K-klicheer
Tomheden i kommunikationsjournalistikken er indimellem til at tage og føle på. Den viser sig i dårligt sprog.
af Martin Lund
Kommunikationsbranchens medier ved godt at man ikke kan kommunikere effektivt om ingenting. Det skriver de nemlig ret ofte når konklusionen skal udlægges. Og skribenter med bare lidt erfaring ved også at det er hundesvært at skrive klogt og velformuleret om ingenting, medmindre man begiver sig helt op i de generelle almindeligheders stratosfære.
Alligevel føler jeg mig ofte hensat i en stemning af absolut tomhed når jeg læser – ja, jeg kan lige så godt sige det – især Kommunikatøren, men også sommetider K-forum eller KOM-magasinet. Pludselig bliver det mere interessant hvem der er spurgt, og hvem der har skrevet, end hvad der bliver sagt og konkluderet. For det sagte er alligevel bare tommetykke almindeligheder, eventuelt krydret med grammatiske fejl. Jeg ved da godt at networking og synlighed for kommunikatører er pointer i sig selv, men behøver man holde store temaer som finanskrise, globalisering og klimaforandringer som gidsler for tomhed?
Indholdsmæssig tomhed er nogenlunde direkte proportional med brugen af klicheer og deraf følgende metaforsammenblandinger og andre former for kikset sprog. Man kan også sige at dårlige skribenter faktisk skaber indholdsmæssig tomhed. I de artikler der har noget at sige – enten fordi de bygger på interview med inspirerede og dygtige mennesker eller er skrevet af ditto – forsvinder det dårlige og tomme sprog sjovt nok som dug for solen.
Med disse overvejelser som baggrund bringer jeg her en liste over typiske klicheer i kommunikationsjournalistikken. Researchen tager kun direkte udgangspunkt i de seneste numre af Kommunikatøren, KOM-magasinet og K-forum og er derfor ikke mere udtømmende og retvisende end som så. Jeg nævner ingen navne på skribenter, for der er ingen grund til at kaste med røde klude hvis ikke man vil have et horn i siden.
De ekspliciterede hjemler
Den største og mest betydelige kliche der står som symptom på tomhed i kommunikationsjournalistikken – og måske også som symptom på usikkerhed i faget – tager vi dog uden for listen. Den handler om at fagets hjemler ekspliciteres til ulidelighed. Grundlæggende antagelser som burde være en selvfølge og lært på skolebænken, ekspliciteres igen og igen som om de var hidtil uhørte pointer. Lad os tage et par eksempler:
Den største og mest betydelige kliche der står som symptom på tomhed i kommunikationsjournalistikken – og måske også som symptom på usikkerhed i faget – tager vi dog uden for listen. Den handler om at fagets hjemler ekspliciteres til ulidelighed. Grundlæggende antagelser som burde være en selvfølge og lært på skolebænken, ekspliciteres igen og igen som om de var hidtil uhørte pointer. Lad os tage et par eksempler:
”Hvis medarbejderne opfatter/framer virksomheden som værende i krise på grund af et ydre pres, bør organisationen handle og melde klart ud til medarbejderne.”
”Behovet for intern kommunikation bør altså tages alvorligt.”
”Virksomhedens kommunikationsafdeling har en gylden mulighed for at være med til at sætte dagsordenen ved at gå i dialog med ledelsen, stille de udfordrende spørgsmål, afkode medarbejderstemningen, ... ” (Alle Kommunikatøren, februar 2009, side 8).
”Professionaliseringen stiller krav til opdaterede terminologier og velfungerende værktøjskasser.” (Kommunikatøren, februar 2009, side 26).
På K-forum får en forfatter lov til at reklamere således for sin bog:
”Hver gang, du som pressemedarbejder skal udsende en nyhed, skal du spørge dig selv, om den er skarp nok til at blive bragt i en avis eller i et elektronisk medie lyder rådet. Er svaret måske, så drop historien. På landets redaktioner bliver dårlige tips og amatørhistorier opfattet som spam. Når det til gengæld lykkes at komme i medierne med historier om attraktionen sikrer man sig redaktionel eksponering samt chancen for at give folk ”reason to go” til seværdigheden. Men med den rette historie og troværdige indpakning hjælper du som pressemedarbejder nyheden godt på vej."
Det er i øvrigt et interessant udtryk, det der med ”den troværdige indpakning”!??
