K i nye klæder

Skrevet af
Kforum er blevet redesignet, som du nok kan se. Det har vi gjort, fordi vi gerne ville give jer alle sammen et bedre overblik og nye muligheder i et flottere design. Resultatet er et K, som kan lidt mere og ser lidt mindre kaotisk ud. Ikke mindst fordi Kforum magasin, jobmarked, nyhedsbrev og netværk er samlet sammen i en strøm af indhold.
First things first. Her kommer jeres tanker og holdninger altid først. I må derfor hjertens gerne maile os med ris og ros. Gode ideer eller bare ting, som I synes, vi skal få med i det nye design, nu vi finpudser det. Vi har jo siddet med det i lang tid og uden tvivl stirret os blinde på en hel del. Samtidig er vi jo så heldige, at I er folk, som designer, tænker og sælger kommunikation for a living. Derfor tror vi, I kan komme med de gode guldkorn til, hvordan Kforum med et nyt design kan blive endnu bedre. Så alle input, spørgsmål og tanker om det nye design sendes pronto til: webmaster@kommunikationsforum.dk.

Lad mig nu kort præsentere tankerne bag det nye design. Målet har været at skabe et bedre overblik og nye muligheder for samtale.

Nyt design lyser frem og op
Nyt design er det første, du ser, når du klikker ind. Personligt synes jeg, det er flot og tiltrængt. Væk er den grå betonbjælke, som har hængt over os alle sammen i alle de år. Væk er den grå kant, som giver en smag af sand i munden. Nu er alt dejligt rent og hvidt som en sommerdug. Ind er kommet et stort K, som altid skifter og aldrig er det samme. Ind er kommet den blå signalfarve, som lyser op og frem. Ind er kommet et langt bedre overblik over, hvad der sker i netværket.

Hvad laver du lige nu?
Et godt spørgsmål. Svaret kan du dele med alle andre på Kforum fra nu af. Den helt store nyhed er derfor muligheden for mikroblogging, som du kender fra Facebook og Twitter. Det kan du nu gøre på Kforum i ’hvad har du gang i lige nu’-boksen. Vi er naturligvis helt spændt på, hvad folk skriver, og ikke mindst, hvad folk har lyst til at skrive af kommentarer til andres updates. Vi håber, der kommer en storm af små haiku digte fra K-verdenen om alt mellem himmel og jord. Hvad der skulle give os alle sammen et bedre indblik i hinandens liv.

Stem på din yndlingsartikel
En anden ting, du nu kan for første gang, er at anbefale en artikel. Du kan så at sige stemme på en artikel og se, hvad andre har stemt på. En lille, sjov detalje, som giver et bedre overblik over, hvad der er værd at læse og ikke mindst stemme på. Hvad der også gør det lidt sjovere at skrive en artikel, nu man ved, at tommelfingeren både kan vende op og ned i fuld offentlighed.
K-strømmen: Så du bedre kan følge med i strømmen af indhold

Bedre overblik får du nu ved, at du på alle sider kan se, hvad der sker på Kforum netop nu. Det har vi givet navnet K-strømmen, fordi du her kan følge med i den løbende strøm af indlæg, kommentarer osv. For at få endnu mere overblik kan du her vælge, om du kun vil se kommentarer, specialer, slides eller video. Du kan så at sige sortere i netop den type indhold, du går efter.

Din personlige K-strøm: Så du får et bedre personligt overblik
Vi også har skabt din helt personlige K-strøm, hvor du kan se, hvad dine venner og ingen andre har gang i.

Den kan du vælge at få frem blot ved at trykke på ’min K-strøm’. Det giver mulighed for at se, hvad mennesker, der betyder noget for dig, har gang i.

K-net: Så du bedre kan følge med i netværket og hvad dine venner har gang i
Kforum er meget mere end indhold. Det er et netværk af mennesker, der skaber og vedligeholder relationer. For at du kan overskue, hvad der sker i netværket og hvad dine venner gør lige nu, har vi skabt det, som hedder K-net. Her kan du løbende se, hvem der linker til hvem og meget mere.

Alt i alt håber vi, I bliver glade for det nye design og de nye muligheder. Det er jo målet med det hele.

Kforum. Til alle os, som er glade for, at den grå sandbjælke i toppen er væk.

Relaterede artikler

Twitter er Facebook på speed - Mikroblogging-værktøjet Twitter er vokset med 1000 % det seneste år og får lige nu et par millioner nye brugere hver mån...

Giv din stemme

3 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

46 JOB

Brand & Marketing Manager

Se alle job Indryk job

Kursus

Digital Content Bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.