Vi er bureauseksuelle!

Alle vil lege med dem. Bureauerne. Gastro-, femi- eller medieseksuel, forget it! Bureaubranchen puts the sex in sexual, og den gør det med en røvirriterende excellence (læs arrogance) og stil. Om du er studerende eller har været i branchen i 20 år – det er lige meget. Bureauerne rocker dine sokker, og du ved det! Kend bureauerne på deres mystiske appearance, deres uimodståelige champagnefredagsbarer, kasten om sig med catchphrases og omskrevne Ogilvy-citater.
De kan levere alt, måle på alt og gøre alt op i ROI’s, ROE’s, KPI’er osv. Og hvordan måler man så succes og return of investment awareness? Who knows, men bureauerne kan anyday lave en video med tilfældige tal, infographics, et flow, der virker overbevisende samt et opløftende soundtrack, der overbeviser dig om, at alt blev leveret on time og efter aftale. Og så kan det jo så fint genbruges i alle præsentationer det næste års tid.
 
Kender du en bureauseksuel? Sikkert. Er du selv den handsome bureaucharmør eller skyldig bureaupleaser? Scroll den mus and let’s get down to business ...
De bureauseksuelle ses i forskellige udformninger. The Don, the 'the', the do-goodie, the busy bee, the suit og the hangaround. Find dig selv... 
 
Direktøren for det hele – The Don
Du er direktøren for det hele. Bureaudirektøren that is. Om titlen følges af et kreativ, administrerende, kommunikations-, medie-, public affairs- eller af en kombination af dem alle sammen, det er ligegyldigt. For du har for længst lagt alt, hvad der kunne minde om kreativitet og hands on bag dig. Du er ansigtet udadtil: hurtigsnakkende, charmerende, i kontrol, professionel provokatør, bureauets danseabe. Og når lirekassen spiller, så ryster du den tamburin og giver publikum, hvad de vil have. 

Du har en særlig form for sleek (slikket) sexyness, og du oser af utilnærmelig arrogance, når du fasttalker dig gennem slides eller prezier, som andre har lavet til dig. Du er en mester på klikkeren, og dine sætninger er så tweetable, at du trender flere dage efter. Du er væk sekundet efter din præsentation eller paneldebat slutter, og du er gerne den, der skal først i talerrækken, da vigtigere aftaler eller flyet venter.

Du er the face, the clicker og the suit. Du taler i slogans og overskrifter, men har ikke skrevet et pitch eller udtænkt et reklameunivers siden 90'erne. Din påklædning er ulastelig, købt dyrt og tilpasset hos en skrædder, men gerne med et excentrisk twist ved særlige lejligheder.

Dit bureau hoster egne fester og events, men du gør det mest i store armbevægelser med andre store drenge på Ruby’s, 1105 eller Petri.  Dukker du alligevel op ved egen nytårslounge eller en bureauhousewarming, så går du tidligt for at nå en anden aftale. Du gider nemlig ikke rigtig tale med de ansatte, og det der med at score den unge praktikant er bare ikke rigtig fly i branchen mere. Det kan sgu købes bedre andre steder.
 
The Don taler i slogans og overskrifter, men har ikke skrevet et pitch eller udtænkt et reklameunivers siden 90'erne. Påklædningen er ulastelig, købt dyrt og tilpasset hos en skrædder, men gerne med et excentrisk twist ved særlige lejligheder
 
The the
Du er ekspert. The ekspert (danglish intended). Du er the marketeer, the James Bond of social media, self-proclaimed nudging ninja. For ekspert sælger og i sidste ende er det jo, hvad alle rigtige bureaufolk er – til salg. IYHO.
 
Du er selvsikker samt selviscenesættende og eksponerer dig selv før alt andet. Du er larmende og højlydt, og buzzwords hænger så løst på dig, at du kan tage copyright på bullshitbingo. Du siger aldrig nej til en appearance i morgen- og aften-TV og omtaler gerne dig selv som et brand – du er beyond medieseksuel.
 
Hvis du får chancen, gennem-merchandiser du i en grad, der tenderer det kitschede. Fra sokker til klistermærker til caps. Om du selv ejer bureauet eller er ansat, gør ingen forskel, for dit eget, personlige brand er langt større end den slags formaliteter. Du er for fin til at svare på Facebook-kommentarer og tweets fra folk, som du vurderer lavere i fødekæden end dig selv. Man kan jo ikke svare på alt, right? Og for dig går dialog kun opad, monolog går alle andre veje. Stille, når gud taler.
 
Du er autodidakt og virkelig dygtig, men af en eller anden årsag bærer du rundt på et mindreværdskompleks i forhold til akademikerne i branchen, som du mener, er arrogante, snobbede og elitære. Modsat dig selv. Du kan tale med alle. Bare deres Klout er høj nok.
 
