Kend dine Twittertyper

Er du til bænkevarmere eller brokkerøve? Stjerner eller selvpromotere? Entertainere eller eksperter? Twitter er befolket med dem alle og flere endnu. Nogle af dem tweeter mest for egen skyld, mens andre tweeter for andre. Få her styr på de 18 mest gængse typer. Og få svar på det store spørgsmål: Er de værd at følge?
af Claus Dahl

At studere Twitterstrømmen er som at tage et nærbillede af alle, der myldrer rundt på Rådhuspladsen en travl sommerdag. Her er et hav af sociale roller – fra panfløjte-musikerne over den professionelle turguide til staklen, der bare prøver at finde lidt fred i et hjørne af pladsen.

 

På samme måde viser Twitter os en række roller, vi vælger at indtage via de 140 tegn, vi har fået tildelt. Nogle er selvoptagede, andre er sociale. Der grines og grædes. Her er en oversigt over nogle af typerne. Og en handy guide til, om de er noget for dig.

 

Bænkevarmeren og Den tavse lytter

Lad os begynde med dem, der er flest af. Bænkevarmeren er ham eller hende, der aldrig rigtigt kom i gang med Twitter. Du kender bænkevarmeren på klassiske tweets som dette. De fylder jo ikke så meget i offentligheden, så man ser ikke så meget til dem, selv om de er i overtal.

 

Bænkevarmeren har en kusine, Den tavse lytter, som er tavs med vilje og ikke blot, fordi det mislykkes at tage del i samtalen. Mens bænkevarmeren hverken skriver eller læser, hvad de andre skriver, følger den tavse lytter masser af andre, men blot ikke selv et publikum. Lytteren følger typisk mest dem, der er kendt i offentligheden.

Ingen af de to holder fast i Twitter særligt længe ad gangen. Twitter er et flowmedium, man skal ned i – stiller man sig udenfor, bliver det mestendels til støj.

 

Følgværdige? Kun hvis du kender dem offline.

 

Stjernen

I den modsatte ende af skalaen er en af de ting, der adskiller Twitter fra Facebook, at Twitter har Stjerner. Fordi man på Twitter kan have millioner af fans, uden selv at skulle lytte til dem alle sammen hele tiden, har Twitter sine egne kendisser – mange af dem er selvfølgelig blot Twitterkontoen for "rigtige"kendisser, lige fra popstjernen over cykelrytteren til guruen,og langt hen ad vejen opfører de sig på Twitter, som de ellers ville have opført sig i medierne og på deres egne websites.

 

Men så lykkes det alligevel for nogle at gå nye veje ved hjælp af Twitter. Tag nu sådan en som Stephen Fry. Han har 1,5 mio. fans på Twitter. Det er faktisk virkelig Fry selv, der bemander Twitterkontoen, ikke en hær af socialmediekonsulenter. Man skulle tro, at det ville ende galt. At stakkels Fry ville drukne i respons, men der er social kontrol i at være del af så stort et publikum, åbenbart. Hvis man ser på hvor meget feedback Fry får, så er det da mere, end man har lyst til at svare på, men slet ikke på druknegrænsen. Det giver Fry den overraskende mulighed at føre en personlig samtale med 1,5 mio. mennesker.

 

Følgværdig? I tilfældet Fry, ja i høj grad. Tony Robbins? Not so much.

 

Eksperten

Den afgørende forskel på Twitterbrugerne er, hvor meget de er optaget af sig selv, og hvor meget de er optaget af de andre. Den selvbevidste samtale og den sociale samtale har vidt forskellige regler. Når taleren tillader sig at sætte sig selv i centrum, påberåber vedkommende sig en vis form for autoritet og retten til at vælge et sted at tale fra og sige præcis, hvad man mener og synes. Om det så bliver til et publikum, der kun består af en selv.

 

Sådan en er selvoptaget type er Eksperten, der deler ud af sin viden. Eksperten ved selvfølgelig bedst selv – man er vel ekspert – så han (det er tit en han) reagerer naturligvis ikke rigtig på, hvad de andre skriver, med mindre det handler om noget, han selv har sagt.

 

Det lyder øretæveindbydende i et medium, der er bygget op på samtale, og det kan det også sagtens være. Men nogle gange er eksperter jo faktisk eksperter, og så virker de lige så fint på Twitter som alle mulige andre steder.

