KommunikationsKanon

Skrevet af

Redaktionen Kforum

902 artikler

57 indlæg

Kforum præsenterer: K-kanon. Der findes alle mulige slags kanoner: kunstkanon, litteraturkanon, ledelseskanon. Nu er det på tide med en kommunikationskanon. Vi har spurgt fire fremtrædende K-eksperter om deres bud på, hvilke 12 kommunikations-bedrifter der er værdige til en plads i kanonen. Kriterierne har været brede; kommunikationen skal blot have gjort en særlig forskel inden for de sidste 25-30 år. Det er selvfølgelig en ufuldstændig liste, og læserens kommentar er mere end velkommen.
Kresten Schultz Jørgensen


Kprofil
  1. Reklameslogan: Politikens "En levende avis." Bliver ikke enklere og smukkere.
  2. Politisk slogan: "Stauning eller Kaos" fra valget i 1935. Et af de første stykker politisk propaganda og ét, der bør huskes for sin klare, retoriske modstilling.
  3. Netværkskommunikation:  N.F.S. Grundtvig forandrede i første halvdel af 1800-tallet for altid det danske åndsliv via sit levende og talte ord, sine prædikener og sine salmer. Før powerpoints og før sociologien opdagede opinionsledereffekten.
  4. Repositionering: I mange år betød ISS "noget med rengøring." Så fandt man på at oversætte rengøring til en mission om at forbedre indeklima og arbejdsmiljø til medarbejdernes gavn. I dag er koncernen en af Danmarks største, også på udebane.
  5. Brændende platform: "Something is rotten in the state of Denmark," sagde den danske Prins Hamlet. Store forandringer motiveres ofte med en beskrivelse af krisens komme; Hamlet var en mester.
  6. Globalt brand: LEGO anno 2000, der kåres af Fortune Magazine som Århundredets Legetøjs-brand.
  7. Forandringskommunikation: LEGO anno 2009, der efter en årelang kamp med kniven for struben realiserer og kommunikerer en finansiel turn around.
  8. Forhandlingsteknik: Kanslergadeforliget fra 1933, Stauning grundlægger sammen med de Radikale og Venstre principperne for den danske model – politisk samarbejde mellem stat og erhvervsliv. Bonusviden: Forliget var egentlig brudt sammen, men Stauning inviterede forhandlerne på en afskedswhisky, da de var ved at tage overtøj på.
  9. Intern kommunikation: Høreapparatproducenten Oticon, der i 1990’erne lancerede spagettiorganisationen og gjorde op med alle eksisterende jobbeskrivelser, kommandoveje og hierarkiske strukturer for at fremme innovation og kreativitet.
  10. Populisme: Dansk Folkeparti, der  siden 1995 har gjort bagstræb og almindeligt brødnid til en politisk stueren og regeringsbærende dimension. Slemt for alle, der mærker det, men ikke dårligt gået.
  11. Bæredygtighed: Novo Nordisk, der siden 1990’erne har bevist, at ekstrem finansiel succes kan bygges på social og miljømæssig bæredygtighed, sammenfattet i princippet om "den tredobbelte  bundlinje."
  12. Storytelling: Brugsen meddelte i 1982, at man vil lukke Irma-kæden, som man netop havde overtaget fra alle husmødres ven Børge Olsen. Forbrugerne sagde nej. Hvilket drama og hvilken triumf.


Kim Schrøder


Kprofil

  • Lanceringen af metroXpress 2001 – fordi: Folkene bag metroXpress havde blik for, at avisbranchens myte om, at danskerne ikke ville læse avis mere, var selvbedrag. MetroXpress gav dansk presse et tiltrængt spark i røven, som betød, at ressourcesvage befolkningsgrupper (unge, lavtuddannede, indvandrere) igen kom til at læse aviser.
  • Sundhedsstyrelsens Uge 40 kampagner – fordi: Disse kampagner har vedholdende igennem 20 år formået at sætte en årlig dagsorden for offentlig diskussion om alkoholforbrug i Danmark. Kampagnerne har fornyet sig med tiden og udviklet kommunikationskonceptet til at omfatte mediebårne, interpersonelle og netværksstrategier og har anlagt en differentieret målgruppestrategi.
  • OOA’s ”Atomkraft Nej Tak”-logo – fordi: Dette logo var en genialt enkel måde at udtrykke den folkelige modstand mod atomkraft på, på en farverig og munter måde, der i solsymbolet peger på naturens egen energi som et oplagt alternativ til atomkraft. Logoet blev oversat til dusinvis af sprog verden over.
  • Dronning Margrethes nytårstaler – fordi: Dronningen har med sine nytårstaler siden 1973 bidraget til at hæve den offentlige debats anstændighedsgrænse, mest tydeligt i 1984-talen om bl.a. ”dansk humor og små, dumsmarte bemærkninger”.
  • Grundlæggelsen af cand.comm.-uddannelsen 1978 – fordi: Uddannelsens grundlæggere havde det fremsyn, der skulle til for at forudse, at samfundsudviklingen gik med lynskridt i retning af et informationssamfund, hvor kommunikationsfunktionen i virksomheder og organisationer ville kræve en professionel tilgang.
  • Opfindelsen af Skype – fordi: Opfinderne af Skype havde blik for de enorme brugervenlige økonomiske og sociale potentialer i denne netbaserede kommunikationsteknologi.
  • Kommunikationsforum – fordi: Skaberne af Kforum har udviklet en mangfoldig offentlighed og en uvurderlig jobmarkedsplads for kommunikationsprofessionelle i Danmark.
  • De danske public service-kanaler – fordi: DR og TV 2 har formået vedblivende at skabe demokratisk og kulturel ’public value’ til hele den danske befolkning i en tidsalder, hvor kommercielle medier ellers er i fremgang overalt, og har formået at være pionerer og drivkræfter i udviklingen af danske internettjenester.
  • Henrik Dahls bog ”Hvis din nabo var en bil” – fordi: Denne bog har – ved sit gennemslag på og uden for uddannelsesinstitutionerne – højnet det professionelle niveau blandt danske kommunikatører, fordi bogen leverer et substantielt og lødigt samfundsvidenskabeligt grundlag (Bourdieu) for marketingbranchens segmenteringmodeller (Minerva, Kompas).
  • Rådet for Større Færdselssikkerheds Speedbandits-kampagne (2006) – fordi: Denne kampagne er en genial, tidlig demonstration af, hvordan virale kampagner direkte kan nå målgrupper, der unddrager sig kampagner i traditionelle medier, og samtidig få gennemslagskraft i traditionelle medier.
  • Jyllands-Postens Muhammed-tegninger (2005) – fordi: Disse tegninger satte den kulturelle konflikt mellem et fundamentalistisk-religiøst og et sækulært-demokratisk samfunds- og livssyn på spidsen.
  • Wikipedia på dansk – fordi: Denne uhåndgribelige indsats trækker i uhørt grad på den kollektive intelligens og kreativitet, der er indbegrebet af de nye sociale medier, og har skabt en uvurderlig og besnærende ressource for danske brugere i alle aldre.

