Hvorfor fuldskæg?

Siden Moses delte vandende, har holdningerne til fuldskæg været delte. Barbering har man praktiseret siden 2000 f.Kr., og derfra har skiftende religiøse, kulturelle og sociale normer påvirket, hvor meget eller lidt hår mænd har haft i ansigtet. Men hvorfor er det netop nu, at Kasper Eistrup, Nikolaj Lie Kaas og Kronprins Frederik i Danmark samt en perlerække af Hollywoods stjerner som Brad Pitt, George Clooney og Jake Gyllenhaal kan ses med fuldskæg?
af Maria Mackinney-Valentin
 
Jake Gyllenhaal beskriver sit skæg som at have en hund i ansigtet
 
Krise-skægget
Skæggets genkomst er ikke gået den internationale presses næse forbi. The Guardian taler om ”krise-skægget”, der som en maskulin udgave af pashmina-sjalet beskytter manden i en kriseramt verden. En af disse kriser kunne være spørgsmålet om udfordringen af mandens rolle i det moderne samfund. New York Times skriver om skæg-trenden som en afskedssalut til den metroseksuelle mand og en manifestation af ur-maskuliniteten. Fra et feministisk perspektiv er skægget måske også mandens sidste planke i det formodede ”pikløse samfund”.
 
 
Skæg og damerne
Men ifølge en ny australsk undersøgelse, publiceret i tidsskriftet Evolution and Human Behaviour, er skægget åbenbart det, damerne vil have, i hvert fald fra et biologisk perspektiv. Forskningen viser nemlig, at en overvægt af kvinder synes, at fuldskæg er mere sexet end skægstubbe og glatbarberede kinder – specielt i perioden omkring ægløsning. 
 
Det må være Jon Hamms skæg, kvinderne har kigget på
 
Undersøgelsen overser dog, at mænd justerer deres ydre i forhold til andre mænd, ligesom kvinder gør det i forhold til andre kvinder. Så forklaringen på hvorfor flere mænd lader deres 20.000 hårsække i ansigtet få frit slag, må findes et andet sted, ligesom hemmeligheden bag skæggets genkomst må.
 
Back to basics?
En anden udbredt forestilling omkring skægget er, at det repræsenterer en back-to-basics-bølge, der har været ansporet af bl.a. finanskrisen og klimaspørgsmålet. Men på samme måde som stenaldermad og DIY ikke bringer os nærmere en mere autentisk og helstøbt tilværelse, så er fuldskægget primært et udtryk for en visuel kultur og skal placeres inden for en social kontekst nærmere end en politisk kontekst.
 
Forklaringer på skæggets revival, som en spejling af aktuelle begivenheder og strømninger, er fascinerende men tvivlsomme. Ikke at skægget er løsrevet fra samtiden, men de værdier, det signalerer er af symbolsk karakter og har til formål at signalere socialt tilhørsforhold mere end at sætte en dagsorden.
 
Den nye eksklusivitet
Hvis man skal komme nærmere en forklaring på, at skæg er blevet populært igen, må man se på det skred, der er sket i definitionen af eksklusivitet. Det, vi betragter som eksklusivt, er ikke længere nødvendigvis knyttet til luksus, men går snarere tilbage til den bogstavelige betydning af eksklusivitet, som noget ikke alle har adgang til. Eksklusivitet behøver altså hverken være dyr eller se dyr ud, men skal være noget, der er svært tilgængeligt – enten ved at man ikke kan få det eller ikke kan forstå det. Eksklusivitet kan derfor være svær at kopiere og bliver dermed attraktiv. For en af eksklusivitetens fineste formål er at holde masserne for døren, så de heldige indehavere af noget, de andre ikke har, kan have det for sig selv lidt længere.
 
Modellen John Harrington som ansigt i en John Lewis-kampagne
 
Individualisme
Det særlige ved skæg er, at det per definition er individuelt. Det siger sig selv, at man ikke kan spørge: Hvor har du fundet det skæg? Skæg kan ikke købes eller lånes. Der er ingen genveje. Barberes det af, er der bare en bunke hår tilbage. Skæg er altså en effektiv måde at skille sig ud på, fordi skæg naturligt ekskluderer en række mænd, eksempelvis dem, der genetisk er ringe disponeret for at anlægge skæg og dem, der stadig synes, at et stort skæg hører til blandt hjemløse og nisser.
 
Så hvis skæg handler om at skille sig ud på en måde, der er svær at kopiere, fordi man enten ikke kan eller ikke har lyst, så er der kun prisen til forskel på et fuldskæg og en Louis Vuitton-taske. 

Skæg-type: Test dig selv
 
1. Er du til rensdyr, Big Love eller 1970’erne?
Skæg-type: Furry Freak. 
Kendetegn: Totalbehåring og masser af den.
Fans: Julemanden, Matthew E. White og min gamle historielærer Henrik.
 
Matthew E. White og hans flotte Furry Freak-skæg kan opleves på Vega til september
 
2. Er du til Dancehall, socialdemokratiet version 1.0 eller fundamentalisme?
Skæg-type: Nordvest-skægget.
Kendetegn: Langt skæg og kort til karseklippet hår.
Fans: Raske Penge, Thorvald Stauning og Ayatollah Khomeini. 

Stauning – fuldskæg eller kaos? Nu ved vi, hvem Nordvest-tilhængeren Raske Penge har hentet sin skæginspiration fra 
 
3. Er du til Chicky Grilbar, dry martini og en velplejet have?
Skæg-type: Onkel-skægget
Kendetegn: Pjusket hår og skæg.
Fans: Hipster-typer, Ernest Hemmingway og Søren Ryge.
 
Hipster med sit onkel-skæg
 
4. Er du til Gadens Parlament og 1990’erne?
Skæg-type: Mellemvaren
Kendetegn: Maskinklip og skægstubbe.
Fans: Thor Möger Pedersen og ikke så mange andre.
 
Thor Möger er fan af mellemvaren-skægget - og måske den eneste?

Til de interesserede kan bogen One Thousand Beards: A Cultural History of Facial Hair af Allan Peterkin og http://100beards.tumblr.com anbefales. Til de alvorligt interesserede er der enkeltfag i herreskæg på frisøruddannelsen. Hvad fænomenet ’dog beards’ handler om, er en endnu uløst gåde?
 
Dog beards - hvad dette skæg helt præcist handler om, er en gåde
 
Hvilket skæg minder dit om? Dalis, Napoleons eller Van Dykes? Klik på billedet for at se det i en større version
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job