Du tager gerne til branchefester og fredagsbarer, men kun for at mingle med andre eksperter, og du mister hurtigt tålmodigheden, når almindelige dødelige henvender sig. Kan man aldrig bare drikke sin twedagsøl i fred?
Men indeni elsker du det. Dyrkelsen.
 
 
Klout er en hanekamp på influence på sociale medier. Og her er en, der har større Klout end dig. Den slags går den selvsikre og selviscenesættende 'the the' ektremt meget op i
 
The do-goodie
Du er bureauernes akademiske duks og sidste dages hellige. Du er ham, der startede tidligt med at tale de gode cases’ sag, og som stadig ryster overlegent på hovedet af alle de overfladiske pengejagere i branchen – hvor er deres moral, hvor er deres etik? 
 
Du ved, at du ler sidst og bedst, og du får et kick ud af at udvikle kampagner for orangutangen Tock og hans venner – eller det nærlokale kvindecenter. Det gør en forskel, og det er vigtigt for dig.
Den wiki du lavede i går? Den forandrer verden til det bedre. Altså, small scale.

Selvom du tit låser din indre RUC’er inde i skrivebordskuffen, kan du ikke skjule din begejstring for teorien bag produktet. Når du går til en opgave, tager du dig selv i at tænke ”Hvad ville Bourdieu gøre?” Og lad os bare være ærlige. Det gælder også, når du drikker fredagsøl med kollegaerne på Mikkeller på Nørrebro.
 
Men hey, hvad skal du også med distraktioner, når du har dine sunde værdier? Og selvom du ved, at branchen er fuld af smukke, travle kvinder med motorsave på albuerne, håber du at finde en køn, lille idealist, der er til socialkonstruktivisme og en dokumentarfilm fredag efter kl. 16. Indtil nu trøster du dig med, at alle sociale medier er potentiel kvindekontakt, og du får dit daglige peak, når en bachelorstuderende ringer og vil høre om dit arbejde. Damen, der kan hives hjem på, at du ALDRIG ville købe dig til likes, hun er derude.
 
 
The do-goodie ryster overlegent på hovedet af alle de overfladiske pengejagere i branchen. Det er bedre at udvikle kampagner for orangutangen Tock og hans venner – eller det nærlokale kvindecenter
 
The busy bee
Du er knivskarp. Både når det kommer til albuer, hæle og arbejdsdisciplin. Du har den der særlige work till you drop-glow (resultat af kronisk søvnunderskud), og du giver aldrig slip på et projekt, når det først tager fart. Du siger ting, som ”jeg har vist bare flere timer i døgnet end de fleste” (stræber), og du ikke er bange for skamløst at frame manglende privatliv/fritid/børn/mand/kvinde som aktive tilvalg frem for tvungne omstændigheder.
 
Du er barnløs, tidløs, kompromisløs og let’s face it … lidt løs på tråden. Intimitet er nemlig bedst inden for acceptable scopes, og så slipper man for at følge hele forholdets product life cycle – hvem har overhovedet tid til det i disse dage?
 
Den travle bureaubis nytårsfortsæt er ”hold op med at date internt”, ”lær at lave raw food” og ”fake en hobby” – for livet uden for arbejdet eksisterer ikke i virkeligheden
 
Du lever og ånder det bureau, som du er ansat på. Det tænder dig at gå på arbejde, det tænder dig at have travlt, og en veludført kampagne kan gøre det ud for sex og chokolade any day. Og det bliver det for det meste af tiden også nødt til. Du har rekorden i din vennekreds for flest aflyste aftaler, og efterhånden er alle studiekammeraterne skiftet ud med kollegaer. Dine nytårsfortsæt er ”hold op med at date internt”, ”lær at lave raw food” og ”fake en hobby” – du er en maskine, men det behøver jo ikke lyse ud af dig.
 
Du arbejder på bureauer med stærk flokmentalitet og som har tendens til at betragte sig selv som branchens jægerkorps. I taler om jer selv, til jer selv, for jer selv. Du går i det samme tøj som dine kollegaer, har den samme lædertaske fra Royal Republiq og en selvhøjtidelighed, der kan gøre selv the thes forlegne.
 
Hvis I har en pris for årets medarbejder, så har du vundet den. Flere år i træk. Vigtigt? Ja. Det skal jo gøre det ud for børnebørnene en dag.
 
Du har en kat. Nuff said.
 
The busy bee er en maskine, som skamløst framer sit manglende privatliv/fritid/børn/mand/kvinde som aktive tilvalg og siger ting som: ”Jeg har vist bare flere timer i døgnet end de fleste” (stræber)
 
The suit
Du er bureaubranchens sith lord. Money never sleeps er et af yndlingscitaterne og hentet direkte fra Wall Street. Du er bureaubranchens sexede udgave af en børsmægler og kan smide hvad som helst i en matrix, så længe det viser overskud. Du trives som nobel forsvarer for de håbløst forfulgte inden for forfinede fødevarer, nydelsesmidler og fornøjelsesindustrien (host host).
 
