K-celebrity safari

Skrevet af

Redaktionen Kforum

926 artikler

57 indlæg

På verdensplan udpeger Fortune Magazine hvert år top 25 mest indflydelsesrige og magtfulde businesstænkere. Lige nu topper folk som æblemanden Steve Jobs, mediemagnaten Robert Murdoch og Google-drengene Lary Page og Sergei Brin. Det er status på verdensplan. Men hvad er status i Kforums eget lille private profil-univers? Hvem er de mest indflydelsesrige og magtfulde businesstænkere i netværket p.t.? Vi har undersøgt sagen og giver dig her en unummereret, ufuldkommen og uvidenskabelig, men dog alfabetisk guide til Kforums vigtigste VIPs. En celebrity safari gennem netværket.

Gunhild Agger

Professor i dansk mediehistorie på Institut for Sprog og Kultur ved Aalborg Universitet. Er uddannet mag.art. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Er Kforums lokale kloge dame på alt, hvad der har med tv-serier at gøre.

 

 

 

Christine Antorini

MF’er og uddannelsesordfører. En progressiv politiker, der tænker i visioner. Har tidligere været konsulent for HK og studievært i Deadline på DR2.

 

 

 

Christian Bjerring

Administrerende direktør for Huset Markedsføring (tidligere DMF).Har en lang fortid hos DSB som marketingkoordinator, marketingchef og direktør. Her var han med til at udvikle koncepter som Harry & Bahnsen, DSB Orange og meget mere, før han sidste år skiftede til Huset Markedsføring.

 

 


Jarl Cordua

Freelancejournalist, ivrig blogger, kommentator og konsulent. Har tidligere været ansat i Dansk Industri og arbejdet som ekstern lektor på Karls Universitet, Prag. Er specielt interesseret i politik og erhvervsliv og skriver af og til vigtige pips på Kforum.

 

 

Henrik Dahl
Henrik Dahl er sociolog, livsstilsforsker, forfatter og debattør. Han har ofte en klog holdning til politik og samfundstendenser. Arbejdede før som chefanalytiker i Explora. Nu som partner i NITRAS. Har sin egen ”gamle” blogpost på forsiden af Kforum.

 

 

 

Holger Dahl

Kommunikationschef hos arkitektgruppen Arkitema. Uddannet cand. arch. ved Kunstakademiets Arkitektskole med en fortid som branding manager, kreativ direktør og design manager. Ved en del om det grønne og om branding og har en særlig interesse inden for det kreative såsom design, ledelse og kommunikation.

 

 

 

Niels Ole Finnemann

Danmarks eneste internet-professor. Dr. phil og vores egen Castells med fokus på mediernes sociale og kulturelle betydning. Til daglig leder af Center for Internetforskning i Århus.

 

 


Finn Frandsen

Professor ved Center for Virksomhedskommunikation i Århus. Ved alt om kommunikation, men er særligt specialiseret inden for krisekommunikation. Har for nylig udgivet Krisekommunikation. Når virksomhedens image og omdømme er truet.

 



Lotte Hansen
Blev kendt med programmet Jersild og Spin, hvor hun var den ene kommentator. Har været pressechef i Forbrugerrådet, rådgiver i Advice, erhvervsredaktør på Politiken og er nu selvstændig. Har for nylig skrevet bogen – og Spin.


Niels Heilberg

Stifter og partner af The Aid Agency. Har 20 års erfaring med traditionel massekommunikation, senest som partner og direktør i PeopleGroup, inden han i 2005 stiftede The Aid Agency. Er meget involveret og interesseret i motivation af mennesker, autentisk branding samt integration imellem kompetencer.

 

 


Jesper Højberg
Var tidligt en first mover med akademisering af PR-branchen og rådgiver i dag ledere i forskellige brancher. Han er bestyrelsesformand for Kommunikationsforum, Advice A/S og Advice Digital. En mand, der aldrig får nok af strategisk kommunikation.

 

 

Anja Steensig Holmbäck

Journalist med karriere som tv-vært og tilrettelægger på DR, i Nordisk film,TV3 og TV2. Er nu freelancer med en bog på vej om, hvordan man bliver en god tv-vært.

 

 

 

Kresten Schultz Jørgensen
Ejer og stifter af en nystartet rådgivningsvirksomhed, Lead Agency, der fokuserer 100% på kommunikation som strategisk ledelse. Har tidligere været kommunikationschef på Det Kongelige Teater og chefredaktør på Dagen. Nu ivrig blogger på Kforum.

 

 

Clement Behrendt Kjersgaard

Dansk tv-vært og foredragsholder og desuden udgiver af det politiske nyhedsmagasin RÆSON. Nyeste projekter er "Clement Kontra", "Chefredaktørernes Klub" og indtil for nylig (2007) "Clement i Amerika".

