Kæmp for din comfort zone
Kom ud af din comfort zone. Det er budskabet fra alverdens selvhjælpsprofeter og proceskonsulenter. Fra amerikanske serier til ambitiøse kollegaer og din ægtefælle lyder kravet om at komme op og ud af sofaen og kaste sig ud i det uvisse. Men hallo: Intet kunne være mere forkert. Al den snak om comfort zone bygger på forvrøvlede og tvivlsomme filosofiske og læringsteoretiske præmisser. Du har derfor al mulig grund til at kæmpe for din comfort zone.
af Brian Due
Comfort zone – det skulle være noget værre noget. Se blot definitionen på Wikipedia: ”A behavioural state within which a person operates in an anxiety-neutral condition, using a limited set of behaviours to deliver a steady level of performance.” En comfort zone er med andre ord:
Pointen er, at det er en problematisk position at befinde sig i. Fortalerne for en comfort zone-bekæmpelsesmodel har derfor følgende mantra: ”The greatest enemy to human potential is your comfort zone.” Moralen er, at det altid gælder om at springe ud af den forfærdelige comfort zone.
Den klassiske illustration af bevægelse ud af comfort zone ser sådan ud:
Comfort zone-modellen grafisk illustreret som tre niveauer, hvor det forudsættes, at læring finder sted uden for det trygge centrum
Bevæger man sig fra comfort zone til lærings-zonen, sker der udvikling, og man lærer nyt. Kommer man for langt ud i zonerne opstår der panik, og man lærer ikke mere. Det er grundtanken i modellen, som mange selvhjælpskonsulenterne bygger deres virksomhed op omkring.
Begrebet comfort zone er dog ikke et stringent teoretisk begreb, der har en præcis oprindelse, men til gengæld et begreb, der ofte benyttes i branchen af proceskonsulenter, kreative rådgivere udi personlig udvikling og instruktører på teambuildings-kurser – som argumentation for at presse deltagerne ud i stressende situationer. Antagelsen er, at den stressende situation fører til personlig udvikling. Lad os i det følgende se nærmere på et par eksempler.
Comfort zone = dovenskab
Ordet comfort zone er associeret med dovenskab og dumhed. Det er underforstået, at du er i din comfort zone, når du hjernedødt stener fjernsyn og er ugidelig; og at du er en reaktionær, konservativ og forstokket tvær person, der ikke går ind for udvikling. Hvem har lyst til at være det? Det er svært at modsætte sig det glade budskab om positiv udvikling.
Tre eksempler fra nettet:
Tre danske eksempler på, hvordan comfort zone bruges af konsulenterne.
Mette Haulund kan du besøge her; Janno Damgaard her; og Jacobs blog her
Det gennemgående budskab i eksemplerne er, at man må træde ud af sin comfort zone for at opnå læring, forandring, forbedring og dermed i sidste ende få et bedre liv.
I det første eksempel skriver Mette Haulund:
For at ændre på dit liv, så må du ud af komfortzonen.
I det andet eksempel skriver Janno Damgaard Lassen:
For at skabe virkelig forandring er man nødt til at bevæge sig uden for sin komfortzone
I det tredje eksempel skriver Jacob:
Livets sande gaver findes når du bevæger dig ud af komfortzonen
Underforstået menes ofte følgende:
Lad os kigge nærmere på antagelserne en efter en.
Findes der virkelig en comfort zone?
Begrebet om en comfort zone er intuitivt tiltalende, fordi vi alle har en erfaring af, at der findes situationer, hvor vi kan slappe af og ikke behøver at performe. Det er den trygge base. Det gode liv består imidlertid i en konstant udvikling og forandring. Det er præmissen i comfort zone-tænkningen. Man må derfor bevæge sig væk fra ens magelig situation og tage skridtet derud, hvor man vover alt. Men her er dog en række uafklarede spørgsmål:
Når man ikke engang ved, hvad en comfort zone overhovedet er, er det ofte op til konsulenterne at definere zonen. Og hvem vil lade deres liv blive defineret af tilfældige konsulenter?
Lærer man virkelig bedst, når man stresses?
