Katastrofal katolsk krisekommunikation

Skrevet af
Børn er blevet seksuelt misbrugt i årevis overalt på kloden. Gerningsmændene beskyttet, flyttet og forfremmet. Ofrene tiet ihjel, bestukket eller truet. Satans værk? Nej, kirkens. Den katolske kirke er ude i sin største krise i mange hundrede år. Selve kirkens troværdighed i kampen mellem kødets fristelser og kirkens frelse er på spil. Paven prøver at inddæmme ugerningerne til nogle få fortabte sjæle i enkelte sogne, men er problemet ikke cølibatet i sig selv og det kirkelige coverup? Vrede ofre demonstrerer på Peterspladsen og råber på retfærdighed. Satan kunne ikke have udtænkt et bedre og mere snedigt angreb på den katolske kirke. Den katolske kirke kunne ikke have forsvaret sig dårligere, mener medierne og de misbrugte.

Her er nogle verdslige overvejelser om kirkens krisekommunikation, og hvorfor krisen udviklede sig til en katastrofe af nærmest bibelske dimensioner.

Misbrugeren og den misbrugte. Foto fra sitet Bishop Accountability

Lad os se på, hvad der gik galt. Voksne i USA, Irland og Tyskland har efter årtiers tavshed taget mod til at stå frem med den frygtelige sandhed om, at de er blevet misbrugt af katolske præster. I udgangspunktet er det for kirken en lortesag, som koster troværdigheden og afkræver undskyldninger og penge i stor skala. Ingen regering, virksomhed eller direktør i det private ville have overlevet bare fem sekunder, hvis medarbejderne med chefens viden og aktive fortielse havde misbrugt børn i årtier. Det gør den katolske kirke så alligevel, men med dybe skrammer på troværdigheden. Et troværdighedstab, der blot er blevet forstærket af en utroværdig og selvmodsigende kirkelig kommunikation i forskellige lande på forskellige tidspunkter. Hvorfor og hvordan skete det?

To misbrugte mænd, under en retsag mod den katolske kirke. Læs og se en tidslinje over hele forløbet her

Alle veje fører til Rom

Kriser bliver altid større, når man som den katolske kirke skifter forklaring undervejs og pludselig anerkender, hvad man underkendte før. Afsløringerne om misbrug af børn startede i USA, men det var blot begyndelsen og toppen af isbjerget, ved vi nu. At problemet havde et begrænset geografisk udgangspunkt til en start, fik kirken til at tro, at problemet havde et begrænset geografisk omfang. Det havde det ikke, og derfor kom kirken til at løbe efter problemet i en reaktiv skadeskontrol, mens det spredte sig fra USA til Irland, Tyskland og nu resten af Europa.

Alle steder, hvor krisen brød ud, forløb det med en pinlig benægtelse til en start, efterfulgt af indrømmelse og undskyldninger til slut, da de misbrugte børn havde samlet beviser og mod nok til sig. Den katolske biskop i Danmark benægtede problemets omfang og styrke, indtil han blev kaldt til Rom og talt til rette. Nu må selv biskoppen sige undskyld og foretage en nærmere undersøgelse af beskyldningerne i Danmark, som i resten af verden. På trods af, at den katolske kirke er verdens første og største multinationale virksomhed, overså den, at intet længere kan inddæmmes geografisk i en global verden. Du kan ikke indgå en aftale og komme med en indrømmelse i USA, mens du benægter alt i Europa.

Den verdslige verdens had og vrede

Et angreb er et dårligt forsvar, når man er i en imagekrise. Det virker aggressivt og umodent eller slet og ret dumt. Tænkt blot på Rigmor Zobels harakiri i 21 Søndag.

Det er så lettere sagt end gjort. I kriser opstår der nemlig ofte en voldsom dem-mod-os-følelse, som igen fører til en bunkermentalitet, hvor man forsvarer sig med næb og klør langt ud over det rimelige. Al den had og vrede, som bliver rettet mod kirken, søger kirken naturligvis at pege tilbage mod den hadske omverden. Det sker med udfald mod de misbrugte og medierne, som om det er kirken, der er ofret. Samtidig føles det i den katolske kirke tydeligvis, som om angrebene fylder mere, end de rent faktisk gør. Ofte mister man så at sige de sande proportioner, når man er under et sandt mediebombardement. Ganske naturligt og ganske menneskeligt, men det virker satans dårligt som katolsk krisekommunikation.

