Inderkredsen omkring Anders Fogh Rasmussen blev i valgkampens sidste fase nøje underrettet om, at Jyllands-Posten var på vej med en eksplosiv udlændingehistorie. Mere end en uge i forvejen vidste Venstres strateger præcis besked. Monitors research viser, at de havde deres viden direkte fra medarbejdere på landets største morgenavis. Jyllands-Postens stort opsatte artikler, “Det store asyl-fup” og “Lille Danmark”, fik væsentlig betydning for valgkampen, længe inden de blev offentliggjort to dage før valget.

Monitor har kortlagt den sidste uge i valgkampen og talt med 15 personer, der var direkte eller indirekte involveret i forløbet omkring Jyllands-Postens omdiskuterede historier: journalister og redaktører på Jyllands-Posten, pressefolk på Christiansborg samt presserådgivere hos både Venstre og Socialdemokratiet.

Samtalerne bekræfter, at folkene i den absolutte inderkreds omkring Anders Fogh Rasmussen var godt forberedte. Og de glædede sig. De vidste, at historierne kunne blive helt afgørende i valgkampens sidste døgn. Artiklerne, der handlede om palæstinensiske flygtninges påståede svindel med deres førtidspension, havde potentiale til at banke den afgørende kile ind i det i forvejen udlændingeskizofrene Socialdemokrati. Venstrefolkenes konkrete forhåndsviden om historierne gav Fogh et konkret afsæt til at kræve stramninger i asylpolitikken - allerede aftenen inden artiklerne var offentliggjort. Det skete i DRs partilederduel lørdag den 17. november. Nyrup fulgte i samme duel op på Foghs krav om stramninger og erklærede sig enig i, at flygtninge, der snyder, skal straffes. Også statsministeren kendte nemlig til JP-historierne på forhånd.

Men Monitors research viser, at Venstre-strategerne havde detaljeret kendskab til JP-historierne adskillige dage før Nyrups team. Fogh-folkene var ikke alene meget tidligt informerede om, at pressens suverænt største solosatsning i den sidste del af valgkampen ville ramme offentligheden netop denne søndag morgen. De havde også på forhånd indgående kendskab til artiklernes indhold, deres vinkel og deres placering i avisen.

Socialdemokratiet var på bagkant Forløbet omkring historierne viser, at visse JP-medarbejdere har haft en noget alternativ tilgang til begreberne forlancering og ikke mindst uafhængighed. Folkene omkring Fogh fik god tid og de bedste betingelser til på forhånd at tune deres kampagneapparat ind og time de udlændingepolitiske meldinger, der skulle udgå til pressen, umiddelbart efter Jyllands-Postens afsløring var offentligt kendt.

Samme særbehandling var man ikke begunstiget af i det pressede Socialdemokrati. Nok havde Poul Nyrup Rasmussens valgteam fire-fem dage i forvejen fornemmet, at Jyllands-Posten var på vej med det, der i det christiansborgske journalistmiljø kaldes en “stinker”. Men de interview, Monitor har foretaget hver dag i valgkampens sidste uge, viser, at socialdemokraterne selv måtte opstøve konkret viden om den kommende JP-historie. Det behøvede Venstre ikke. Nyrups folk var derfor på bagkant. De havde langt færre informationer, og deres første efterretninger kom ikke direkte fra Jyllands-Posten selv, men fra folk, der var blevet interviewet i forbindelse med researchen til historierne.

“Vi var da helt klart nervøse for, hvad det var for en historie, Jyllands-Posten var i gang med. Og vi havde en klar fornemmelse af, at Venstre vidste meget mere, end vi gjorde. Jeg brugte derfor de sidste par dage op til weekenden på bl.a. at ringe til folk på Jyllands-Posten for at høre, hvad de var på sporet af,” siger Socialdemokratiets pressechef, Jan Juul Christensen, til Monitor.
Politikerne blev tippet ad flere kanaler Historien har sandsynligvis nået Venstre ad to veje: De kilder, som Jyllands-Postens journalister, Stig Mathiessen og Michael Ulveman, har interviewet i deres ugelange research, har spredt forlydender om journalisternes ærinde. Og personer på Jyllands-Posten har af egen drift bragt detaljer om historien direkte videre til det politiske miljø.
Det er oplagt, at Venstre som Socialdemokratiet hørte om historien via rygtestrømmen. Det er relativt normalt i forbindelse med sprængfarlige artikler, at kilderne løber i forvejen med de dele af nyheden, de måtte have fået en fornemmelse af gennem interviewene. Men Monitors research bekræfter ganske entydigt, at historien først blev lækket direkte og specifikt til Venstre fra Jyllands-Posten. JP-journalister, der var tæt på historien, bekræfter over for Monitor, at de har fortalt helt centrale Venstre-folk om artiklernes indhold næsten 10 dage før deres offentliggørelse. JP-medarbejderne ønsker dog ikke at lægge navn til deres oplysninger offentligt.