Du fortæller dig selv og dine omgivelser, at du er pragmatiker, og at alle har ret til markedsføring, så længe det er inden for lovens rammer. Du leger gerne med rockstjernetitler som mørkets fyrste og hiver det frem i sociale sammenhænge forklædt som afsky for den slags bagvaskelse, og du får guilty gåsehud over hele din veltrimmede krop, når du hvisker ordet: lobbyist.
 
Dit outfit er så stramt, at det tenderer til det uniformerede, og når I holder torsdagsbriefinger på bureauet, ligner det mest af alt, at I er til gravøl. Tøjet er sort, og det er samvittigheden også. Du er en af dem, der giver bureauerne et dårligt ry. Det er i hvert fald det, som alle os andre har travlt med at fortælle dig. I det mindste tager du dig så rigeligt betalt for dine manipulationer.
 
"Money never sleeps", som de siger i Wall-street-filmen, er the suit's motto. The suit er bureaubranchens sexede udgave af en børsmægler og kan smide hvad som helst i en matrix, så længe det viser overskud
 
The hangaround
GLK3. Uforståelig kode? Så er du ikke en ægte hangaround.
 
Du kender dem alle sammen – bureauerne. Eller kender i hvert fald mindst en person hvert sted. Ish. Hvordan skal du ellers opsnuse invitationen til fredagsbaren, nytårskuren eller housewarmingen?
 
Hangarounden kalder sig selv netværker, men de fleste ville nok trække stalkerkortet efter de første møder, LinkedIn-invites eller tilbud om kaffe. For hangarounden vil bare gerne arbejde med [indsæt smart buzzord], og øver sig i elevatortalen foran spejlet 
 
Du vil så gerne være en del af gamet, og det kræver, at du dukker op til ALT. I hvert fald indtil du har scoret praktikpladsen, graduatestillingen eller juniorkonsulenttitlen. For du er ung og sulten, og bureaubranchen er alt det, du gerne vil være (bare pokkers svært at sætte ord på, når du skal forklare folk uden for branchen what’s the dealio). Men hey … de er jo heller ikke med i hulen, vel?
 
Og du er sååå tæt på.
Hangarounderen brander sig på at være der, hvor det sner – og instagrammer naturligvis alt. 
 
Du kalder dig selv netværker, men de fleste ville nok trække stalkerkortet efter de første møder, LinkedIn-invites eller tilbud om kaffe. Du vil bare gerne arbejde med [indsæt smart buzzord], og du øver dig i elevatortalen foran spejlet – hvis nu du bliver fanget med den helt rigtige boss i Berlingske Media en dag. Det kunne ske. Klart. Derfor er du altid forberedt, altid i hæle, med et glimt i øjet og med alle dine devices i tasken.
 
Du står gerne i kø for at snakke med de rigtige mennesker, men tør aldrig at tage de sidste skridt og præsentere dig selv. Så hellere beundre på afstand. Eller take it to Twitter. Du er nemlig af den overbevisning, at alt kan løses med lidt love på sociale medier. Et retweet her, en mention der. Små gestusser, der alle sammen varmer en rigtig bureaudude.
Hangarounden vil så gerne være en del af gamet, og det kræver, at man dukker op til ALT. I hvert fald indtil man har scoret praktikpladsen, graduatestillingen eller juniorkonsulenttitlen. For hangarounden er ung og sulten, og bureaubranchen er alt det, han/hun gerne vil være
 
Du ser dig selv som kølig kontrolleret netværker og tror naivt, at du har skabt dig selv en lille plads i den dyre del af branchen. Du kan navnene på de fleste rådgivere, konsulenter, chefer etc. og bruger med vilje kun fornavnene, når du sniksnakker med andre hangarounds – just to make them think something.
 
Hvordan kommer du ud af hangaround-rollen? Du starter dit eget bureau og skynder dig at morphe ind til en af de andre typer, ASAP. Det betyder ikke nødvendigvis CVR-helvede og momsindberetninger, i hvert fald ikke i første omgang.
 
Du starter i det små: skriver et slogan, køber(/låner) en nuttet business hund, drikker en whatever-on-the-rocks før kl. 12 – og instagrammer det hele. Du indøver reklamefraser som ”If it doesn't sell, it isn't creative” eller ”What you call love was invented by guys like me to sell nylons”. Mærker det. Tror på det. Og så snart den første kunde melder sig, er du klar til at give ham den helt store tur i bureau-karrusellen.
 
  
Start i det små, når du vil lave et bureau: skriv et slogan, køb(/lån) en nuttet businesshund, drik en whatever-on-the-rocks før kl. 12 – og instagram alt, hvad du laver. Her en af branchens bedste businesshunde, Marvin
 
---------------------------------------------------------------------------------------

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job