Kirken skal altid vende den anden kind til, og det virker mildest talt ude af proportioner, at pavens egen præst i en prædiken sammenligner Holocaust og den aktuelle, helt berettigede, kritik af kirken. Ikke mindst i betragtning af den smerte og sorg, de misbrugte børn føler, eller for den sags skyld det jødiske folk. Det er uproportionalt og helt usammenligneligt med offentlighedens berettigede interesse i sagen - og noget præsten senere har undskyldt, men nu er det jo sagt.

Pavens personlige præst, Raniero Cantalamessa, sammenligner den aktuelle kritik af den katolske kirke med holocaust, mens paven lytter andægtigt til

En situation meget lig Obamas krise med hans radikale præst og åndelige vejleder under præsidentvalgkampen. I begge tilfælde er der blevet sagt undskyld, men tilbage står en oplevelse af, at hovedpersonen omgiver sig med de forkerte åndelige rådgivere. Problematisk for Obama, men katastrofalt for Paven. For hvem er mere katolsk end paven selv? Hans præst naturligvis.

Når damage control skygger for issues management

I krisekommunikation overskygger den kortsigtede skadeskontrol ofte for den langsigtede problemstyring. Det sker også her, hvor kirken prøver at afgrænse problemet ved at fremstille det som et gennemsnitligt problem, som findes her såvel som i resten af samfundet. Det er derfor ikke kirken, der er problemet; problemet kommer blot også til udtryk i kirken såvel som alle mulige andre steder, lyder argumentet.

En mor går til offentligt forsvar for sin misbrugte søn

Ved hjælp af klassisk krisestyring prøver de dermed at minimere skaden og individualiserer ansvaret som de enkelte præsters forsyndelse i den enkelte kirke i det enkelte land. Faren er her, at et væld af talsmænd og tågehorn kan komme på banen, fordi der ikke er en fælles historie, fælles forbrydelse og klar talsmandsstruktur. Hvis alle sogne har deres egne forbrydere, kan alle biskopper og præster vel udtale sig og fralægge sig sin del af ansvaret. En uskøn mudderkastning for åbent tæppe er resultatet.

Forsøget på at minimere krisen betyder desuden, at Paven i Rom ikke kan fremstå som den centrale talsmand, men drukner i støjen af enkeltsager og biskopper i de berørte lande. Samtidig har individualiseringen af ansvaret den uheldige konsekvens, at antallet af helt konkrete historier om misbrugte børn kan forsætte i det uendelige i medierne. De vil netop først miste nyhedens og mediernes interesse, når Paven for hele kirken har taget hele ansvaret, hvad han ikke kan, så længe han løber skrigende væk fra sagen. Sagen ruller sig så at sige til en større og større snebold ned over Alperne med kurs mod Rom, og intet kan stoppe den. End ikke en hviskende pavelig undskyldning har stoppet mediestormen.

Forbrydelsen og løgnen

Kirkens klassiske krisestyringsstrategi ville virke i mange kriser, men den virker ikke denne gang, fordi krisen både er forbrydelsen og den systematiske fortielse om forbrydelsen. Forbrydelsen er muligvis ikke direkte kirkens ansvar, men det er til gengæld fuldstændigt fortielsen og forsøget på at gå i dække.

Manøvrerummet bliver simpelthen langt mindre, når kirken beviseligt har fortiet børnemisbruget i større eller mindre grad. Som man siger: it is not the crime that get you, but the lie. For den katolske kirke er det så både forbrydelsen og løgnen, som truer kirken, alt imens personliggørelsen af ansvaret bliver udhulet af selve omfanget af forbrydelsen. Her er ikke tale om et enkeltstående fænomen, men om en globalt udbredt forbrydelse i alle dele af kirken, som uden tvivl hænger sammen med hele virksomhedens værdier og kultur. Krisen bliver derfor til en katastrofe, fordi her er dårlig kommunikationen, systematisk kriminalitet i stor skala og et usselt centralt styret coverup i uskøn forening.

Den frigørende forening af kød og ånd mellem mand og kvinde, præst og nonne

Tilbage står et billede af en kirke, som symptombehandler sygdommen i stedet for at blive helt rask med en radikal behandling. En stærk kirke ville gribe fat om nældens rod. For er det ikke selve cølibatet, som er det egentlige problem bag børnemisbruget?

Selv siger den katolske kirke: Muligvis. Den har nu nedsat en kommission, som skal se på en mulig forbindelse. For alle os andre er forbindelsen dog klar. At tvinge mennesker til at leve i afholdenhed, øger risikoen for, at seksualiteten vokser frem på forkrøblet og farlig vis. Den eneste løsning på krisen er derfor at opgive cølibatet. Kirken har ikke brug for eksorcisme eller sexorcisme - og endnu mindre sex i kirken - men derimod en sand frigørende forening af kød og ånd mellem mand og kvinde, præst og nonne. Lad det stå med flammeskrift på Peterspladsen sammen med alle de vrede demonstranter.

