Kforums specialepris 2011
Og årets speciale er...

Skrevet af

Redaktionen Kforum

998 artikler

57 indlæg

Det er altid de naturvidenskabelige uddannelser, der får alle priserne. Sådan ville vi ikke have det skulle være. Derfor udskrev vi Specialeprisen. Her skulle alle specialer med en kommunikationsfagligvinkel konkurrere om at blive det bedste speciale, der var afleveret i 2011. Det var der heldigvis mange, som gerne ville være med til. Vi modtog i løbet af de par måneder, konkurrencen løb, næsten 70 specialer. Der var mange gode. Rigtig mange – langt over halvdelen havde fået 12. Og årets speciale er...
Det bedste speciale var hos os ikke kun et, der kunne opfylde de akademiske kriterier, som validitet, metodisk refleksion og logisk konsistens. Udover det rent akademiske var det for os også vigtigt, at specialet fangede tidsånden, at der var en sammenhæng mellem dets teori og så en virkelig verden, at det var modigt, at det skabte ny viden – og ikke mindst at det kunne kommunikere. 
 
Årets specialepris kforum 2012 førstepladsen
10 kilo specialepris til Lea Mensel og Thomas Højbjerg Hestehave, begge fra Aarhus School of Business Science. Her er de glade vindere foreviget på taget af Kforum sammen med Kforums redaktør Timme Bisgaard Munk (bagest tv) og Kforums grundlægger og bestyrelsesformand Jesper Højberg Christensen (bagest th). Foto: Asger Liebst
 
Årets vinderspeciale handler om brands og brugere på Facebook. Teoretisk og empirisk belyses, hvordan brands bruges om rekvisitter i brugeres konstruktion af et online-selv på Facebook. Specialet er nytænkende og har mange gode praktiske implikationer for danske virksomheders brug af Facebook. Specialet bærer titlen Like Me - hvorfor synes vi godt om brands på Facebook. Det er skrevet af Lea Mensel og Thomas Højbjerg Hestehave. Stort til lykke til Lea og Thomas! Læs deres strålende speciale her.
 
I år bestod priskomiteen af ph.d.-stipendiat Brian Due, lektor ph.d. Henrik Merkelsen, lektor ph.d. Mie Femø, docent Preben Sepstrup og redaktør, ph.d. Timme Bisgaard Munk. Her ses Mie Femø (tv) og Henrik Merkelsen under udvælgelsen af vinderspecialet. Fotos: Timme Bisgaard Munk
 
Andenplads om branding
Andenpladsen med masser af rosende omtale går til et speciale om branding. Specialet giver et selvstændigt og interessant bud på, hvordan branding kan opdateres i de sociale mediers tidsalder. Branding 2.0 i web 2.0-tidsalderen. Specialet hedder Brand Relationships 2.0, og det er skrevet af Stine Bjerregaard  fra CBS. Til lykke med det fine arbejde, Stine! Læs det spændende speciale her.
 
Årets specialepris kforum 2012 anden
Stine Bjerregaard vinder andenpladsen for sit speciale om branding. Foto: Asger Liebst
 
Tredjeplads om spin
Tredjepladsen i Kforums specialepriskonkurrence 2011 går til et speciale om spin. Hvordan er samarbejdet mellem spindoktorer og journalister? Det fremragende speciale viser på elegant vis, hvordan forholdet mellem de to parter udspiller sig igennem forhandlinger, hvor de to parter er skiftevis med- og modspillere.
 
Specialet hedder Journalisternes hemmelige forhandlinger med spindoktorer, og det er skrevet af Trine Møller og Charlotte Hede, fra Roskilde Universitet. Stort til lykke med anerkendelsen, Trine og Charlotte! Læs deres speciale her.
 
Årets specialepris kforum 2012 tredjeplads
Charlotte Hede (tv) og Trine Møller vinder tredjepladsen. Foto: Asger Liebst
 
Vil du også vinde prisen?
Er du på vej med et kommunikationsfagligt speciale, er der gode nyheder. Kforums specialepris uddeles nemlig igen i 2012, og specialerne kan indsendes fra efteråret 2012. Hører vi fra dig?
 
Stine Bjerregaard, Lea Mensel, Thomas Højbjerg Hestehave, Trine Møller, Charlotte Hede
Alle vinderne af Kforums specialepris 2011. Fra venstre: Stine Bjerregaard, Lea Mensel, Thomas Højbjerg Hestehave, Trine Møller og Charlotte Hede. Foto: Asger Liebst
 

Relaterede artikler

Hvad er årets speciale? - Vi nærmer os dagen, hvor vinderen af årets Specialepris og de 10.000 kroner afsløres! Vinderen, der har skrevet årets be...
Vinder af årets bedste k-speciale - Vi kårede årets bedste k-speciale i går til Kforums Specialebar. Se, hvem der løb med titlen, æren og de 10.000 kroner
Har du skrevet 2017's bedste k-speciale? - Det har krævet blod, sved og træge teoretiske tankeprocesser at skrive dit speciale. Men nu er du omsider færdig, og det...

Giv din stemme

9 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

66 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.