et stort engagement.

Jeg tror til gengæld, at netop den målrettede sabotage af Jensen's Bøfhus’ forretning vil være med til at få modreaktionen til at komme hurtigere. Falske anmeldelser, alene for at chikanere Jensen's Bøfhus, fratager boykot-folkene den moralske high ground, de gør krav på, og så udvandes historien endnu hurtigere.

Trustpilot appellerer til brugerne om at respektere sitets retningslinjer. Det ser dog ikke ud til at gøre større indtryk på guerillaen på Facebook-siden Boykot Jensen's Bøfhus:

Opslag af Boykot Jensens Bøfhus.

Rigtig mange har logget sig ind på trustpilot.dk for at skrive negative anmeldelser af Jensen's Bøfhus. Men enkelte føler sig kaldet til at forsvare stedet.

Sagen er ikke bøf – endnu

Trods en dårlig start og et overraskende ringe beredskab er Palle Jensen og Jensen's Bøfhus i gang med at forklare sig. Lidt ad gangen hører vi om Jacob Jensens planer om at lave en kæde af fiskerestauranter og om navnekampen mellem bøfkæderne i Norge, og hver gang nuanceres Jensens skurkerolle en smule. Havde det været bedre for dem at være bedre forberedt? Ja, naturligvis. Men med det udgangspunkt, de nu har, så synes jeg faktisk, at de gør gode fremskridt.

Jensen's Bøfhus har fået sig nogle gevaldige ridser i lakken, og ligesom for LEGO, NETS og flere andre, der har været i en varemærkesag, så vil den dukke op igen fra tid til anden. Men stormen løjer snart af.