Læs i øvrigt Jan Lindhardts kloge kronik fra Kristelig Dagblad om cølibatets ophævelse her.

Relaterede artikler

Damage control - internettet kan også bruges - Den tragiske ulykke på Roskilde Festival natten til lørdag viser, at der er brug for nytænkning i kriseberedskabsplaner....
Internettet i nøglerolle i virksomheders krisekommunikation - Besøgstallene på virksomhedernes hjemmesider svinger som seertallene hos CNN. I krisesituationer kan interessen blive s...
Fra asken til ilden – pressechef om kriser og kommunikation - Medicinalvirksomheden Lundbeck er gået fra asken til ilden, hvad angår presseomtale. Fra 1980 til 1998 var der 63 oversk...
Den dobbelte krise - Selv om 80 ud af 100 danske virksomheder i dag har en kriseplan, kan man som erhvervsleder ikke blot læne sig tilbage i ...
Krise uden bismag af katastrofe - Hvis du overvejer, hvordan du skal reagere, når skaden er sket, så er det for sent! For en virksomhed gælder det om at v...
Krisen er et barn af firserne - Krisens anatomi er udgangspunktet for Winni Johansens og Finn Frandsens arbejde med kriser i virksomheder. Samtidigt har...
Kjær om krisekommunikation - Alle kan komme ud for kriser, med eller uden egen skyld, og for de mest udsatte vil kriser blive mere reglen end undtag...
Krisekommunikation – ikke kun i krisesituationer - Når en mediestorm først raser, er det ikke nok, for en virksomhed, at have en række strategier parat. Arbejdet med krise...
Gratis K krisemanual til alle - En kriseplan skal berede virksomheden på hvilke emner der kan skabe en krisesituation for virksomheden. Kforum har i sam...
Krisekommunikationens ABC - Hvad er forskellen på et issue og en krise? Hvordan kan man kommunikere når krisen kradser? Vi giver en lynintroduktion ...
krisekommunikation med kærlighed - Undgå tekniske forklaringer lyder et godt krisekommunikationsråd. Ikke nødvendigvis, lyder en af konklusionerne i specia...
Bloggers on Krak - Traditionel krisehåndtering rækker ikke langt, når bloggere ser sig sure på en virksomhed. En lille sag om en enkelt uti...
Krisekommunikation i ord og handling - Kan en virksomhed tale sig ud af en krise? Det indtryk kan de eksisterende modeller for krisekommunikation let efterlade...
Krisekommunikation 2.0 - Muhammed-krisen har for alvor sat ”krisekommunikation” på dagsordenen. I det første større værk på dansk nytænker forske...
Dræbersnegle: Håndbog i kriseledelse - Dræbersneglene har i løbet af de seneste år ramt Danmark og de danske haveejere med en kraft, som har overrasket alle. S...
Vi er alle altid i krise - SAS er i krise igen. Et forløb, som fik Kresten Schultz Jørgensen til at genlæse krisens ufuldstændige teori. Tilbage st...
Krisekommunikation med stort K - Hvad gør man, når man som revisionsfirma kædes sammen med Danmarks største svindler uden at have noget med ham at gøre? ...
Krise efter 1. kvartal? - I september 2008 spurgte vi en række folk fra kommunikationsbranchen, hvad de mente, krisen ville bære med sig. Nu er 1....
Navneforbud som krisekommunikation - Er det bedre at gå under betegnelsen ”jetsetdronning” end under sit rigtige navn? Godt spørgsmål. Ja, mener den advokat,...
Krisekommunikation: Nye tendenser i teori og praksis - Det er ti år siden, at ord som krise, kriseledelse og krisekommunikation for alvor begyndte at indgå i det ordforråd, so...
Online krisekommunikation - Specialet beskæftiger sig med de muligheder og faldgruber online medier skaber for virksomheders krisekommunikation. På ...
100 ideer til krisekommunikation - Kriserne er over os. Og de globale kriser efterfølges ofte af lokale. Måske får du snart brug for at kommunikere i forbi...
Ditte Okmans nye statusopdatering - Der er intet, der renser luften som en god undskyldning. Nu siger sidste års onde kælling, Ditte Okman, undskyld for sin...
McUndskyld! - Undskyldninger er som penge: alle kræver dem, og jo flere man får, og jo hurtigere, jo mindre værdi har de. Det er så sv...

Giv din stemme

4 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Senior Communication Advisor

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 22. september

Praktikant

Frist: 1. oktober

Demand Generation Manager

Frist: 2. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.