Københavnerne går i BETA?

I mandags lancerede Københavns Kommune et kommunalt Facebook. Navnet er Kbh.dk. Tanken er, at Kbh.dk skal være et fælles mødested på nettet for københavnere. Her skal mormor finde ældremødet, barnebarnet øvelokalet og kajakklubben medlemmerne. Altsammen betalt over kommuneskatten. Efter sigende er det samlede budget i millionklassen. Tydeligvis inspireret af Facebooks succes i Danmark prøver kommunen nu at gå foran på Web 2.0 fronten. Kforum bad en ekspert i sociale medier om en anmeldelse. Konklusionen er, at Kbh.dk er et flot og modigt initiativ, men opgaven er langtfra løst til UG. Får vi nok for pengene?



2.0 til hypen eller 0-2 til borgerdemokratiet
Kbh.dk trip-trapper skønt ind i de seneste års 2.0-ificering og megahype. Nu er Web 2.0 også blevet et kommunalt paradigme. Spørgsmålet er, om strategien og løsningen følger med hypen. Er Kbh.dk ”state of the art” for offentlige borgerløsninger? Er det et skridt på vejen mod et totalt demokratiseret borgerdemokrati og inddragelse? Eller er det blot endnu et initiativ, som køber ind i 2.0 fænomenet, fordi det er solgt som det sidste nye siden brød i skiver? Efter en hurtig første gennemgang af sitet er det umiddelbare svar: formodentlig ingen af delen. Det er hverken hype for hypens skyld alene eller 2.0 borgerinddragelse, men der er takter i begge retninger.

Godt tænkt – svært at bruge
Det er modigt og stærkt, at Københavns Kommune helt frit stiller en platform til rådighed og lader det være op til borgerne at skabe indhold, debat, at annoncere events, blogge og danne grupper osv.

Modigheden består i, at der nu skal forhandles med brugerne og mellem brugerne om, hvad der skal ske på Kbh.dk. Det også her, vi skal se Kbh.dk’s eksistensberettigelse. Det er ikke en nem opgave at sætte et socialt netværk i gang. Sociale løsninger kræver tillid til brugerne, åbenhed og tålmodighed.

Det begrunder måske, hvorfor Københavns Kommune næsten ikke optræder som afsender. Men det kan også være en rygdækning for ikke at involvere sig. Et stærkere engagement og afsendersignal fra Københavns Kommune ville også kunne styre og rammesætte netværk og brugernes oplevelse.

Kbh.dk kan uden tvivl, af forskellige årsager, som skal uddybes, ende som et frygteligt kludetæppe og ikke mindst en kamp, hvor dem, der råber højest, kommer til at ”eje” sitet. Kampen bliver ikke mindre af, at Kbh.dk mangler en tydelig ramme, hvilket gør det svært for brugeren at se, hvad det hele skal bruges til – og til hvad nytte. På samme måde som der blive svært at udelukke nogen, når rammen og platformen er så åben.

Benchmarket er højt – man falder hurtigt igennem
Et andet problem med at introducere løsninger med ambitioner som Kbh.dk er, at benchmarket er ekstremt højt, brugerne er efterhånden forkælet med løsninger i denne ende, og markedet er allerede tætpakket med specialiserede services.

Man kan ikke lade være med at spørge, hvorfor alt dette ikke kan foregå, eller om det ikke allerede foregår på  f.eks. Facebook, Last.fm, flickr.com og alle de andre brugerstyrede communities.

Det oplagte modsvar til dette er, at det er vigtigt, at det offentlige OGSÅ bygger og pionerer deres egne løsninger. Dels for at lave noget, der er mere skræddersyet til deres formål, hvilket taler for mindre og mere specialiserede løsninger. Og dels så vi – borgerne – kan have tillid til og være med til at styre udviklingen, indholdet og ejerskabet fri af kommercielle – og typisk amerikanske – interesser. Uden tvivl en nobel og prisværdig mission. Spørgsmålet er blot, om værktøjerne og interaktionen på Kbh.dk er godt nok? Kan brugerne det, de vil? Understøtter det borgens behov? Og hvis brugerne allerede er på Facebook – og har alle sine relationer her, eller bruger sites som mitkbh.dk, aok.dk – er det svært at se, hvad man skal mere her. Muligheden for at lave en alternativ hjemmeside for sin andelsboligforening eller streetbasket klubben er måske mere oplagt, men ikke nødvendigvis mere anvendelig – og hvad adskiller det så fra altmodische løsninger som f.eks. Groupcare eller andre fora og gruppeadministrations-løsninger?