Ofte indledes artikler med det almene – alt for almene:
”Verden forandrer sig med stor hast og med stor betydning for virksomheder, organisationer og de mennesker der udgør vores organisationer. Vil vi lykkes i fremtiden, må vi derfor kritisk vurdere tidligere tiders succesfulde ledelses- og organisationsformer. Er krav, pres, udfordringer og opgaver forandret, peger alt i retning af at vi også må revurdere vores måde at håndtere og løse disse udfordringer og opgaver på. Det betyder ikke at vi bare blindt skal forandre, eller at al forandring er af det gode. Derimod betyder det at vi skal være stadig med årvågne og vide hvornår noget skal forandres, og hvornår noget skal bevares fordi det er værdifuldt og godt.” (KOM-magasinet, februar 2009).
Den akademiske genre kan også blive så akkurat at den fjerner sig fra jordens overflade og stryger direkte op i det tomme rum:
”Ifølge Winnie Johansen og Finn Frandsen er kriser, og kommunikationen der omgiver dem, komplekse og dynamiske størrelser, der varierer fra gang til gang. Krisekommunikation er en kompleks og dynamisk konfiguration af kommunikationsprocesser – før, under og efter en begivenhed, en situation eller et forløb, der fortolkes som en krise – hvor forskellige aktører, kontekster og diskurser (manifesteret i bestemte genrer og tekster) står i relation til hinanden.” (Kommunikatøren, februar 2009, side 14).
Typiske sprogklicheer
Lad os så tage den lille top-10 over sproglige klicheer.
Sætte fokus på
Jeg er virkelig meget træt af udtrykkene ”sætte fokus på” og ”stille skarpt på” når de overforbruges, og det gør de ofte i oversigtsartikler som fx i Kommunikatørens ”Den perfekte storm”. Genren lyder således: ”I dette nummer sætter vi fokus på […]. Vi analyserer krisens potentiale, dens kendetegn og issues og stiller skarpt på […].” (Kommunikatøren, februar, side 4).
Jeg er virkelig meget træt af udtrykkene ”sætte fokus på” og ”stille skarpt på” når de overforbruges, og det gør de ofte i oversigtsartikler som fx i Kommunikatørens ”Den perfekte storm”. Genren lyder således: ”I dette nummer sætter vi fokus på […]. Vi analyserer krisens potentiale, dens kendetegn og issues og stiller skarpt på […].” (Kommunikatøren, februar, side 4).
Tsunami
En udmærket metafor når den bruges klogt, men ikke når den bruges hovedløst: ”Der er både spindet og spundet guld på finanskrisen, lige siden kredit- og aktie-tsunamien skyllede hen over de finansielle markeder.” (Kommunikatøren februar side 5.). Altså, er vi enige om at tsunamier navngives efter det de skyller med og ikke det de skyller væk?
En udmærket metafor når den bruges klogt, men ikke når den bruges hovedløst: ”Der er både spindet og spundet guld på finanskrisen, lige siden kredit- og aktie-tsunamien skyllede hen over de finansielle markeder.” (Kommunikatøren februar side 5.). Altså, er vi enige om at tsunamier navngives efter det de skyller med og ikke det de skyller væk?
Skridtet
At bruge udtrykket ”et skridt videre” i bestemt form, altså ”skridtet videre” signalerer en nogle gange malplaceret og selvmodsigende bedrevidenhed om hvad næste skridt vil være. I dette eksempel strider bestemthedsformen mod overraskelses-ordet ”ligefrem”: ”En anden forsker, Curt Beckler, går skridtet videre og hævder, at kriser ligefrem kan være et nødvendigt korrektiv […].” (Kommunikatøren, februar, side 15).
At bruge udtrykket ”et skridt videre” i bestemt form, altså ”skridtet videre” signalerer en nogle gange malplaceret og selvmodsigende bedrevidenhed om hvad næste skridt vil være. I dette eksempel strider bestemthedsformen mod overraskelses-ordet ”ligefrem”: ”En anden forsker, Curt Beckler, går skridtet videre og hævder, at kriser ligefrem kan være et nødvendigt korrektiv […].” (Kommunikatøren, februar, side 15).
At tage aktivt stilling til
Der er en betydelig fare for at vi i sproget snart ikke længere kan tage stilling uden at tage aktivt stilling. Som om det at tage stilling ikke var en aktiv handling. Udtrykket bruges med hovedløs automatik i forbindelse med målgrupper og modtagere: ”Her er der gode eksempler på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at få borgerne til at tage aktivt stilling til centrale politiske spørgsmål.” (Kommunikatøren februar side 19).
Der er en betydelig fare for at vi i sproget snart ikke længere kan tage stilling uden at tage aktivt stilling. Som om det at tage stilling ikke var en aktiv handling. Udtrykket bruges med hovedløs automatik i forbindelse med målgrupper og modtagere: ”Her er der gode eksempler på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at få borgerne til at tage aktivt stilling til centrale politiske spørgsmål.” (Kommunikatøren februar side 19).