 

Ofte består ekspertisen dog i, at eksperten har en særlig ret til at udtale sig og ikke at han har en særlig viden. Tag f.eks. sådan en som Skattefar, der er præcis, hvad du tror, nemlig en Twitterkonto, der svarer på spørgsmål om skattebetaling og skattevæsnet. Det siger sig selv, at når Skattefar siger noget til os, så er det ikke kun noget, vi lytter til, fordi vi tror, Skattefar ved noget om skat. Næh, vi stoler da på, at væsnet selv ikke vil misinformere os. Så informationerne fra Skattefar behandler vi som en blanding af ekspertise og autoritet.

 

Følgværdig? Hvis du er interesseret i ekspertisen.

 

Brokkerøven

Der er overraskende kort fra eksperten til Brokkerøven, som kan finde fejl i alt og lever på det, simpelthen. Brokkerøve er der så mange af på Twitter, at de har deres helt eget hashtag, sådan at man – hvis man er masochistisk indstillet – kan tune ind på det rene skære brok og ikke andet.

 

Følgværdig? Nej.

 

Selvpromoteren og Robotten

Der er masser af andre former for envejskommunikation på Twitter. Der er Selvpromoteren, hvis Twitterliv kun består i at pege på egen fortræffelighed, og der er Robotten, der egentlig slet ikke er på Twitter for de andres skyld, men alene fordi Twitter giver adgang til et stort publikum.

 

Selvpromoteren og robotten er nemme at kende, fordi de svarer så lidt på, hvad de andre siger, og fordi næsten alt, hvad de tweeter, består af links. Det handler om at få folk videre fra Twitter og tættere på en selv.

 

Følgværdige? Nej. Robotten kunne have været det, men de andre på Twitter skal nok fortælle dig om de vigtige links.

 

Dagbogstweeteren og Dayloggeren

I den mere private ende støder man på noget rigtig gammeldags, Dagbogstweeteren, med små blik på en ofte kedelig hverdag, og så en næsten endnu kedeligere, men mere moderne udgave af det samme: Dayloggeren. En stigende hær af tjenester, videnskabeliggør vores hverdag ved at logge alle mulige data om den på nettet. Vi holder øje med vores kost, vores motion, vores sociale liv i byen... En masse af den slags trivia finder sin vej ind på Twitter.

 

Både Dayloggeren og Dagbogstweeteren misser pointen med Twitter, fordi det er så privat, som det er. Twitter virker bedst til sociale samtaler og dårligt til den slags personlig journalisering, f.eks. er der det rent tekniske problem, at man ikke kan få fat i alle sine gamle tweets, hvis man har brugt tjenesten længe nok.

 

Følgværdige? Kun hvis du kender dem i virkeligheden og er glad for at have noget klar at snakke med dem om til faster Almas begravelse.

 

Entertaineren

Ingen af ovenstående typer er særligt interesserede i deres publikum. De vil gerne have publikum, men de bruger ikke energi på at glæde publikum, når det kommer til stykket. Entertaineren står i kontrast til dem. Entertaineren er stadig mest et talerør for sig selv, men i modsætning til de andre, så ved entertainerenen godt, at der ikke er noget ved det, hvis ikke det fænger hos læserne. Selv om det er entertaineren, der fører ordet, så er det publikum, det handler om.

 

Twitter er fuld af entertainers, f.eks. nogle af de professionelle, men mediet skaber naturligvis også sin egen slags underholdning, f.eks. forfatteren William Gibson, der har en virkelig out there-sans for mærkelige links.

 

Følgværdig? I høj grad, hvis du kan finde en, der er din type. Ofte får man dog de bedste tweets alligevel, bare som retweets fra dem, man følger alligevel.

 

Netværkeren

Hvis man har læst Malcolm Gladwells "The Tipping Point", vil man huske Gladwells skelnen mellem mavens og connectors. Mavens er alle de her selvoptagede idemaskiner beskrevet ovenfor. De har dyb viden eller mærkelige talenter. Deres ideer bliver bare aldrig til noget uden det modsatte talent, om connectors har. Den fødte Netværker evner nemlig at forbinde alle de gode ideer med det publikum, som mavens selv er ligeglade med eller dårlige til at finde.

 

På Twitter er netværkerens våben retweet-knappen. At retweete vil sige at genudsende andres tweets som sine egne. Netværkeren vælger det gode materiale ud fra strømmen og genudsender det i sin egen Twitterstrøm til sit eget store publikum. Den dygtige netværker er selv over for sit publikum garant for, at der er en sammenhæng, en særlig smag, i de udvalgte finurligheder.

