Kender du K-typen?

Kommunikationsstuderende elsker at inddele verden i segmenter og målgrupper. Men hvad med dem selv? Hvis man ser godt efter, udgør de selv segmenter. Se her hvordan man ser forskel på dem fra ASB og CBS, RUC og KUA.

Artiklen er venligst udlånt fra Kom Magasinet, Nummer 46 / Marts / 2010


CAND.LING.MERC. I ERHVERVSSPROG OG INTERNATIONAL ERHVERVSKOMMUNIKATION
Se mere her

Vi taler om en kvinde. Hun er flot og kan multitaske. For hende er det vigtigt at tingene er i orden. Derfor ordner hun dem selv. Hun er ikke for fin til noget, for kommunikation er alt fra koordinering til kampagnestrategi. Hun gider ikke teori for teoriens skyld, men er optaget af viden der kan bruges til noget. Det er de mere bløde dele af kommunikationsfaget som trækker. Det vil sige sprog, branding, marketing og medier. Hun er international med stort I. Globalisering er ikke et problem, men en mulighed personligt og fagligt. Hun er derfor prototypen på en kommende kommunikationsmedarbejder i en stor multinational virksomhed hvor der er brug for hendes sans for sprog, økonomi, multitasking og detaljen. Du finder hende på de pastelfarvede gange på Dalgas Have med en mobiltelefon i hånden.

CAND.MERC.(KOM)
Se mere her
Et relativt nyt K-segment der er en smule mere strategisk end mange andre af artsfællerne. De siger ikke nej til teori, blot det er godt for business. De har derfor lært de nyeste teorier inden for CSR, krisekommunikation og investor-relationer og brænder for at sætte deres viden i spil. De bedste af dem er både snusfornuftige forretningsfolk og stringente filosoffer. En skarp og konkurrencedygtig kombi. Styrken er at de er tæt på at være de kommunikationsstuderendes "McKinsey-konsulenter". Svagheden er at de taber virkeligheden og driften af syne i store K-strategier. De er gode til powerpoint, men spørgsmålet er om det er dem som samler brikkerne og alle de løse ender.

CAND.SOC. I POLITISK KOMMUNIKATION & LEDELSE
Se mere her
Hvis cand.merc.com.erne brænder for strategisk virksomhedskommunikation, brænder de her for strategisk politisk kommunikation. Spindebatten er derfor alfa og omega på trods af at emnet er rykket længere ned på mediernes og samfundets dagsorden. Siden Obamas sejr gælder det nu mere om at være autentisk end smart - en indsigt der ikke rigtig er nået frem til Porcelænshaven på CBS hvor de bor. Modsat RUC'erne er de ikke venstreorienterede, men mere oprigtigt optaget af samfundet på tværs af partifarverne. De er uddannet i sociologi, politik og samfundsfag på godt og ondt. Godt fordi de kan sætte kommunikationen ind i en større samfundsmæssig kontekst, modsat mange andre. Ondt fordi det nogle gange kan blive lidt for meget samfund og knap så meget kommunikation. De kaster rundt med hieroglyffer og tyske sociologer. Spændende men nogle gange også lidt for spændende for os som ikke lige har læst Luhmann. Uden tvivl "politikeren" blandt de studerende. Ingen tvivl om at de er dygtige og vil ændre verden. Samfundet kan ikke gøre noget særlig for dem, men de kan gøre noget for og med samfundet.

CAND.LING.MERC. I VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION - ASB
Se mere her
ASB'erne er flittige og flinke på en jysk måde. De leverer varen uden at gøre et stort væsen af sig. De er internationale og engelsksprogede uden at miste jordforbindelsen. De gider ikke de store strategier for strategiernes skyld. Tværtimod er en god strategi for dem altid lavpraktisk. I Århus står krisekommunikationen stærkt. Det gør de studerende stærke i netop denne underdisciplin. Her findes de sande idealister. Bæredygtighed og CSR er hot. Hvordan de store, jyske virksomheder som Arla og B&O kan blive grønne og mere sociale, er deres faglige yndlingsemne. De vil redde de jyske virksomheder og resten af verden ved hjælp af god kommunikation. Ædelt.

AU - MEDIEVIDENSKAB
Se mere her
Århusianerne gør aldrig noget halvt. Slet ikke kommunikation. I Århus er det en videnskab. Det er der kommet klog forskning og kloge studerende ud af. Her er styr på alle mediesociologerne uden at det bliver for stift eller virkelighedsfjernt. Her finder vi de flittige og teoretisk stærke slidere. De ved meget om medier, men knap så meget om forretning - hvad der også er lidt for meget at kræve af de unge mennesker. Det er jo ikke handelshøjskolen i Århus. Modsat deres medievidenskabsfæller i København spiller filmmediet ingen rolle her. Det skaber en medievidenskab renset for forliste Hollywood-drømme og Lars von Trier-attitude. Resultatet er en forfriskende no bullshit-agtig tilgang til faget blandt studerende og lærere. Ikke så ringe endda.

AAU - HUMANISTISK INFORMATIK
Se mere her
Uddannelsen burde med rette hedde 2.0-kommunikation. Intet sted i landet er der bedre styr på den sociale medierevolution. De er med på beatet i Aalborg med et utal af spændende analyser af Facebook eller Arto. Og når det virkelig lykkes, kommer der spændende analyser ud af det som på samme tid har humanismens følsomhed og informatikkens aktualitet. De studerende er selvtænkende på godt og ondt. Godt fordi her ikke er én teoretiker alle tilbeder, hvad der ofte gør det hele lidt barnagtigt og kedsommeligt. Hverken Latour, Luhmann, Benkler eller Bourdieu er GUD. Det giver en sund skepsis og en fordomsfri måde at se medieverdenen på. Problemet er så at det nogle gange bliver en smule teoriløst og fragmenteret. Men hurra for at de ikke halser efter enhver filosof fordi det er smart.