Enhver, der har prøvet at befinde sig i uvante eller utrygge situationer, ved, at angst, stress og ubehag kan være reaktionen. Den grundlæggende præmis i comfort zone-tænkningen er, at disse psykologiske reaktioner er produktive, og at de fører til større selvindsigt og udvikling. Men er denne præmis rigtig?
Der er ingen tvivl om, at de følelsesmæssige reaktionerne på stressfyldte situationer er reelle; jo, man får hjertebanken og sveden springer frem, mens man febrilsk ser sig om efter en redningsplanke. Men om disse reaktioner nødvendigvis fører til varig læring er mere tvivlsomt. En del forsknings-bidrag har efterhånden peget på, at det modsatte er tilfældet. Se fx Davis-Berman & Berman (2002). Den største positive forandring finder faktisk sted, når man er tryg og har tillid til omgivelserne og situationen.
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (2): Lær altid med lyst, ikke med smerte
Så længe det er uklart, hvad en comfort zone er, giver mest mening at lade læring og udvikling være drevet af lyst og motivation og ikke angst og stress.
Endnu en model der beskriver, hvordan comfort zone hænges op på negative associationer. Hvem vil ikke gerne væk fra denne zone og ud, hvor drømmene og den økonomiske frihed råder?
Lærer man kun gennem bitter erfaring?
Konsulenterne bruger typisk begrebet comfort zone som en måde at påkalde sig videnskabelig legitimitet. De få steder, hvor et teoretisk ophav beskrives, trækkes der på udviklingspsykologen Piaget (1977), kognitionsforskeren Festinger (1957) og psykologen Vygotsky (1978). De nævnte teoretikere var alle interesserede i at beskrive en kognitiv udvikling, ikke i at udvikle et pædagogisk værktøj. Deres begreber er idealtypiske konstruktioner, der ikke kan bruges som handlingsanvisning. Derfor er det også en grum kortslutning at reducere deres teorier til en simpel stimuli-respons-model.
Comfort zone-tænkningen er en simpel funktionalistisk stimuli-respons-model, fordi den forudsætter ligningen:
Erfaring gennem krise --> positiv udvikling
Men det modsatte kan lige så vel være tilfældet:
Erfaring gennem krise --> negativ udvikling
Så spørgsmålet er, om man absolut skal tvinges ud af ens comfort zone for at opnå læring og udvikling? Kan man kun lære, når man ikke længere har det komfortabelt? Er velvære, tryghed og lyst modsætningen til læring?
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (3): Fasthold, at stress er ikke succes, stress er farlig og fejlagtig
Hvis alternativet til en tryg læringssituation er at bevæge sig ud i en stressfyldt situation, hvor man lider uden garanti for positiv udvikling, er valget ikke svært: stay in your comfort zone.
Øh, her er comfort zone-haderne da helt ude i tovene. Pigen er vist ved at begå selvmord for at tækkes de gale selvhjælpseksperter
Skal alle tage springet?
Hvor god psykologisk/psykiatrisk uddannelse har teambuildings-instruktører og proceskonsulenter, der tilbyder selvudviklings-kurser? Er de gearet til at genkende og håndtere mennesker med depressioner eller andre psykologisk sårbare tendenser? Er det et godt råd til alle mennesker, at de bare skal tage springet? Næppe. Grundtanken i modellen er som sagt at presse mennesker ud over kanten og ud i en stresset situation. Men at blive stresset er lige præcis det sidste, psykisk sårbare mennesker har brug for.
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (4): Bliv hvor du har det godt, det er godt
Med mindre du er 100 procent klar på at tage nogle psykologiske og sociale knubs, så bliv dog der, hvor du har det godt.
Er læring kun en kognitiv proces?
Comfort zone-modellen er, hvad læringsgodfather Knud Illeris nok ville kalde for en ”et-punkts-læringsteori”. Den har kun ét punkt, og det er det kognitive niveau. Illeris taler i stedet om “tre-punkts-teorier” for læring. Her er pointen, at læring sker på baggrund af:
Interaktionen mellem individ og
Comfort zone-modellen er en endimensionel teori, der ikke lever op til kravet om en god læringsteori. Krav der er fremsat af læringsgodfather Knud Illeris
En god læringsteori og dermed også en god lærings-praksis befinder sig i midtpunktet af trekanten. Comfort zone-modellen er ikke en nuanceret teori, der forklarer læring, men en endimensionel model. Resultatet bliver også derefter i praksis: læringen bliver ikke varig, da den ikke er rodfæstet i de sociale strukturer; f.eks. afdelingens hierarki, ledelsens prioriteringer, virksomhedens visioner, etc.
