Status til salg

Facebook er begyndt at sælge opmærksomhed, du ellers ikke ville have fået. For fx 49 kr. kan du købe større opmærksomhed blandt dine venner over for en bestemt statusopdatering. Så nu er der pludselig forskel på folk på Facebook. De rige kan få betydelig ørenlyd, mens de fattige kan sidde i et hjørne og mumle for sig selv. Og hvor sjovt er det egentlig at læse sponsorerede beskeder fra folk, der ikke kan kan komme igennem til dig på anden måde end at betale sig fra det?
Opmærksomhed har altid været en handelsvare. Virksomheder betaler for, at deres produkter bliver markedsført i aviser, på tv eller i Googles søgeordsannoncer. Det seneste år har virksomheder også kunnet betale sig til, at de diskret dukker op i vores Facebook-nyhedsstrøm med deres budskaber. Al denne kommercielle stræben efter opmærksomhed har vi vænnet os til, og det er almindeligt accepteret, at virksomheder med store pengepunge kan betale sig til mere opmærksomhed end virksomheder med små pengepunge.
 
Husk at have kreditkort og en fyldt bankkonto klar, næste gang du gerne vil blive læst på Facebook
 
Opmærksomhed til salg i privatlivet
Men hvad nu, hvis det samme gjorde sig gældende i vores privatliv? Hvad nu, hvis de af dine venner med den fede tegnedreng kunne købe sig til mere opmærksomhed end dine fattiglusvenner, som ville være dømt til et liv i evig glemsel?
 
Velkommen til den nye virkelighed, som Facebook netop har rullet ud til deres danske brugere. Nu kan man nemlig vælge at betale penge for at promovere sine private Facebook-opdateringer. Det betyder, at flere af dine venner end normalt vil se din statusopdatering.
 
God twitter humor og Fb hetz fra Internet guruen Tveskov. 
 
Facebook har en begrænsning, som du kan købe dig fri af
Det handler om, at man køber sig til at tweake Facebooks EdgeRank algoritme. Normalt, når du skriver en statusopdatering, vil Facebooks EdgeRank algoritme kigge på din relation til dine venner, din generelle popularitet og det enkelte indlægs evne til at involvere folk, og på det grundlag vil algoritmen udvælge hvem af dine venner, der skal se indlægget. Vores statusopdateringer på Facebook bliver altså kun vist for en særlig skare af mennesker, som Facebook udvælger.
 
Det nye består så i, at man kan vælge at betale et varierende beløb for, at ens statusopdatering bliver vist for flere mennesker end normalt. I dag betalte jeg for eksempel 2,30 US Dollars for at promovere en statusopdatering, og efterfølgende kunne jeg se beskeden dukke op i toppen af nyhedsstrømmen hos mine nærmeste kolleger – selvom jeg aldrig før havde figureret særlig kraftigt i deres nyhedsstrømme. Jeg havde med andre ord købt mig til en opmærksomhed, som jeg ellers ikke ville have fået.
 
Kommercialiseringen af Facebook breder sig. Her eksempel på en sponseret historie fra Daloon
 
For og imod
Facebook’s nye tiltag har naturligvis medført en storm af diskussioner – på Facebook. Faktisk har jeg selv deltaget i en livlig diskussion om emnet i kommentarsporet under lige præcis den statusopdatering, som jeg havde købt mig til at promovere.
 
På den ene side er der dem, der mener, at tiltaget er en naturlig forlængelse af, at virksomheder gennem længere tid har kunnet gøre det samme. Hvorfor skulle det gøre en forskel, at vi nu som privatpersoner kan gøre, hvad kun virksomheder tidligere kunne? Sjovt nok er det typisk folk, der lever af at promovere sig selv og deres virksomheder på Facebook, der fremfører netop denne type kommentarer.
 
På den anden side er der så dem, der er vildt forargede over, at man nu som privatperson kan købe sig til popularitet. De rige bliver populære og de fattige kommer til at dø i internettets sump af anonyme eksistenser. Markedskræfterne kommer til at råde i vores privatsfære, og endelig får gamle Habermas ret i, at den onde kapitalisme koloniserer vores livsfærer og efterlader en gold slagmark.
 
Er det her klogt af Facebook? Nej, for sponsorerede beskeder er kedelige
Begge fløje kan have ret, men det interessante spørgsmål er i virkeligheden, om det er en klog forretningsstrategi, Facebook har lagt.
 
Facebook kan på den korte bane komme til at tjene svimlende summer på dette, og oven i købet gøre rigtig mange velhavende, opmærksomhedshungrende Facebook-brugere glade over, at de endelig kan blive hørt.
 
Men hvad sker der på den lange bane? Hvad nu, når vores nyhedsstrøm bliver mere og mere fyldt op af statusbeskeder, som egentlig ikke er relevante for os, men som bliver vist alligevel, fordi de er sponsorerede? Hvordan kommer din nyhedsstrøm til at se ud, hvis det ikke er en relevans-algoritme, der bestemmer indholdet, men derimod markedskræfterne?
 
På den lange bane vil Facebooks nye tiltag alt andet lige betyde, at vores nyhedsstrøm bliver kedeligere og mindre relevant, ganske ligesom aviser ville blive kedelige og uinteressante, hvis annoncørerne ubegrænset kunne købe sig adgang til journalisternes valg og vinkling af historier.
 
Kortsigtet profit over for langsigtet brugervenlighed
Hvor langt vil Facebook mon bevæge sig ned ad denne vej? Hvis Facebook virkelig får succes med at tjene penge på dette, vil det også være fristende at skrue op for knappen. Men jo mere man skruer op for knappen, jo mere vil man også forringe brugernes oplevelse af Facebooks kerneprodukt – nyhedsstrømmen.
 
Facebook har tidligere lanceret tiltag, som viste sig at ødelægge brugernes oplevelse af produktet. Tænk bare på Beacon-projeket, som floppede stort, og hvor man efterfølgende måtte rulle initiativet tilbage. Indtil videre har Facebook været dygtig nok til at trække den slags initiativer tilbage, før det gjorde mere permanent skade på det sociale netværk. Spørgsmålet er nu, om Facebook i en post-børsintroduktionsfase, hvor det handler om at tjene cool cash, også er i stand til at bevare fokus på brugernes oplevelse på den lange bane, på bekostning af profitten på den korte bane?
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

AI kommer til at påvirke mulighederne for den politiske interessevaretagelse, og der er brug for at stille vigtige spørgsmål til, hvordan det vil påvirke demokratiet, mener Peter Aagaard, lektor på ISE, RUC. | Foto: Getty

AI-lobbyisme i vækst