Det politiske maskinrum
Der er noget ved denne metafor der ikke fungerer for mig. Politik lugter simpelthen ikke af olie og metal, det lugter vel snarere af menneskelige udsondringer. Metaforen er okay en enkelt gang, men lad nu være med at gøre den til en klassiker.
Der er noget ved denne metafor der ikke fungerer for mig. Politik lugter simpelthen ikke af olie og metal, det lugter vel snarere af menneskelige udsondringer. Metaforen er okay en enkelt gang, men lad nu være med at gøre den til en klassiker.
”Som” som stedfortræder for ”hvilket”
Denne kliche er snarere en fejl end en kliche, men det er en kliche af en fejl, og den er med til at gøre indholdet diffust og uforståeligt. I dette eksempel ændrer det simpelthen betydningen til det rene nonsens: ”De enorme bonusser i private virksomheder er også kommet i fokus som et symbol på krisen.” (Kommunikatøren side 10). Altså: Bonusser kan vel ikke ligefrem være symbol på en krise. Det skribenten mener, er at fokuseringen på bonusordninger er symbol på krisen. En sådan betydning havde stået klar med det korrekte ”hvilket” i stedet for ”som”. Endnu et eksempel, ikke nær så misforståelig, men alligevel hovedløst og slapt sprog: ”Jeg savner lidt mere fokus på, hvordan man løser udfordringerne om fx repræsentativ deltagelse og forankring af deltagelsen, som kun berøres kort mod slutningen […].”
Denne kliche er snarere en fejl end en kliche, men det er en kliche af en fejl, og den er med til at gøre indholdet diffust og uforståeligt. I dette eksempel ændrer det simpelthen betydningen til det rene nonsens: ”De enorme bonusser i private virksomheder er også kommet i fokus som et symbol på krisen.” (Kommunikatøren side 10). Altså: Bonusser kan vel ikke ligefrem være symbol på en krise. Det skribenten mener, er at fokuseringen på bonusordninger er symbol på krisen. En sådan betydning havde stået klar med det korrekte ”hvilket” i stedet for ”som”. Endnu et eksempel, ikke nær så misforståelig, men alligevel hovedløst og slapt sprog: ”Jeg savner lidt mere fokus på, hvordan man løser udfordringerne om fx repræsentativ deltagelse og forankring af deltagelsen, som kun berøres kort mod slutningen […].”
”Udfordring” i stedet for ”problem”
Det parfumerede sprog tillader ikke ”problemer”, kun ”udfordringer”. Men dette udfordrer unægtelig sproget når man, som i ovenstående tilfælde, bruger ”udfordring” i en metaforik hvor ”problem” hører hjemme. Det medfører at der efterhånden bliver ”løst en masse udfordringer”.
Det parfumerede sprog tillader ikke ”problemer”, kun ”udfordringer”. Men dette udfordrer unægtelig sproget når man, som i ovenstående tilfælde, bruger ”udfordring” i en metaforik hvor ”problem” hører hjemme. Det medfører at der efterhånden bliver ”løst en masse udfordringer”.
Et must
At gøre noget til et must tilhører reklamens overdrevne sprogtone. Den er meget sjov at kalkere, men vi har snart lagt den ironiske distance til udtrykket fra os, fordi det er blevet en kliche, og det er skidt: ”Bogen er et must til alle ledere […]”, står der på side 26 i Kommunikatøren, oven i købet med forkert forholdsord, ”til”. Gu er den ej. Det er et must at indberette moms.
At gøre noget til et must tilhører reklamens overdrevne sprogtone. Den er meget sjov at kalkere, men vi har snart lagt den ironiske distance til udtrykket fra os, fordi det er blevet en kliche, og det er skidt: ”Bogen er et must til alle ledere […]”, står der på side 26 i Kommunikatøren, oven i købet med forkert forholdsord, ”til”. Gu er den ej. Det er et must at indberette moms.
På - på alt muligt
Forholdsordet ”på” bliver overforbrugt langt ud over dets domæne. Fortsætter udviklingen, har vi snart ikke andre forholdsord: ”… fungere som tovholder på gruppen af redaktører.” (Kommunikatøren side 28), ”På fredagsunderholdning, sportsbegivenheder og nyheder har man i en lang årrække været den mest sete danske tv-station.” (K-forum), ”Jeg kan passende citere en tidligere chef for PET, Bonnichsen, der formulerer en meget rammende diagnose på, hvad PET skal tage højde for i sit forebyggende arbejde”.