Henrik Dahl


Kprofil
  • Østrig. De fleste tror, at Beethoven var østriger og Hitler tysker. Elementært dygtigt.
  • McDonald’s. De fleste mener, at en restaurant er et sted med tjenere, duge, konkret stillingtagen til menukortet og ikke mindst: alkohol. McDonald’s mener, at McDonald’s er en restaurant.
  • Florida. Rømø – bare med cubanere og fulde studerende. Siden hvornår har det været fedt?
  • Arne Jacobsen. Funktionalisme, der ikke fungerer.
  • Erhvervslivet. Prøv nu at forstå det: Når erhvervsledere lyder som din sure, gamle morfar, er det, fordi de er din sure, gamle morfar. Rige menneskers vås er bare mere sexet.
  • Per Kirkeby. Det, Danmark har brug for, er et stykke nytteløst murværk i ethvert offentligt rum.
  • Den frække brille. Man bliver ikke klogere af at gå med en brille, der kan afbøde et sabelhug. Derfor er det flot markedsføring, at så mange i kommunikationsbranchen tror det.
  • Den danske sommer. Flot branding af de fem grønne regnvejrsmåneder.
  • Victor Borge. Er ikke, har aldrig været og bliver aldrig sjov.
  • Sommerrevyer. Ditto
  • Flyrejser. Salgsopstillingen er løgn. Du sidder ad helvede til. Servicen eksisterer ikke. Lufthavne er blevet en filial af DDR.
  • Cheføkonomer. ”The only function of economic forecasting is to make astrology look respectable” John Kenneth Galbraith.

Roy Langer


  1. Frank Grevil: for at give fænomenet whistleblowing en stærk og relevant mening, efter at han som værende i opsagt stilling blev forfulgt af myndighederne pga. af sine sande udtalelser – stor respekt for denne mand og kampen for hans etiske overbevisninger. Vi er flere, der står fast på vores overbevisning.
  2. Foreningen Nydansker i deling med tidligere Center for Menneskerettigheder under ledelse af M. Kjærum: for at yde en stor indsats i integrationsarbejdet på trods af et vedvarende betændt og sygt debatmiljø i Danmark.
  3. Preben Sepstrup: ”Tilrettelæggelse af information”. Preben har det vist skidt med mig efter RoI-debatten på Kforum – men jeg anerkender blot hans store fortjeneste med denne bog – han er altid tæt på mit hjerte.
  4. SF under Villy og Sohn: fordi de var i stand til at flytte politik og image i/af et ellers noget jern-rustent parti, som jeg pga. Oles fortid ellers aldrig troede på som fornuftig spiller.CEPOS: den første tænketank, der trængte igennem med sin dagsorden – well done! – selvom jeg til dels er uenig, når det gælder integrationspolitikken – men så enig om skat og så meget andet. Men godt kommunikationsarbejde.
  5. Horsens Kommune: for at integrere intern og ekstern kommunikation i en større plan om kommuneløft, der også inkluderer aktiv indsats for flere kvindelige ledere, involvering af borgerne og erhvervslivet.
  6. DSB/Anna Vinding: for alligevel at holde fanen højt i mange år trods mange års forsinkelser og problemer i et politisk og offentligt minefelt.
  7. www.kommunikationsforum.dk: for at skabe et virtuelt mødested for alle, der arbejder med kommunikation i Danmark (og dette er ikke blot for at være venligt - jeg synes, det er en stor bedrift).
  8. Thomas Blach og Jesper Højbjerg for PR-Håndbogen – sikke en historisk bedrift!
  9. Skype – no further comments necessary.
  10. Bonus-brik: Anker Brink Lund – for alt, han har gjort – der er tale om et livsværk, der skal ses i dets helhed. DK’s snedigste og politisk klogeste k-forsker.

Relaterede artikler

Spot on SWOT din K-afdeling - Virksomheden er en scene, hvor du som kommunikationschef skal bestemme, hvilken rolle du skal spille. Hvert sted sine st...
Kanon reklame-kanon - Bang! Så fyres reklame-kanonen af. Hvad skiftende kulturministre ikke har magtet, får Kforum nu styr på. Danmark skal ha...
Logo go - Logoer skal virke og virke. Som en knytnæve i synet. Som en god popsang i øret. Som en tryg fornemmelse i maven. Se her,...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 22. september

Praktikant

Frist: 1. oktober

Demand Generation Manager

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.