Hvor er den hjemmeside?!

NTC's kommunikationsbrøler består i at de overtog TDC uden en PR-strategi der kunne skabe tryghed omkring overtagelsen. For det første er TDC en af Danmarks vigtigste virksomheder, og den kan man ikke bare overtage uden at fortælle brugere, borgere og politikere hvad der skal ske med virksomheden i fremtiden. NTC skulle have kommunikeret deres fremtidshensigter med TDC, og det kunne de passende have gjort via en ny hjemmeside der også fortalte hvem NTC var og hvad de stod for. For det andet var det naivt af NTC at tro at det ikke var nødvendigt at imødekomme den skepsis som kapitalfonde generelt bliver mødt med. Danskerne er ekstremt velinformerede og kritiske, og kapitalfondene vil aldrig få lov til at operere anonymt i baggrunden af dansk erhvervsliv. De skal frem og bekende kulør som dem der bestemmer hvor corporate Danmark bevæger sig hen i fremtiden.

Kapitalfondene underkommunikerer

Sagen om NTC's overtagelse af TDC er et eksempel på den generelle tendens blandt kapitalfondene at de underkommunikerer og at de ikke er bevidste om at de opererer i en bredere samfundsmæssig kontekst. Men manglen på kommunikation med de respektive interessenter skaber ikke kun utryghed og skepsis hos brugere og borgere. Den kan også gå hen og blive en alvorlig forhindring for fondenes fremtidige business. Den manglende kommunikation har fået politikerne til at rette det kritiske søgelys mod fondene, og en politisk regulering af deres aktiviteter kunne meget vel være på vej.

Politisk regulering

Poul Nyrup er den første til at tage klar stilling til kapitalfondene. Han afviser at de skaber en værdi som kommer både investorer og samfund til gode. Han mener tværtimod at kapitalfondene praktiserer en form for selskabstømning. I en pressemeddelelse fra 22. juni skriver Poul Nyrup: "TDC-sagen er intet mindre end en skandale. Den viser en uhæmmet tømning af virksomhedens økonomiske ressourcer til kapitalfondene og ledende aktionærer. Der er enkelte store vindere, og så er der den store gruppe af tabere, først og fremmest virksomhedens medarbejdere og det danske skattevæsen, som via fikse skattefiduser går glip af store indtægter. [...] Kapitalfondene forgælder virksomhederne, forgylder sig selv og ledelsen - og forværrer konkurrenceevnen og innovationskraften på markedet. Taberne bliver på længere sigt medarbejderne, dansk erhvervsliv og samfundet." Problemet med kapitalfondene, sådan som Poul Nyrup ser det, er at kapitalfondene ikke lever op til deres sociale ansvar.

Ingen egenkapital - ingen innovation

Som nye ejere af virksomhederne har fondene et ansvar for at bidrage blandt andet til innovationskraften i det danske erhvervsliv. Men det ansvar kan virksomhederne ikke leve op til, for det kræver et vist økonomisk råderum at satse på innovation. Og det råderum snævres kraftigt når en kapitalfond overtager en virksomhed. Det er nemlig en integreret del af fondenes investeringsstrategi at opbruge virksomhedens egenkapital eller ligefrem at gældsætte virksomheden. Strategien kaldes "gearing", og det er den som skulle skabe kapitalfondenes store afkast. Men det betyder altså også at virksomheden ikke har overskud til at eksperimentere med sin forretningsdrift og skabe nye processer og produkter.

Poul Nyrups agenda

For at imødekomme kapitalfondenes "uhæmmede tømning af virksomhederne" har Poul Nyrup netop nedsat en ekspertgruppe der skal undersøge kapitalfondenes virksomhed og mulighederne for national og europæisk regulering. Der er således ingen tvivl om at kapitalfondenes virksomhed i Danmark og Europa har Poul Nyrups store bevågenhed. Han er meget optaget af kapitalfondenes selskabstømning, og det står højt på hans dagsorden for efterårets arbejde i EU-parlamentet.

Er kapitalfondene onde?

Men passer det at kapitalfondene er en ny slags selskabstømmere? Er der virkelig tale om at de køber en virksomhed for dens egne penge, udbetaler det lovede afkast til de eksterne investorer og derefter tildeler sine egne partnere ekstravagante afkast foruden skyhøje management-fees? Og efterlader de derefter virksomheden uden penge, mere sårbar over for konkurs? Det er i hvert fald en gængs opfattelse af kapitalfondenes praksis, og Poul Nyrup lader til at dele den. Det er faktisk korrekt at kapitalfondenes overtagelse af virksomheder af og til fører til konkurs. Ifølge Berlingske Nyheds Magasins (BNY) særnummer om kapitalfonde fra januar er det sket mindst fire gange i Danmark.

