Du tager fejl

Vi laver hele tiden fejl. Mange fejl kan udryddes. Men ikke alle. De gode fejl der skaber ny innovation er vigtige. Men de fleste af hverdagens fejl er uproduktive og bør udryddes

Kommunikationsmedarbejdere og -chefer reagerer hurtigt og impulsstyret på de udfordringer de møder i hverdagen. Det er nødvendigt, vil de fleste sige. Men hvis resultatet bliver dårlige løsninger, kan de hurtige beslutninger aldrig svare sig. Hastværk bliver lastværk. I det følgende præsenteres en række af de mest almindelige fejlslutninger du begår. Læs videre, og lær dig selv at ”kalde” fejlen når du ser den.

Bekræftelsesfejlen

Vi har en tendens til at bekræfte og associere ud fra det vi møder. Om vi får stillet spørgsmålet Er denne folder ikke flot? eller Er denne folder ikke grim? har stor betydning for hvordan vi svarer. Vi svarer ikke nødvendigvis sandt, men ud fra den måde spørgsmålet er formuleret. Budskaber der er skrevet med fed og kursiv, har vi lært er vigtige. Vi tror også at de er mere sande. Vi er konforme og retter ind og tænker videre i den bane spørgsmålet udpeger. Det er bekræftelsesfejlen.

Bagklogskabsfejlen

Vi har en tendens til at glemme fortiden overraskende hurtigt. Har du fx en uafklaret holdning til et politisk spørgsmål, vil du efter at have hørt en sympatisk og velargumenteret tale for et bestemt synspunkt ofte hælde til

dette synspunkt. Kigger du tilbage, vil du efterfølgende beskrive denne holdning som konstant. I bagklogskabens lys tror du at du altid har haft denne holdning. Men det er en fejl. Vi skaber historien i det lys der passer os bedst i nutiden.

Konsekvensfejlen

Ofte bedømmes beslutninger på de konsekvenser de har. En kommunikationschef træffer en beslutning, og om den er god, viser sig ved om den har succes på sigt. Det betyder ofte at vi tillægger fremtiden for stor værdi, og glemmer at se på hvad der er fakta og sandhed i beslutningsøjeblikket. Men hvad der viser sig at være godt eller skidt engang ude i fremtiden, ændrer ikke på hvad der er sandheden og det mest statistisk sandsynlige her og nu.

Helhedsfejlen

Hvis du kan lide vores statsminister, kan du formentlig også lide hendes fremtoning og tøjvalg og så videre. Hvis du beundrer Steve Jobs, tror du også Apple gør mange andre ting rigtigt. Vi har en tendens til at forsimple vores opfattelser og dele verden op i gode og onde, rigtige og forkerte. Det er en tilgang hvor vi ser helheden og ikke ser de små dele der stritter i andre retninger. Det er et problem, for verden er meget mere kompliceret.

Framingfejlen

I det store og hele accepterer vi ordlyden af de problemer vi får stillet. Et klassisk eksempel er følgende: Du får en af to beskeder hos lægen:

Der er 90 pct. chance for at du overlever kræftbehandlingen.
Der er 10 pct. chance for at du dør af kræftbehandlingen.

Undersøgelser viser at 84 pct. vælger behandlingen når de får den første besked, og blot 50 pct. når de får den anden besked. Den måde sagen bliver framet i en kontekst og med brug af vendinger, udpeger de løsninger vi ser for os. Løsningen er at reframe problemet, så det bliver mere klart for os hvilke præmisser det bygger på.

Det kan ikke svare sig at træffe beslutninger på falsk baggrund. Lær faresignalerne at kende for, hvornå I er ved at begå en fejlslutning

Påvirkningsfejlen

Det der er top of mind i tid og rum, er det vi mest sandsynligt lægger til grund for vores beslutninger. Under mødet er det vi sidst har talt om, også det vi lettest husker når vi skal træffe en beslutning. Men det er på ingen måde en valid baggrund at træffe beslutninger på.

Omkostningsfejlen

Når først man er i gang med at implementere et projekt eller en beslutning, skal der enormt meget til før man laver om på den beslutning. Alle involverede har investeret en masse i projektet som det ser ud nu. Investeret deres faglighed, personlige holdninger, tid, penge og sociale anseelse. Der er simpelthen for mange omkostninger forbundet med at ændre på en fejl – så vi begår omkostningsfejlen.

Fortællingsfejlen

Vi opbygger en meningsfuld verden gennem de historier vi løbende fortæller om os selv og hinanden. Men historier har det med at skulle være spændende, og derfor mere dramatiske og simple end virkeligheden. Fortællinger tilskriver større betydning til talent, mod, dumhed og intentioner end til tilfældigheder. Fortællinger har et plot med helte og skurke der reducerer virkelighedens kompleksitet til meningsfulde begivenheder. Men det gør ikke fortællingerne mere sande og brugbare som beslutningsgrundlag.

