Svaret på disse to spørgsmål er:

Ja, det er der.

 

Og:

Bedre repræsentation giver bedre journalistik!

 

Dette er nogle af pointerne i håndbogen 5 tilgange til repræsentationsarbejde, der er udviklet til journalister af den danske NGO PLURALISTERNE med inspiration fra en række anerkendte udenlandske medieorganisationer med mange års erfaring med repræsentationsarbejde. Og selvom du ikke er journalist, men arbejder med kommunikation, kan du sagtens benytte dig af håndbogen, som du kan læse mere om sidst i artiklen.

 

I det følgende vil jeg forsøge kort at præsentere nogle af de væsentlige pointer i den 21 sider lange håndbog, der i opsummeret form tager sig således ud:

 

---------------

 

Underrepræsentation er ikke blot en påstand
Men lad os lige vende tilbage til det første af de indledende spørgsmål. For hvor stort er problemet med repræsentation egentlig i fx de danske nyhedsmedier?

I den seneste, danske udgave af den globale undersøgelse Who Makes The News (2021) optrådte kvinder i 35 % af nyhedskilderne, mens ikke- vestlige minoriteter optrådte i ca. 3,5 % af nyhedskilderne. Kigger man på befolkningssammensætningen i Danmark, så udgør kvinderne omkring 50 % af befolkningen, mens ikke-vestlige minoriteter pr. 2021 udgør 14 % af befolkningen! Der er altså umiddelbart et betydeligt problem med underrepræsentation i de danske nyhedsmedier. Og faktisk er repræsentationen af ikkevestlige minoriteter blevet forringet siden 2016, hvor den lå på 4 % – og det selvom andelen af ikkevestlige minoriteter i befolkningen egentlig er vokset i perioden.

Hvad kan du selv gøre? Gode tips til arbejdet med repræsentation
Men kræver en ændring af manglende repræsentation ikke beslutninger på det ledelsesmæssige plan, og hvad kan jeg overhovedet gøre som menig journalist eller kommunikatør? Det giver PLURALISTERNE gode, konkrete råd til i 5 tilgange til repræsentationsarbejde, og selvom det kræver en indsats, behøver det faktisk ikke være så svært.

 

I håndbogen formulerer PLURALISTERNE fem tilgange, mens en sjette kan være underliggende eller i forlængelse af de øvrige. Udover disse de fem tilgange indeholder håndbogen konkrete eksempler på, hvordan der arbejdes med disse tilgange i nogle af de udenlandske medieorganisationer, der har dannet forbillede for håndbogen.

 
Optæl dine kilder
Ved med fast frekvens at optælle sine kilder får man et indblik i sammensætningen og en idé om, hvor eventuelle problemer måtte være. Denne viden om, hvordan kilderne fordeler sig ift. fx. køn, politisk overbevisning, etnicitet m.m., er som udgangspunkt ikke nok til i sig selv at skabe forandring. Men det er et godt sted at starte, og kildeoptælling kan være en måde at udvikle bevidsthed om og synliggøre problemerne. Og har man specifikke tal at forholde sig til som udgangspunkt, bliver det senere lettere at opstille mål for forandringen. Tips til, hvordan man kan gribe optællingen an i praksis, findes i håndbogen.

Find nogle alternative eksperter

Ekspertkilder har en særlig rolle i journalistikken som dem, der forklarer verden for os. De tillægges en særlig autoritet og troværdighed, og derfor er det også problematisk, at kvinder fx kun udgør 25 % af eksperterne i nyhedsmedierne[ii], ligesom man også ser underrepræsentation af andre minoriserede personer og grupper. Men hvordan skal man finde alternative ekspertkilder, når nu de bedst uddannede fagpersoner inden for emnet er hvide mænd?

Nogle gange handler det ”bare” om at prøve at finde en anden ekspertkilde end den, man plejer. For sandsynligvis findes der flere autoriteter inden for feltet, hvoraf nogle tilhører minoriteter. Måske kan man endda bede sin normale kilde anbefale alternativer. PLURALISTERNE opfordrer dog også til at være kreativ og åben for, at man kan være ekspert på flere måder. Akademisk uddannelse behøver ikke være det eneste kriterie for at være ekspert på et område. En person kan fx have stor viden og erfaring med et emne både fra sit daglige arbejde eller fra sin fritidsinteresse, der kan være kvalificerende. PLURALISTERNE tilbyder i øvrigt deres hjælp til at finde alternative kilder.
 

Tænk repræsentation ind i din vinkling

Valget af kilde hænger ofte sammen med vinklingen af historien, og derfor kan man med fordel overveje sin vinkling ift. repræsentation. Måske findes der en anden indgang eller tilgang til den samme historie. Disse alternative vinkler kan give anledning til at bruge andre kilder og eksperter. Men et fokus på repræsentation kan også resultere i nye eller opfølgende vinkler på den oprindelige historie, ja, sågar måske nye historier, fordi nye kilder har en anden viden og andre oplevelser, som kan afstedkomme nye idéer.