Konkurs, udbytning og uansvarlighed

Et konkret eksempel er den danske højttalerproducent Jamo. I 2001 købte en norsk kapitalfond Jamo for 600 mio. kroner og afnoterede det derefter fra børsen. Kort efter faldt salget af Jamos højttalere, og efter nogle års underskud trak den norske kapitalfond sig ud af foretagendet. Konsekvensen var at Jamo gik konkurs og arbejdspladserne forsvandt. Den gængse opfattelse at fondene forgylder deres egne partnere med virksomhedernes penge, er måske heller ikke grebet ud af luften. De mest succesrige partnere i den svenske kapitalfond EQT tjente alene i 2004 mellem 10 og 30 mio. danske kroner hver. Og når det kommer til fondenes sociale ansvarlighed, halter det vist også. De fleste internationale fonde har hovedsæde i skattely på de britiske kanaløer eller Cayman Island og Bermuda ud for USA's østkyst. Desuden mangler vi endnu at se en stor international fond indgå et public-private partnership om at sikre sundhed, sikkerhed, miljø og velstand nationalt og globalt. Det er altså ikke forkert at kapitalfondenes turbokapitalisme af og til er skyld i at en virksomhed går konkurs.

Innovativ investeringsstrategi og professionel ledelse

Men fondene kan også bidrage positivt til samfundsøkonomien. I en tid med lav rente, stor soliditet i virksomheder og pensionsfonde og et øget konkurrencepres skabt af globaliseringen, kan kapitalfondene komme med en ny måde at investere kapital som er mere effektiv end den struktur som fondsbørserne kan tilbyde. Men sådan en innovativ investeringsstrategi er dog ikke nok i sig selv. Hvis der skal ske en reel værditilvækst i virksomheden, er kapitalfondene nødt til også at kunne lede virksomhederne mere effektivt end den tidligere ledelse. Og det kan ofte lade sig gøre netop fordi kapitalfonden som eneste ejer kan indsætte en ledelse som er professionel og som handler enstemmigt. Mange virksomheders ledelse er hæmmet af uoverensstemmelser mellem mange forskellige aktionærer eller af at virksomheden er ejet af en familie som ikke er i stand til at træffe ubehagelige beslutninger. Som eneste ejer har kapitalfondene beslutningskraften og koldblodigheden eller kynismen til at tilpasse en virksomhed til markedet. Kapitalfondene er derfor i stand til at professionalisere virksomheden og få den til at overleve.

Junckers

Et konkret eksempel på fondenes positive bidrag til samfundsøkonomien er den danske trægulvsproducent Junckers. I 2004 var Junckers tæt på at gå konkurs, men så trådte en dansk kapitalfond til for at redde resterne af forretningen. Kapitalfonden gav Junckers en kapitalindsprøjtning på 100 mio. kroner og en ny bestyrelse og ledelse. Junckers blev strammet op og tilpasset markedets efterspørgsel ved at satse på lamelgulve frem for de dyrere massive trægulve. Junckers overlevede, og arbejdspladserne blev bevaret.

Kapitalfondenes udfordringer

Kapitalfondene har altså to hoveder. På den en side bidrager de til samfundsøkonomien, dels ved at professionalisere virksomhederne så de står stærkere i den globale konkurrence, dels ved at redde konkurstruede virksomheder og dermed fastholde nogle af arbejdspladserne. På den anden side er der ingen tvivl om at især internationale kapitalfondes scorer for stort et afkast til sig selv, og at deres corporate social responsibility halter bagefter enhver ide om forretningsetik. Men spørgsmålet er om staten skal have lov til at gribe ind i markedets egen logik. En politisk regulering uden det rette perspektiv kan risikere at smide fondenes positive bidrag til samfundsøkonomien ud sammen med de negative bidrag. Under alle omstændigheder ligger bolden på kapitalfondenes banehalvdel. Hvis de vil undgå at deres business bliver politisk reguleret, så skal de have fat i den store kasse med kommunikationsværkstøj - ellers kan de godt sige "So long" til deres tårnhøje profit. Det er kapitalfondenes opgave at vise at de bidrager positivt og at de lever op til deres sociale ansvar som ejere af nogle af samfundets vigtigste virksomheder. Både de danske og de internationale kapitalfonde står således overfor en stor kommunikationsudfordring, og det haster med at imødekomme den.

Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA)

I 2000 oprettede kapitalfondene i Danmark en brancheforening, Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA). På foreningens website står der at brancheforeningen skal styrke fondenes forretning, kompetencer og netværk og repræsentere branchen i offentligheden. For at opnå det har foreningen nedsat en hel række udvalg som arbejder med både analyse, jura, uddannelse, kommercialisering og corporate governance. Om udvalgsarbejdet hedder det på websiden: "Udvalgsarbejdet i DVCA er en af foreningens vigtigste aktiviteter. Her formes initiativerne, og medlemmerne lægger en dedikeret arbejdsindsats i udvalgene." Når man klikker sig rundt på deres website, kan man se at foreningen faktisk arbejder aktivt på at gøre den danske samfundsøkonomi mere innovativ og konkurrencedygtig. Det gør den ved at opbygge netværk og samarbejde mellem landets erhvervsøkonomiske, uddannelsesmæssige og teknologiske institutioner, dvs. ved at skaffe kapital til teknologiske opfindelser, så de kan blive udnyttet kommercielt. Foreningen ved åbenbart godt hvad corporate governance går ud på; der er oven i købet et link til udvalget for corporate governance. Jamen, så lad os da se hvad de vil fortælle os om de danske kapitalfondes corporate governance. Man klikker på linket: Der står "CORPORATE GOVERNANCE UDVALGET - Siden er under redigering". Kikset.