– Kommunikation bliver ikke taget alvorligt, mange tror, at det bare er noget, man kan. Men det er ikke en vuggegave, og forskningsbaserede metoder og analyser kan gøre kommunikationen langt bedre.

Udtalelsen kommer fra Anne Katrine Lund, direktør i den nystartede kommunikationsafdeling hos konsulentfirmaet Kjaer & Kjerulf. Grundtanken i den nye afdeling er, at alle konsulentopgaver bliver baseret på og suppleret af kommunikationsforskning.

Overfladisk kommunikation
Anne Katrine Lund ønsker ikke længere rollen som akut problemløser, da denne rådgivning i hendes øjne ofte er overfladisk og ubrugelig på langt sigt. I Kjaer & Kjerulf får hun muligheden for at kvalificere kunderne til selv at forbedre kommunikationen og samtidig udvikle sin egen forskning.

– Kommunikationsrådgivere er ofte brandslukkere - man hjælper en organisation med et akut problem, men løsningen forankres ikke i virksomheden. Forholdet til kommunikation er overfladisk, man får sjældent lov til at hjælpe organisationerne med andet end produktionsopgaver, design- og stavefejl. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men mange organisationer tror, at de kan løse kommunikative problemer med et fyraftensmøde, siger hun.

God og hensigtsmæssig kommunikation forbindes stadig af nogle ledere i erhvervslivet med kommaer og sætningsopbygning, og det er en holdning Anne Katrine Lund er stødt på flere gange.

– Jeg har fx oplevet mange mellemledere med store kommunikationsproblemer, der på et kommunikationskursus indleder med at sige: Hvad skal vi på det her kursus, vi har jo stavekontrol på computeren?

Forskningsbaseret rådgivning
Kjaer & Kjerulf Kommunikation vil samtidig med konsulentopgaverne udføre grundforskning inden for kommunikationsområdet. Sammenkoblingen mellem forskning og praksis er ifølge Anne Katrine Lund et eksperiment, der forhåbentlig både vil gavne forskningen og virksomhederne.

– Jeg er sikker på, at nogle af de dybdeanalysemetoder, som forskningen benytter, kan være værdifulde for virksomhederne. Reflekteret rådgivning kræver måske umiddelbart lidt længere tid, men vi hjælper organisationerne til selv at blive bedre, så de ikke behøver os, hver gang de skal kommunikere. Det er heller ikke kunderne, der betaler for forskningen, der er i min ansættelse afsat tid til grundforskning. Vi bruger vores forskningsmæssige metoder i konsulentarbejdet, så det er ikke kun kunderne, der bliver klogere, vi får også afprøvet og forfinet vores forskningsmetoder.

På Kjaer & Kjerulfs hjemmeside lægger man vægt på kommunikationsafdelingens forskning. Anne Katrine Lund er opmærksom på de interessekonflikter og den skepsis, der kan omgive Kjaer &  Kjerulfs kommunikationsforskning.

– Problemet med interessekonflikter findes i al erhvervsforskning. Vi overvejer først og fremmest, hvordan hver enkelt kundeopgave kan løses fagligt forsvarligt – og dernæst om det kan bidrage til vores forskning. Nu kan vi jo ikke levere forskning på baggrund af alle vores opgaver, men der hvor vi kan, er det da herligt, at andre også kan blive klogere af de mere generelle erfaringer, siger hun

Skepsis fra universitetsverden
Ifølge Anne Katrine Lund vil universitetesverdenen sikkert være den mest kritiske modtager af Kjaer & Kjerulfs erhvervsforskning.

– Vores kollegaer i universitetsregi ser nok mere skeptisk på det, vi laver nu. Men det er en sund skepsis, for vi kunne jo være blevet for forlovet med virkeligheden. Som erhvervsforsker og konsulent er man jo nødt til at tænke på samme måde, som den virksomhed man løser opgaven for, men det ændrer ikke ved, at man kan gå metodisk forsvarligt til værks i sin opgaveløsning – og hele tiden bruge hovedet.

Anne Katrine Lund er sammen med Helle Petersen redaktør på en ny tværvidenskabelig bogserie, der udkommer på forlaget Samfundslitteratur til sommer. Forskningspublikationerne ved navn "Den kommunikerende organisation" bliver skrevet af teoretikere og praktikere fra andre konsulentfirmaer og forskningsinstitutionerne.