Forholdsordet ”på” bliver overforbrugt langt ud over dets domæne. Fortsætter udviklingen, har vi snart ikke andre forholdsord: ”… fungere som tovholder på gruppen af redaktører.” (Kommunikatøren side 28), ”På fredagsunderholdning, sportsbegivenheder og nyheder har man i en lang årrække været den mest sete danske tv-station.” (K-forum), ”Jeg kan passende citere en tidligere chef for PET, Bonnichsen, der formulerer en meget rammende diagnose på, hvad PET skal tage højde for i sit forebyggende arbejde”.
I forhold til - i forhold til hvad som helst
I forhold til udgør også efterhånden lidt af et skraldespandsudtryk når man ikke lige gider eller kan være præcis. I dette eksempel ligger den skærpende omstændighed i at udtrykket er lagt ind mellem to i forvejen floromvundne klicheer (spadestik og anatomi): ”… at gå et spadestik dybere i forhold til finanskrisens anatomi” (Kommunikatøren side 4). Her et andet eksempel: ”Dette har været medvirkende til bevidstheden om, at livvagter i dag indgår som en faktor, der af PET kan sættes ind i forhold til et samlet terror- og trusselsbillede” (K-forum).
Metaforsammenblandinger
Til sidst en række eksempler på de metaforsammenblandinger, dobbeltheder og sproglige præcisionsproblemer som mere end noget andet er tegn på at man ikke er rigtig klar over hvad og hvorfor man kommunikerer.
I forhold til udgør også efterhånden lidt af et skraldespandsudtryk når man ikke lige gider eller kan være præcis. I dette eksempel ligger den skærpende omstændighed i at udtrykket er lagt ind mellem to i forvejen floromvundne klicheer (spadestik og anatomi): ”… at gå et spadestik dybere i forhold til finanskrisens anatomi” (Kommunikatøren side 4). Her et andet eksempel: ”Dette har været medvirkende til bevidstheden om, at livvagter i dag indgår som en faktor, der af PET kan sættes ind i forhold til et samlet terror- og trusselsbillede” (K-forum).
Metaforsammenblandinger
Til sidst en række eksempler på de metaforsammenblandinger, dobbeltheder og sproglige præcisionsproblemer som mere end noget andet er tegn på at man ikke er rigtig klar over hvad og hvorfor man kommunikerer.
Tiden kalder, og den gør det nu:
”Her kalder tiden nu på gennemsigtighed og ansvarlighed.” (Kommunikatøren side 4).
Smittende snebold-effekt:
”Medier og markeder har indbyrdes påvirket hinanden og har skabt en snebold-effekt, som har smittet af på folks tillid, købelyst og tro på fremtiden.” (Kommunikatøren side 5).
Billedet der tegner billedet:
”… så er der langt til det billede, som dele af mediebilledet har tegnet” (Kommunikatøren side 7).
Helt H.C. Andersensk:
”Og her har medierne haft en medvirkende rolle som forstørrelsesglas” (Kommunikatøren side 7).
Hvad påvirker hvad?:
”den følelsesmæssige påvirkning af ydre omstændigheder” (Kommunikatøren side 8)
Når det monitorerede pludselig kommer til syne:
”… og monitoreres, hvorved man har mulighed for at reagere hurtigt, hvis/når de dukker op til overfladen” (Kommunikatøren side 9).
Når tiltag initieres:
”at initiere forandringstiltag” (Kommunikatøren side 9).
Handlinger bag handlinger – det er dybt!’’’:
”Og panikhandlingen for aktiehandlere er at sælge alt, hvad man har[manglende komma] uden at skele til, om der er nogen rationelle handlinger bag.” (Kommunikatøren side 12).
De runde bordes bordender:
”… ved at de 200 borgere blev fordelt rundt om en række runde borde med 10 personer ved hvert bord. For bordenden sad … ” (Kommunikatøren side 18).
At gennemføre en proces:
”… som peger på, hvad der skal til for at gennemføre en vellykket borgerinddragelsesproces” (Kommunikatøren side 27).
Jamen, så lad os da få et diktatur:
”den fastlåste parlamentarisme” (Kommunikatøren side 27).
Hvilken verden? Nå, den! Altså Verden:
”… skabt betydelig omtale af banken i medier over hele verdenen.” (Kommunikatøren side 30)
Godt, så kommer vi af med den:
”Burson-Marstellers internationale Change Practice ledes ud af København” (Kommunikatøren side 30).
Endelig er freudianske forskrivelser jo altid interessante. En artikel når sit endelige punktum i Kommunikatøren side 15 med udtrykket ”komme styrket ud på den anden ende”. Det er meget sødt med sådan en forskrivelse, men den antyder at skribenten er lettet over at nå punktummet.