 

 

Lisbeth Knudsen
Lisbeth Knudsen er mediernes dronning. Tidligere chef i DR. Nu både koncernchef i Det Berlingske Officin, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende og bestyrelsesformand for Danmarks Journalisthøjskole. En dame med ben i næsen.

 

 

Jens Langergaard

Kommunikationschef hos TopDanmark. Som tidligere pressechef hos SAS Danmark, souschef hos DSB og redaktionschef på Dagen har Jens Langergaard efterhånden tyve års erfaring med journalistik, medier, mennesker og kommunikation.

 

 

Sara Helweg Larsen

Kommunikationsdirektør i Microsoft med en passion for teknologi og nye medier. Har tidligere været kommunikationschef i Framfab og kommunikationsrådgiver i Alpha Beta. Er medlem af Albright gruppen.

 

 

 

Jakob Nielsen

Har for nylig skrevet bogen Helle for magten. Og bestyrer en blog af samme navn, der feedes til Kforum. Er i gang med at skrive på en ny bog om de største danske journalister. Har tidligere været politisk redaktør på Politiken. Ved alt om, hvad der rører sig i den politiske andedam.

 


Mette Davidsen Nielsen

Rådgiver og udvikler i Peoplegroup. Med en fortid i DR som chef i DR2 og programredaktør på DR2.

 

 

Christian S. Nissen

Tidligere generaldirektør i DR. Nu rådgiver, skribent, foredragsholder, bestyrelsesmedlem m.v. Har tidligere været adm. dir. på Rigshospitalet og administrator på Nationalmuseet. Siger af dovenskab nej til det, der er for rutinepræget.

 

 

 

Nis Peter Nissen

Ekstern lektor og ved Copenhagen Business School og web- og udviklingschef for Region Hovedstaden. Har en stor viden om krise- og forandringskommunikation i praksisog har undervist i corporate communication på kandidatuddannelsen i Århus. Har mange uddannelser og elsker Luhmann.

 

 

 

Noa Redington

Særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt og kommentator i mange sammenhænge. Har altid en velformuleret og klar holdning til den politiske situation. Var tidligere redaktør på Mandag Morgen og har også været på Ugebrevet A4, i Økonomiministeriet og på Weekendavisen.

 

 

Anders Monrad Rendtorff

Vice President for Communications & HR i Telia. Bred erfaring inden for kommunikation i frontlinjevirksomheder. Tidligere kommunikationsdirektør for Copenhagen Business School, kontorchef i BG Bank og kommunikationschef for Ericsson og senere globalt ansvarlig for Ericssons mobile produkter. En mand, der kan sin praksis.

 


Anders Schroll

Kommunikationschef i Lundbeck. Er optaget af krisekommunikation og intern kommunikation.

 

 

Rene la Cour Sell

Direktør i Normativ A/S. Har tidligere været direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed og var en af spidskandidaterne for Ny Alliance. Er desuden ekstern lektor i kommunikation på RUC og er stærkt optaget af borgernes afpolitisering.

 

 

Preben Sepstrup

Endnu en af de gamle drenge, der var med, før ret mange kunne stave til kommunikation. Er praktiserende medie- og kommunikationsforsker og har blandt andet skrevet grundbogen: Tilrettelæggelse af information – kommunikations- og kampagneplanlægning.

 

 

Joachim Sperling

Kommunikationens kommunikator. Manden, der ved alt om alle. Har en finger på pulsen og rådgiver gerne om forretningsudvikling og kommunikation i sig eget enmands verdensfirma.

 

 

Gitte Rabøl

Selvstændig rådgiver med mere end 20 års erfaring med TV-produktion, programudvikling og strategi. Uddannet journalist med karriere som reporter, studievært og senest chef for DR2 sammen med Mette Davidsen-Nielsen.

 

 

Signe Wenneberg

Direktør i mediebureauet Vizeum efter en årrække som selvstændig i mediebranchen. Uddannet i retorik og kulturjournalistik. Med en forkærlighed for haven har hun arbejdet som journalist på Dagbladet Politiken, været kommunikationsrådgiver, chefkonsulent, redaktionschef, forfatter med mere.

 

 

 

Denne ufuldkomne og ufuldstændige celebrityliste slutter ikke her. Der mangler sikkert både en chef, en direktør, en professor og en ivrig blogger. Så tilføj dem, vi ikke fik med.

Relaterede artikler

General Poulsens politiske deroute - Jørgen Poulsen var en eminent generalsekretær i Røde Kors, der var respekteret af befolkningen, men han blev på rekordti...
Spot on SWOT din K-afdeling - Virksomheden er en scene, hvor du som kommunikationschef skal bestemme, hvilken rolle du skal spille. Hvert sted sine st...
Borgen mellem spin og sandhed - Medier og politik er blandet uhjælpeligt sammen. Det slår ’Borgen’ fast, og seriens modtagelse styrker budskabet, for fi...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

25 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Head of Communication

Frist: As soon as possible

Marketingchef

Frist: 10. juni

Mediechef

Frist: 18. juni
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.