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (5): Gentag højt: rappeling er dyrt og dårligt for din uddannelse
Det er måske sjovt at tage ud og rappelle, men man opnår ikke nødvendigvis varig læring. Vil man lære og have forandring i arbejdslivet, er det bedre at blive i comfort zone og tage det lange seje træk.
Læring er langsommelig
Vi er nok alle sammen interesserede i at blive bedre til det, vi laver. Vi er interesserede i at lære gennem livet. Men der findes ingen smutvej til læring og udvikling. Det store problem ved comfort zone-tænkningen er, at den bygger på præmissen om, at læring kan komme som en pludselig aha-oplevelse (frembragt af vellønnede instruktører), blot man træder ud af comfort zone.
Comfort zone-modellen er dermed nyttig for konsulenter, fordi den gør det muligt at afholde en workshop og faktisk love folk forandring. Hvis folk har været stressede eller følelsesmæssigt berørte efter dagen, konkluderes det, at de har lært noget. Men varig substantiel forandring kræver mere end blot at gøre noget, man ikke umiddelbart har lyst til. Lyst og læring er to sider af samme sag. Det behøver ikke gøre ondt for at gøre godt. Læring gør godt på en god og komfortabel måde.
---
Litteratur
Piaget (1977): The development of thought. Viking Press.
Festinger (1957): A theory of cognitive dissonance. Stanford University Press.
Vygotsky (1978). Mind and society: The development of higher psychological processes. Harvard University Press.
Illeris (2006): Læring (2. reviderede udgave). Roskilde Universitetsforlag.
---
Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.
- en mental tilstand
- hvor en person er tryg og ikke frygter noget
- fordi han bidrager minimalt og ikke tager chancer
Pointen er, at det er en problematisk position at befinde sig i. Fortalerne for en comfort zone-bekæmpelsesmodel har derfor følgende mantra: ”The greatest enemy to human potential is your comfort zone.” Moralen er, at det altid gælder om at springe ud af den forfærdelige comfort zone.
Comfort zone-hadernes mantra: Spring ud
Den klassiske illustration af bevægelse ud af comfort zone ser sådan ud:
Comfort zone-modellen grafisk illustreret som tre niveauer, hvor det forudsættes, at læring finder sted uden for det trygge centrum
Bevæger man sig fra comfort zone til lærings-zonen, sker der udvikling, og man lærer nyt. Kommer man for langt ud i zonerne opstår der panik, og man lærer ikke mere. Det er grundtanken i modellen, som mange selvhjælpskonsulenterne bygger deres virksomhed op omkring.
Begrebet comfort zone er dog ikke et stringent teoretisk begreb, der har en præcis oprindelse, men til gengæld et begreb, der ofte benyttes i branchen af proceskonsulenter, kreative rådgivere udi personlig udvikling og instruktører på teambuildings-kurser – som argumentation for at presse deltagerne ud i stressende situationer. Antagelsen er, at den stressende situation fører til personlig udvikling. Lad os i det følgende se nærmere på et par eksempler.
Comfort zone = dovenskab
Ordet comfort zone er associeret med dovenskab og dumhed. Det er underforstået, at du er i din comfort zone, når du hjernedødt stener fjernsyn og er ugidelig; og at du er en reaktionær, konservativ og forstokket tvær person, der ikke går ind for udvikling. Hvem har lyst til at være det? Det er svært at modsætte sig det glade budskab om positiv udvikling.
Tre eksempler fra nettet:
Tre danske eksempler på, hvordan comfort zone bruges af konsulenterne.
Mette Haulund kan du besøge her; Janno Damgaard her; og Jacobs blog her
Det gennemgående budskab i eksemplerne er, at man må træde ud af sin comfort zone for at opnå læring, forandring, forbedring og dermed i sidste ende få et bedre liv.
I det første eksempel skriver Mette Haulund:
For at ændre på dit liv, så må du ud af komfortzonen.