 

Husk den visuelle repræsentation

Både gennem valg og placering af billeder kan man arbejde med repræsentation. Man kan således sikre diversitet og bedre repræsentation ved at være opmærksom på at vælge billeder med personer, der tilhører minoriserede grupper. Anderledes visuel repræsentation kunne dog også være at undgå stereotype valg af farve, der benyttes til en bestemt en gruppe i et diagram, fx lyserød til kvinder.

Samtidig kan den placering, man giver førnævnte billeder i artiklen eller mediet, have positiv betydning for repræsentationen. Den visuelle repræsentation kan imidlertid også være med omvendt fortegn, fx kan man, når det er muligt og giver mening, undlade at benytte (stereotype) billeder af minoriserede personer eller grupper i forbindelse med negative eller kritiske historier.

Vær opmærksom på din kildehåndtering

Endnu en tilgang til arbejdet med repræsentation, der fremhæves af PLURALISTERNE, er håndteringen af kilder. For det kræver selvfølgelig ekstra arbejde at identificere, overtale, opdyrke og fastholde nye kilder. Og når der er tale om minoriserede grupper, vil du ofte opleve en større skepsis over for medier og journalister, fordi de netop ikke er vant til at blive repræsenteret i medierne. De kan derfor både optræde mere modvilligt, men også være mere utrygge ved situationen. Derfor kan disse kilder kræve lidt ekstra opmærksomhed, omsorg og tålmodighed, hvilket du skal være opmærksom på. Samtidig er nogle af disse minoriteter mere udsatte for digital chikane end dine normale kilder, hvilket kan forklare deres tøven og kræver din opmærksomhed og indgriben om nødvendigt.  

Få opbakning fra din ledelse
Ovenstående er alt sammen tilgange, du som journalist eller kommunikatør selv kan give dig i kast med. Men hvis repræsentationsarbejdet virkelig skal slå igennem, så kræver det selvfølgelig ledelsens opbakning. Dette understreges af alle journalister og redaktører, som PLURALISTERNE har talt med under udvikling af håndbogen. Men ved selv at gå i gang kan du både skabe opmærksomhed omkring problemstillingen og omfanget samt lægge et fundament for det videre arbejde, ledelsen skal stå bag.

 

Bedre repræsentation giver mere end bare god samvittighed
Som opsamling vil jeg vende tilbage til det andet af de indledende spørgsmål. For udover en god samvittighed, hvorfor giver det så mening at arbejde med repræsentation? 

For PLURALISTERNE er svaret enkelt, men af stor betydning: Mediedækningen bør afspejle samfundet, som det ser ud. Unuancerede og homogene fremstillinger af virkeligheden er ikke bare mangelfulde og upræcise – de er faktisk misvisende. God journalistik bør vise verden, som den egentlig er med alle dens forskelligheder og nuancer. Derfor vil en mere retvisende repræsentation som udgangspunkt også højne den journalistiske kvalitet. I tillæg hertil kan fokus på repræsentation give idéer til nye og anderledes vinkler, andre historier og nyt billedmateriale.

For minoriserede grupper kan repræsentation have stor betydning for deres troværdighed og autoritet, og alene af den årsag synes der at være god grund til at arbejde med bedre repræsentation. Men repræsentationsarbejde kan altså også have betydelig værdi for det journalistiske håndværk i sig selv ved at øge kvaliteten af dét, der skrives.
 

Om 5 tilgange til repræsentationsarbejde
Håndbogen 5 tilgange til repræsentationsarbejde er skabt af PLURALISTERNE, som arbejder for at synliggøre og fremme diversiteten i bl.a. mediebilledet og kulturlivet. Indholdet i håndbogen er baseret på research indsamlet fra 2019-2021 i PLURALISTERNEs best pratice-projekt Periskop. Den er udarbejdet på baggrund af en stor mængde viden, erfaringer, metoder og værktøjer indsamlet hos en række internationale og danske medieorganisationer, herunder BBC, The Guardian, Channel4, NRK, TV2 Norge, SVT og Sydsvenskan. 

 

Inspiration til yderligere læsning om emnet

PLURALISTERNE: 5 tilgange til repræsentationsarbejde – En håndbog til journalister, 2021

Lotte Rosdahl: Inkluderende journalistik, forlaget Unite, 2021
Kristian Lindhardt: Den blinde vinkel er fortsat blind, debatindlæg hos Journalisten.dk
Hanne Jørndrup: Ligestilling i nyhedsmedierne - Den danske del af undersøgelsen: Who Makes The News?, 2020

Ansvarlig Presse & Hanne Jørndrup: Dem vi (stadig) taler om, 2022