Der er ingen tvivl om, at Kbh.dk kommer til at få en del brugere, men det er, som sitet er lanceret i dag, unødigt svært at finde rundt og svært at motivere, hvorfor man skal bruge netop Kbh.dk. Ud over den noble, men svagt definerede mission mangler der nemlig en klar ”What’s in it for you” udmelding til brugeren. For hvad er det, Kbh.dk kan, som konkurrenterne ikke kan? Hvad er det, man kan og skal tale om her, man ikke kan tale om andre steder? Og er der nogen, der lytter eller snakker med således, at det kan gøre en forskel?

De ”ikke-allerede-sociales” Kbh.dk?
Kort sagt, initiativet og mission er fin – men det kan også vise sig at blive ganske ubrugeligt i forhold til de mange specialiserede tjenester, der allerede findes og leverer langt bedre services til københavnerne. Umiddelbart at dømme efter forskellige designvalg satser man muligvis på en ældre og ikke så 2.0-savy målgruppe. Eksempelvis skal man være over 15 år for at deltage. Og eksempelvis er knapper, tekster og ikoner skruet op i en størrelse, der sandsynligvis gør det nemmere for svagtseende mormødre at ramme dem. Spørgsmålet er, om det er nok for at drive ”ikke-allerede-sociale” brugere ind på Kbh.dk. Ikke mindst, om man kan få dem til at blive ved med at komme igen, eller om Kbh.dk bliver et dødt galleri over tilfældige københavnske borgere.

Events som killercontent
Eventkalenderen synes at være sitets killerapp, og de enkelte eventtapeter fordelt på bydele fungerer relativt godt. Den grundlæggende antagelse, som styrer designet, er tydeligvis, at ALT er interessant for alle. Sådan er det bare ikke i virkeligheden. Faren er, at den drukner i infotrash og irrelevante events, når københavnere med ligegyldige og obskure begivenheder i rigt mål kommer på for alvor.

Nu fungerer det dog fint, og kalenderen er klart noget af det bedste ved sitet – dog mangler der nogle spændende events. De bedste sociale websites gør én ting, og gør det godt. Måske skulle Kbh.dk bare have været en brugerdrevet eventkalender, mens debat og blogs kunne have været sekundært eller sandsynligvis bedre faciliteret andre steder. ”One place fits all” holder ikke.



Den manglende sociale infrastruktur
Min væsentlige anke er dels, at det er svært at se en klar gennemtænkt ”social infrastruktur”, der binder løsningen og brugerne sammen. Det er kort sagt, og bliver formodentlig til stadighed, meget svært at finde de andre københavnere, man kender herinde. Noget af det, som Facebook gør godt, er netop, at man næsten ikke kan undgå at falde over venner og relevante interessefælleskaber. Samtidig er det på Facebook og andre sociale successite super let at hive andre med ind f.eks. gennem portabilitet med e-mail kontakter eller kontakter i andre netværk. Det understøtter Kbh.dk ikke, og det kan blive en show-stopper i forhold til f.eks. at starte initiativer og grupper på Kbh.dk.

Manglende præcision
Informationsarkitekturen har også udtalte mangler. Umiddelbart savner man mere præcise veje ind i sitet ud over byens områder – f.eks. via tags, gennem relationer eller via f.eks. et kort såsom Googlemaps, findvej.dk eller Krak. Man kan fra start ikke gøre sin tilknytning mere præcis end et postnummer, det er jo fint, hvis man bor i København K, hvor hver gade har sit eget ”tag”. Det fungerer bare ikke, hvis man som undertegnede bor på Islands Brygge og derfor automatisk bliver smidt ind i gruppen 2300 Amager.

Man savner derfor muligheden for at præcisere og afgrænse sin indgang og geografiske identitet på Kbh.dk bedre – og derved at kunne sortere mere præcist i indholdet.

Lost in 2.0 i den analoge by?
Som noget helt nyt er Kbh.dk bundet sammen med 55 fysiske fliser spredt ud over byen. Igen et modigt forsøg på at integrere det lokale i det digitale og omvendt. Her kan brugerne hente events inden for en radius af 3 km ned på mobiltelefonen via en sms. Fin ide, men det kan blive en pokkers lang sms! Igen er det svært at se, at den smarte sms-løsning har den tilstrækkelige skarphed, der skal til for rent faktisk at levere relevante informationer til københavnerne i de situationer, de er i. Chancerne for, at brugerne drukner i ligegyldigheder og infotrash, er latent. Der er ingen tvivl om, at sammensmeltningen af det virtuelle og det sociale bliver interessant, når vi  snarligt ser kommercielle udgave af tjenester som ZYB og imity med muligheder for at filtrere lokale events præcist på lokation og gennem sit sociale netværk.  