I det andet eksempel skriver Janno Damgaard Lassen:
For at skabe virkelig forandring er man nødt til at bevæge sig uden for sin komfortzone
I det tredje eksempel skriver Jacob:
Livets sande gaver findes når du bevæger dig ud af komfortzonen
Underforstået menes ofte følgende:
- at comfort zonen er et rart men uproduktivt sted at være, og at dette punkt er præcist afgrænset
- at man opnår læring og personlig udvikling ved at træde ud af zonen
- at man kun lærer gennem erfaring
- at alle vil få det bedre af at træde ud af deres comfort zone
- at læring alene er en kognitiv proces.
Lad os kigge nærmere på antagelserne en efter en.
Findes der virkelig en comfort zone?
Begrebet om en comfort zone er intuitivt tiltalende, fordi vi alle har en erfaring af, at der findes situationer, hvor vi kan slappe af og ikke behøver at performe. Det er den trygge base. Det gode liv består imidlertid i en konstant udvikling og forandring. Det er præmissen i comfort zone-tænkningen. Man må derfor bevæge sig væk fra ens magelig situation og tage skridtet derud, hvor man vover alt. Men her er dog en række uafklarede spørgsmål:
- Hvordan ved man, hvad der er ens comfort zone?
- Hvad er en comfort zone's grænser?
- Hvordan ved man, om man befinder sig i comfort zone, den lærende zone eller den paniske zone?
- Kan ens comfort zone blive udvidet?
- Er det godt eller skidt at have en stor eller lille comfort zone?
- Har alle mennesker en comfort zone?
- Er parametrene for at definere en comfort zone de samme for alle mennesker?
- Hvad er parametrene for at definere en comfort zone overhovedet?
Når man ikke engang ved, hvad en comfort zone overhovedet er, er det ofte op til konsulenterne at definere zonen. Og hvem vil lade deres liv blive defineret af tilfældige konsulenter?
Lærer man virkelig bedst, når man stresses?
Enhver, der har prøvet at befinde sig i uvante eller utrygge situationer, ved, at angst, stress og ubehag kan være reaktionen. Den grundlæggende præmis i comfort zone-tænkningen er, at disse psykologiske reaktioner er produktive, og at de fører til større selvindsigt og udvikling. Men er denne præmis rigtig?
Der er ingen tvivl om, at de følelsesmæssige reaktionerne på stressfyldte situationer er reelle; jo, man får hjertebanken og sveden springer frem, mens man febrilsk ser sig om efter en redningsplanke. Men om disse reaktioner nødvendigvis fører til varig læring er mere tvivlsomt. En del forsknings-bidrag har efterhånden peget på, at det modsatte er tilfældet. Se fx Davis-Berman & Berman (2002). Den største positive forandring finder faktisk sted, når man er tryg og har tillid til omgivelserne og situationen.
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (2): Lær altid med lyst, ikke med smerte
Så længe det er uklart, hvad en comfort zone er, giver mest mening at lade læring og udvikling være drevet af lyst og motivation og ikke angst og stress.
Endnu en model der beskriver, hvordan comfort zone hænges op på negative associationer. Hvem vil ikke gerne væk fra denne zone og ud, hvor drømmene og den økonomiske frihed råder?
Lærer man kun gennem bitter erfaring?
Konsulenterne bruger typisk begrebet comfort zone som en måde at påkalde sig videnskabelig legitimitet. De få steder, hvor et teoretisk ophav beskrives, trækkes der på udviklingspsykologen Piaget (1977), kognitionsforskeren Festinger (1957) og psykologen Vygotsky (1978). De nævnte teoretikere var alle interesserede i at beskrive en kognitiv udvikling, ikke i at udvikle et pædagogisk værktøj. Deres begreber er idealtypiske konstruktioner, der ikke kan bruges som handlingsanvisning. Derfor er det også en grum kortslutning at reducere deres teorier til en simpel stimuli-respons-model.
Comfort zone-tænkningen er en simpel funktionalistisk stimuli-respons-model, fordi den forudsætter ligningen:
Erfaring gennem krise --> positiv udvikling
Men det modsatte kan lige så vel være tilfældet:
Erfaring gennem krise --> negativ udvikling
Så spørgsmålet er, om man absolut skal tvinges ud af ens comfort zone for at opnå læring og udvikling? Kan man kun lære, når man ikke længere har det komfortabelt? Er velvære, tryghed og lyst modsætningen til læring?
