Meget mere dansk end Karoline-koen kan det vel ikke blive? Eller kan det? Det spørgsmål bliver snart aktuelt efter at Arla nu overvejer at droppe Danmark som officielt hjemland. Arla ønsker at være registreret som en europæisk virksomhed, og dermed skal Karoline på græs i Bruxelles.

Arla tager et skridt, som synes vidtgående i globaliseringens hellige navn, men som reelt er formalia. Arla vil fortsat være mere orienteret mod hjemmemarkedet end mange andre "danske" virksomheder, som Novo Nordisk og Lego, der har over 95 pct. af deres salg uden for Norden, men som for mange er indbegrebet af danskhed.

Men det er ikke nyt, at danske virksomheder orienterer sig mod udlandet. Det har længe været eneste mulighed for vækst i vores mikrokongerige, og derfor eksporterer Danmark over 1/3 af sin produktion. Det er også en form for globalisering.

Orienteringen mod udlandet er ikke kommet af sig selv. De eksporterende virksomheder må have salgskontorer i udlandet, og mange har også produktion. Af Novo Nordisks seneste aktionærmagasin fremgår det således, at en stigende del af fremtidens produktion vil ligge uden for Danmark.

Men når hovedparten af salget ligger i udlandet, og efterhånden også en stor del af produktionen, hvad sker der så med danskheden? For virksomheder, der måske er repræsenteret i 40-50 lande på 4 eller 5 kontinenter kæmper med at skabe en fælles virksomhedskultur og værdigrundlag på tværs af landenes særegenheder. Det har været et mantra gennem de sidste mange års arbejde med organisation og HR. Uden dette fællesskab kan varemærket blive undermineret, fordi virksomheden mangler fodslaw. Konsekvensen er, at der sker en udveksling af tankesæt inden for samme virksomhed, der har en enorm afsmitning på de respektive landekulturerer.

Kultureksport eller kulturudglatning?
I nogle virksomheder foregår udviklingen gennem en avanceret form for kultureksport. Tænk bare på virksomheder som Microsoft eller IBM. Her bliver lokale medarbejdere efter en tid smittet af den amerikanske måde at gøre tingene på. Dermed får USA en række ambassadører for deres tankesæt i Danmark og mange andre lande.

Omvendt vil store virksomheder fra små lande måske have en tendens til at kulturen udvikler sig mere konsensussøgende, fordi små landes kultur har en mindre gennemslagskraft. Eksempelvis vil en amerikaner, der arbejder i USA for Novo Nordisk nok have sværere ved at forholde sig til den danske kultur end den omvendte situation med danskeren, der arbejder for IBM i Danmark. Danskeren ved hvad man går ind til, mens amerikaneren måske tror, at Danmark er en by i Holland.

Fade værdier holder ikke længere
I danske virksomheder var arbejdet med værdierne i en periode præget af, at man ikke skulle støde sine udenlandske kollegaer. Måske finder vi her en af årsagerne til, at mange værdigrundlag i internationalt orienterede danske virksomheder i en lang periode ikke kunne bestå banalitetstesten. Tænk bare på værdier som åbenhed, tilgængelighed og dynamik. Ord, som alle kan synge med på, og som ikke støder nogen, hvilket i sig selv kan være et formål, når en japaner og en dansker skal på mental bølgelængde.

Men den slags plidderpladder holder ikke længere på værdiernes slagmark. Fade værdier brænder ikke igennem, og kan ikke bruges som eksekveringsfundament for den eksterne kommunikation. Derfor vil vi fremover se en række virksomheder tage skeen i den anden hånd. For at holde sammen på deres globale tilstedeværelse, må der etableres et værdisæt og en kultur, der på en og samme tid er landeneutral, men som samtidig er stærk nok til binde virksomheden sammen. Og skal medarbejderne tro på den nye religion, kan det ikke undgå at påvirke deres opfattelse af nationalstatens rolle. Mentalt vil datterselskabet i Frankrig ligge tættere på end hovedparten af de danske provinshuller.

Denne værdikamp skaber en kulturpolarisering. Det gamle globaliseringshysteri var en hyldest til rejser, internet, billigt tøj fra Kina og telefonsamtaler med mosteren i Andalusien. Den nye form for "værdiglobalisering" vil tvinge en kile ned i vores fællesskab i al ubemærkethed. Avantgarden, der bryder løs, kommer fra de internationalt orienterede virksomheder, og den udvikling kan på længere sigt mutere vores nationale identitet.

Det er den sande værdikamp. Og Karoline fører an.