To the point
Det helt grundlæggende problem med Kbh.dk må være, at det er svært at se, hvad er det er, der skal gøre, at Kbh.dk bliver et særlig københavnsk netværk, udover at der er på forhånd er nogle kategorier omkring de københavnske bydele og en kalender. Men lad os nu se og hilse Kbh.dk velkommen. Kbh.dk er et fint oplæg til en mere modig udvikling af det offentliges digitale kommunikative palet. Men der ligger også en række store udfordringer af såvel teknisk som strategisk karakter, der skal løses, hvis københavnerne for alvor skal tage det nuværende Kbh.dk til sig som deres Kbh.dk.

Kbh.dk er et rigtig spændende initiativ med masser af muligheder. Faren er dog, at det sætter sig mellem to stole. På kort sigt er sitet godt nok, men sandsynligvis ikke godt nok til at kunne sætte en standard for de offentlige løsninger på området. Udviklingen vil vise os, hvad der sker. Noget andet er, om intentionerne med at give dialogen fri rent faktisk vil bære frugt, eller om det bliver til sure rønnebær, når der er så få muligheder for at sortere i støjen fra masserne.

De kommunale forpligtelser
Til sidst er det naturligvis også interessant at dvæle lidt ved Københavns Kommunes engagement i Kbh.dk. Ud over at være økonomisk bloddonor og at kunne sole sig i skyggen af 2.0-ificering af forvaltningens kommunikation bør kommunen, hvis de vil noget med Kbh.dk, på langt sigt sikre sig, at de vigtigste diskussioner, events, grupper og debatter også bliver en integreret del af kommunens udvikling og får bevågenhed der, hvor beslutninger og penge afsættes. Kommunens politiske og administrative forvaltning bør måske også være aktive og synlige på Kbh.dk og være med til at kvalificere diskussionen, lytte, samtale og forædle. Ellers kan det hele være skønne spildte kræfter. Kort sagt, hvor er Ritt nu?



+ Det bedste ved Kbh.dk
Intentionen/visionen – Det er fint, at Københavns Kommune kaster ressourcer ind i et initiativ som Kbh.dk. Udfordringen bliver, om man har kapacitet til at omsætte aktiviteten i netværket til konkrete initiativer. Hvad er strategien, og hvordan kommer det til at gøre en forskel?

Eventkalender – Godt med en borgerdreven kalender og gode snit på området. Man kan dog være bange for, at det drukner i eventspam.

Flise-konceptet – Interessant og spændende idé, bør udvikles mere.

Open-Id – Det er cool at støtte sociale standarder, der går på tværs af løsninger. Det holder!

Brug af Flickrbilleder – Interessant at trække på billeder fra flickr.com – og at kreditere dem behørigt.

I det hele taget kunne sitet bruge mere af den økologi, der findes på nettet. Mash-up er det nye sorte.  

- Det værste ved Kbh.dk
For tidlig BETA – Det er tydeligt, at løsningen burde have levet lidt længere som en lukket BETA. BETA-mærkatet er IKKE en undskyldning for, at tingene ikke fungerer og er sjuskede, men bør indikere, at sitet er i udvikling.

Brugervenlighed – Sitet er simpelthen til tider unødig ulogisk at finde rundt på. Det er tydeligt, at struktur, navngivning, opdeling ikke har været testet eller tænkt ud fra brugernes logik.

Rating, tagging, bookmarking – Brugerne kan ikke lave nye veje gennem sitet gennem rating. Selv kriterier som mest læste mangler. Sitet mister dynamik.

Hvor er de andre, og hvordan får jeg dem med? – Det kan blive en showstopper, når det ikke er let at få andre med eller finde dem, man kender.

Social infrastruktur – Det er svært – og på sigt umuligt – at finde sin mulige relation.
Programmørlingo – Sitet er præget af mærkelige tekster, navngivning og logikker, som tyder på, at der mangler en seriøs gennemgang af sitet.

Hvor helvede er kortet? – Det er nærmest ulovligt at lave en bytjeneste uden brug af et kort. Googlemaps er lige til at putte ind.

Du er dit postnummer? – Jeg bor på Islands Brygge, IKKE på Amager! Og hvorfor er man egentlig ikke københavner, bare fordi man bor på Frederiksberg?



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job