Planlægningsfejlen

Vi tror en god plan (fx kommunikationsstrategien) vil sikre os mod problemer, men der er altid for mange ubekendte til at planer kan lykkes. Det skyldes at vi grundlæggende er alt for positive i forhold til egen formåen og ikke ser mere kynisk på muligheder og risici. Vi laver ikke grundigt analytisk forarbejde, men tror at vi kender situationen til bunds. Vi fokuserer hellere på den mulige indtjening end det mulige tab.

Logikfejlen

Forhold dig til følgende opgave:

Linda har læst filosofi på universitet og tidligere været aktiv i kvindebevægelsen.

Hvad laver hun mest sandsynligt i dag?

1) Hun er en bankdame.

2) Hun er en bankdame der er aktiv i kvindebevægelsen.

Intuitivt vælger 90 pct. af os mulighed 2 som mest sandsynlig. Men rent logisk er det forkert. Vi vælger svarmulighed 2 fordi den repræsenterer det billede af personen vi har opbygget. Vi handler ud fra det intuitive og hurtige. Men rent rationelt er det mere sandsynligt at hun blot er bankdame, end at hun både er bankdame og aktiv i kvindebevægelsen. Men denne simple rationelle øvelse kræver en anelse mere kognitivt arbejde, og det er vi for dovne til at udføre. Så vi fejler. Igen og igen.

Forkert vej. Erkend at I igen har begået en fejl og vend om

Moses-fejlen

Hvor mange dyr af hver slags tog Moses med i arken? Du svarer nok to af hver slags. Men svaret er forkert. For det var slet ikke Moses, men Noah, der tog dyr med i arken. Problemet er at du blindt accepterer præmissen i spørgsmålet, fordi ordene er kognitivt og kontekstuelt forbundet, og du kommer derfor til at leve i en illusion af at du svarer rigtigt. Men det er en fejl.

Genkendelsesfejlen

Hvis du bliver præsenteret for en række navne du ikke har set før, og du nogle dage efter får præsenteret en liste af mindre berømtheder hvori disse navne indgår, så vil du højst sandsynligt også betragte dem som berømtheder. Du vil fornemme at du har set navnene før, men at det ikke umiddelbart er nogen du kender godt. Du vil derfor konkludere at de er kendte. Du lider af illusionen om genkendelse. Du tror du kan huske noget fra din barndom, men i virkeligheden kan du bare huske noget du har set på et billede fra barndommen. Du kan ikke adskille sandheden fra det du genkender som sandheden.

Sandsynlighedsfejlen

Alt hvad der fremkalder grusomme billeder på vores nethinder, tilskrives størst betydning. Så vi er mere bange for at flyve end for at køre bil, og mere bange for at blive mål for terrorisme end for at ryge. Men begge dele er statistisk set langt mindre sandsynlige.

Kommunikationsmedarbejdere går ned ad alt for mange blinde veje. Beslutninger træffes for hurtigt og for sent opdager man, at man har begået endnu en fejl

Tidsfejlen

Vi er utrolig dårlige til at bedømme varighed. Om noget har taget lang eller kort tid, er uklart for os. Vi sidestiller forskellige begivenheder der ellers er meget forskellige i tidsrum. Vi tilskriver fx gode og dårlige oplevelser lige meget vægt, selv om de gode oplevelser måske har varet dobbelt så lang tid.

Følelsesfejlen

Du træffer beslutninger på baggrund af dine følelser. Dine følelser og holdninger i forhold til gensplejset mad, rødt kød, atomkraft eller tatoveringer har en direkte betydning for hvordan du vurderer risici forbundet med disse fænomener. Men det er ikke et rationelt beslutningsgrundlag. Undersøgelser viser fx at studerende der får deres opgaver bedømt, skal håbe på at solen skinner den dag. For det humør man er i, influerer på de beslutninger man træffer.

---

Kahnemansk inspiration

Artiklen er inspireret af Daniel Kahnemans nye bog Thinking – Fast and Slow. Kahneman er professor og nobelprisvinder i økonomi. Den nye bog er et værk der samler op på hans forskning de sidste 40 år. Et mammutværk der beskæftiger sig med beslutningsprocesser og fejlslutninger. Det er baseret på kognitiv psykologi og sondringen mellem hjernens hurtige System 1 og det langsomme System 2.

Et eksempel: Du har en fornemmelse og viden om hvad 2 x 2 er. Men ikke hvad 17 x 24 er. Den første måde at tænke på er ud fra System 1. Det er en hurtig, simplificerende og intuitiv tænkemåde. Men skal du regne det andet stykke ud, må du ty til det langsomme og omhyggelige System 2. Dette system er mere pålideligt og datadrevet, men det er også mere ressourcekrævende at sætte i gang, så din hjerne undgår det helst. Fordi System 2 er langsomt, accepterer vi ofte de beslutninger System 1 foreslår. Det er både skidt og godt. Godt fordi vores intuitive fornemmelse mange gange er rigtig. Det er ressourcespild at bruge System 2 til at regne ud at 2 x 2 er 4. Bruger vi til gengæld System 1 til at regne ud hvad 17 x 24 er, så er sandsynligheden for at vi laver fejl, stor, og det er skidt. Det er fordi vi er for dovne til at aktivere System 2 at vi begår så mange fejl.