KU - FILM- OG MEDIEVIDENSKAB
Se mere her
Kender du en kendt tv-stjerne eller en Zulu-direktør, står der ofte "medievidenskab, KU" på visitkortet. Her ved man meget om tv-mediet, hvilket har givet de studerende en kant når det gjaldt om at få job i DR - et forspring som betyder at DR B&U er fyldt til randen med dem. Slægtskabet med filmvidenskab har betydet at det ikke er gået op i kedelig sociologisk teori, men også er blevet plads til lidt sjov og ballade. Her finder vi de rigtig københavnersmarte storbybørn som ikke kan eller vil lege forklædte it-nørder på ITU. Prototypen er en smuk kvinde med ben i næsen som drømmer om at komme ind i fjernsynet i stedet for blot at kigge på. Held og lykke herfra. De skal nok komme på skærmen.

RUC - CAND.COM.

Se mere her
Alle kommunikationsuddannelsers moder. Den første og den største uddannelse - som om nogen har formået at få spredt cand.com.erne ud i samfundet. De studerende er alt andet lige mere alternative og røde end resten. Arven fra tresserne er til at føle på, men det er med årene blevet mere business og karriere. Uddannelsen er berømt for sin gruppepædagogik. Det tiltrækker naturligvis studerende som elsker at "processe" sammen med andre. Tidsspilde, faglig freeriding og socialt fnidderfnadder, men også en meget social og solidarisk måde at lære faget på. Her finder vi de selvsikre, fremadstormende børn af det bedre borgerskab. De kan sælge sig selv og snakke, men kan de mere end det? Har de noget at have selvsikkerheden i? Ja, siger erhvervslivet som har ansat dem i stor stil. Måske, siger dem som synes der er langt fra toppen til bunden af de cand.com.-studerende. For ingen tvivl om at nogle kan snige sig igennem uddannelsen uden ret meget arbejde blot resten af gruppen er god. De studerende og stedets lærere er fantastiske til at rykke på nye emner og metoder. Det er dog ikke stedet for teoretiske æggehoveder. Et problem for nogle. En gave for alle de andre der bare vil ud på arbejdsmarkedet i en fart. Det er et redskabsfag for kommunikationshåndværkere, men er faget mere end et redskabsfag? Er vi andet end håndværkere? Næppe.

ITU - DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION
Se mere her
Her drømmer de ikke om at blive kommunikationsdirektører i Novozymes. Ej heller at blive pr-konsulenter, tv-stjerner eller filminstruktører. Nej, de drømmer om at lave det danske svar på Facebook. Her finder vi fagets digitale avantgarde. De twitter og hitter med deres egen blog. De er ikke på nettet. Nej, de "livestreamer", hvilket blot betyder at de skriver statusbeskeder fra deres mobiltelefon. Her spiller man smart med hvilke obskure hjemmesider man kender, og hvilke links man har på sin Facebook-profil. De udvikler slet ikke hjemmesider. Nej, med deres egne ord faciliterer de en social samtale på forskellige mobile platforme. Uddannelsen er lidt hulter til bulter af socialvidenskabelige metoder og it-koder, men der er fremtiden jo også for mange af dem. Stedets studerende vil for alt i verden undgå at ligne eller være it-nørder. Netop derfor går de rundt i smarte T-shirts og sjove briller. Men er de ikke bare forklædte nørder? Jo, for en it-nørd er en it-nørd selv om han kalder sig ekspert i sociale medier og har skiftet til en smartere T-shirt uden pizzapletter. Basta.

KØBENHAVNS UNIVERSITET - RETORIK

Se mere her
De fleste kommunikationsuddannelser er ikke en dag over 20. Undtagelsen er retorik. Modsat alle de andre kan faget føre sin historie flere tusinde år tilbage til det gamle Grækenland. Faget er oven i købet blevet skældt huden fuld af Sokrates - hvad der giver lidt street credibility selv for os i Facebook-generationen. Faget har født mange af landets bedste kulturskribenter og forfattere. Weekendavisen, DR og Politiken har ansat dem i hobetal. Ikke så mærkeligt, for de har lært at skrive med stort S. De kan håndværket, og når først det er i orden, kan man nå meget langt i kommunikationsbranchen. Teori er for retorikere noget med en masse uforståelig latinske og græske ord. Totalt mærkelige for os ikke-retorikere, men for de indviede en verden af visdom. Her er ikke plads til tyske sociologer, men de har jo heller ikke givet meget plads til mennesket og alle de alt for menneskelige problemer med skriveblokeringer, nervøsitet og dårlige powerpoint. Det tager retorikken sig derimod af. Fandens lavpraktisk, men også fandens vigtigt. De sure er sure på faget fordi retorikerne siger de har opskriften. De søde elsker faget fordi retorikerne siger de har opskriften. Kan du lide opskriften?

SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE - INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION (IVK)
Se mere her
De kan skrive. De kan et sprog. De kan forretningen. En rigtig god kombination hvis man skal arbejde i internationale virksomheder. Det vil de studerende, og det kan de. Her er fokus på den kommercielle kommunikative værktøjskasse - vel at mærke de værktøjer som kan bruges i det danske erhvervsliv af små og mellemstore eksport virksomheder. Her kommer du hele paletten rundt fra pr, HR til marketing og corporate communication helt generelt - uden at du behøver forholde dig til den europæiske idehistorie, men lærer noget du kan bruge på det europæiske marked. Godt for dig og godt for erhvervslivet. Læs det hvis du mener business i syd og på Fyn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job