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (3): Fasthold, at stress er ikke succes, stress er farlig og fejlagtig
Hvis alternativet til en tryg læringssituation er at bevæge sig ud i en stressfyldt situation, hvor man lider uden garanti for positiv udvikling, er valget ikke svært: stay in your comfort zone.
Øh, her er comfort zone-haderne da helt ude i tovene. Pigen er vist ved at begå selvmord for at tækkes de gale selvhjælpseksperter
Skal alle tage springet?
Hvor god psykologisk/psykiatrisk uddannelse har teambuildings-instruktører og proceskonsulenter, der tilbyder selvudviklings-kurser? Er de gearet til at genkende og håndtere mennesker med depressioner eller andre psykologisk sårbare tendenser? Er det et godt råd til alle mennesker, at de bare skal tage springet? Næppe. Grundtanken i modellen er som sagt at presse mennesker ud over kanten og ud i en stresset situation. Men at blive stresset er lige præcis det sidste, psykisk sårbare mennesker har brug for.
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (4): Bliv hvor du har det godt, det er godt
Med mindre du er 100 procent klar på at tage nogle psykologiske og sociale knubs, så bliv dog der, hvor du har det godt.
Er læring kun en kognitiv proces?
Comfort zone-modellen er, hvad læringsgodfather Knud Illeris nok ville kalde for en ”et-punkts-læringsteori”. Den har kun ét punkt, og det er det kognitive niveau. Illeris taler i stedet om “tre-punkts-teorier” for læring. Her er pointen, at læring sker på baggrund af:
Interaktionen mellem individ og
- indlejringen i sociale strukturer
- den psykiske integration af kognition
- drivkraft/følelser i det enkelte individ.
Comfort zone-modellen er en endimensionel teori, der ikke lever op til kravet om en god læringsteori. Krav der er fremsat af læringsgodfather Knud Illeris
En god læringsteori og dermed også en god lærings-praksis befinder sig i midtpunktet af trekanten. Comfort zone-modellen er ikke en nuanceret teori, der forklarer læring, men en endimensionel model. Resultatet bliver også derefter i praksis: læringen bliver ikke varig, da den ikke er rodfæstet i de sociale strukturer; f.eks. afdelingens hierarki, ledelsens prioriteringer, virksomhedens visioner, etc.
Sådan bekæmper du comfort zone-bekæmperne (5): Gentag højt: rappeling er dyrt og dårligt for din uddannelse
Det er måske sjovt at tage ud og rappelle, men man opnår ikke nødvendigvis varig læring. Vil man lære og have forandring i arbejdslivet, er det bedre at blive i comfort zone og tage det lange seje træk.
Læring er langsommelig
Vi er nok alle sammen interesserede i at blive bedre til det, vi laver. Vi er interesserede i at lære gennem livet. Men der findes ingen smutvej til læring og udvikling. Det store problem ved comfort zone-tænkningen er, at den bygger på præmissen om, at læring kan komme som en pludselig aha-oplevelse (frembragt af vellønnede instruktører), blot man træder ud af comfort zone.
Comfort zone-modellen er dermed nyttig for konsulenter, fordi den gør det muligt at afholde en workshop og faktisk love folk forandring. Hvis folk har været stressede eller følelsesmæssigt berørte efter dagen, konkluderes det, at de har lært noget. Men varig substantiel forandring kræver mere end blot at gøre noget, man ikke umiddelbart har lyst til. Lyst og læring er to sider af samme sag. Det behøver ikke gøre ondt for at gøre godt. Læring gør godt på en god og komfortabel måde.
---
Litteratur
Piaget (1977): The development of thought. Viking Press.
Festinger (1957): A theory of cognitive dissonance. Stanford University Press.
Vygotsky (1978). Mind and society: The development of higher psychological processes. Harvard University Press.
Illeris (2006): Læring (2. reviderede udgave). Roskilde Universitetsforlag.
---
Bliv opdateret med artikler, debat og stillingsopslag i Kforums nyhedsbrev hver uge – tilmeld dig her. Det er gratis.