 

Et par klassiske danske connectors kunne være Laura Jul eller Bjarne Tveskov, der begge retweeter liberalt til et stort publikum.

 

Følgværdige? Ja, netværkerne er gode nyhedskilder og gode steder at finde andre interessante mennesker at tale med. Begyndere på Twitter kan med fordel starte her.

 

Debattøren og Kværulanten

Vi nærmer os nu den del af samtalen, der stort kun finder sted, fordi der allerede er nogle, der snakker, altså nogle af alle dem, jeg har nævnt ovenfor. Naturligvis genfinder vi her, fra avisernes læserbrevsspalter, Debattøren og dennes tvillingebror, Kværulanten. Det er mennesker, der er enige med eller uenige med alle de andre.

 

Følgværdige? Yderst sjældent. Der er mange last-word-freaks her, så det er utrolig svært at få lov at komme ud af en samtale igen, hvis først man har filtret sig ind i den.

 

Meme-tweeteren og Reporteren

Den store samtale skaber også nogle typer, som man ikke rigtig ser uden for de sociale medier. Det kan være Meme-tweeteren, der primært deltager i samtaler, der allerede er sat op – ved mestendels at svare på andres tweets eller melde sin samtale ind i store fælles diskussioner, baseret på nogle af Twitters mange hashtags. Det er meme-tweeteren, der følger med i hvilke tags, der er populære nu, for at finde den store samtale, med det rigtige publikum.

 

Meme-tweeteren er nært beslægtet med Reporteren, der ser det som sin opgave at fylde indhold på et emne, som en slags løft af en fælles opgave. Det er f.eks. sådan nogenlunde samtalen om dansk politik er skruet sammen.

 

Følgværdige? Følg med i emnerne i stedet for via hashtags. Muligheden for frit at vælge mellem en samtale centreret om et emne og en samtale centreret omkring bestemte stemmer er et af de træk, der fungerer særlig godt på Twitter.

 

Comeback-kongen

Comeback-kongerne kender vi fra den klassiske kantinesamtale på arbejdspladsen, hvor vinderstrategien er den sjove reaktion på noget, som en anden kastede på bordet.

 

Følgværdig? Du skal ikke være bekymret, Comeback-kongen skal nok sørge for at du hører ham.

 

Den Genuine Hyggesamtale

Den Genuine Hyggesamtale er igen en kantinebordsklassiker, hvor man går ind på det emne, de andre har smidt på bordet. På Twitter, som ude i den rigtige verden, er et stærkt signalord her ordet “også”, med hvilket man anerkender emnet og arbejder videre på det. Eller et ord som “sejt”. Det er den eneste lovlige værdidom i hyggesamtalen. Mens den eneste måde at være negativ i hyggesamtalen på er at vælge den fra.

 

Følgværdig? Hvis du får valgt den rigtige – og har god tid. Det er ikke sjovt at sludre om camping, hvis man mere er til storbyferie.

 

You-go-girl'en

Sidst, men ikke mindst, er der You-go-girl'en. Det er svært at sige, hvem der har betydet mest for you-go-girl'en, men hvis vi skal bruge nogle amerikanske stereotyper, så befinder vi os et sted mellem Oprah og Sex & The City. Vi er i Kernesund Millionøse-land, et særligt veninderum, hvor mænd stort set ikke har adgang, men hvor alt det, de andre gør, bare er så perfekt. Hvor værdi er intet, og selvværd er alt. Det er her, hvor de, der virkelig ikke kan synge, bliver bakket op, som om de kan, og hvor man bare er totalt nørdsej, hvis man selv kan skifte toner i laserprinteren.

 

Af og til tager jeg mig i at tænke, at den største demokratiske revolution, Twitter har lavet, ikke er den i Iran, men at you-go-girls endelig har fået et sted at være.

 

Følgværdig? Jeg er ikke det tænkte publikum, måske er du.

 

Test dig selv

Hvor passer du selv som tweeter ind i billedet? Twanalyst giver dig en hurtig analyse af, hvordan lige præcis du tweeter. Om du skriver langt og ekspertagtigt, eller om du er social og formidlende. Jeg vil tro, at Twanalysts første udgave er lavet på en formiddag, så resultatet skal naturligvis tages med et gran salt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job