Flere andre forhold omkring forløbet understøtter den hypotese, at Venstre havde et betydeligt forspring - og dermed en klar strategisk fordel - i forbindelse med pressens mest aggressive forsøg på at sætte udlændingetemaet på dagsordenen i de allersidste dage af valgkampen:

- Venstre varsler søndagens topnyhed allerede onsdag. B.T. taler onsdag med en af Anders Fogh Rasmussens absolut nærmeste folk. I torsdagsavisen citeres han for at sige: “Vent og se. Udlændingetemaet eksploderer i weekenden.” Udtalelsen kan være møntet på søndagens JP-tophistorie eller Venstres kontroversielle valgannonce, der viser andengenerationsindvandrere, som føres ud af et retslokale. Venstre-kilden refererer imidlertid næppe til partiets egen annonce, som allerede var offentligt kendt, da han talte med B.T.-journalisten. Annoncen blev bragt torsdag i ugebladene.
- Venstre kendte til historiens placering i JP. Lørdag eftermiddag vurderer Anders Fogh Rasmussens medierådgiver Michael Kristiansen over for Monitor, at det kommende døgns vigtigste begivenhed bliver Jyllands-Postens asylfuphistorie. Han sidder dermed inde med en viden, som befolkningen først får kl. 18.00, hvor TV2 i et reklamespot for Jyllands-Posten for første gang afslører indholdet i søndagens historie. Michael Kristiansen ved lørdag eftermiddag også, hvor historien vil blive placeret i avisen. En viden, som ellers kun JP-medarbejdere vil kunne sidde inde med. Kristiansen siger til Monitor, at han har sin viden fra andre centrale folk i gruppen omkring Anders Fogh Rasmussen. Og han afviser kategorisk, at han på noget tidspunkt selv skulle have talt med journalister på Jyllands-Posten om historierne.

JP-chefredaktør: “fuldstændig utilstedeligt” De to JP-journalister, Stig Mathiessen og Michael Ulveman, brugte adskillige uger på at researche søndagsartiklerne. De er overbevist om, at de mange - anonyme - danske kilder, som artiklerne bygger på, har viderekolporteret historiens indhold. Ifølge både Mathiessen og Ulveman er det dog problematisk, at historien er blevet brugt politisk længe inden offentliggørelsen.

Den vurdering er der ikke to meninger om blandt de personer, Monitor har talt med. Alle de interviewede er fuldkommen enige om, at det vil være i dyb modstrid med god presseskik og den rolle, en politisk uafhængig avis bør have i et demokrati. Har medarbejdere på Jyllands-Posten aktivt lækket historien til bestemte politiske grupperinger, har de gjort sig selv og avisen til en aktiv politisk aktør på en radikalt anden måde, end pressen almindeligvis bruges og misbruges i det politiske spil. “Det er et meget stort problem, hvis nogen har haft præcist kendskab til indholdet i vores historier på forhånd. Hvis nogle af politikerne har fået lov til at læse med på historierne - eller er blevet grundigt briefet - vil det være fuldstændig utilstedeligt,” siger Jyllands-Postens chefredaktør, Ulrik Haagerup, til Monitor. “Det kan jeg ikke forestille mig er sket,” siger han. Avisens chefredaktion må dog have haft en meget god fornemmelse af, at historierne kunne bruges politisk i valgkampen. Og at de formentlig ville blive brugt, hvis forskræppet var tilstrækkelig massivt - og artiklerne tilstrækkelig højt prioriteret efterfølgende.
Allerede i lørdagsudgaven indrykkede chefredaktionen derfor en egenannonce i første sektion: “Meddelelse til Jyllands-Postens læsere: Vi bringer i morgen en bemærkelsesværdig historie. Vi arbejder på den endnu, men henviser til reklameblokkene i TV2 i aften klokken 18.00, 18.15, 19.00, 19.30 og 22.40.”

På selve søndagen havde historien fået topprioritet på avisens forside, og der var afsat tre sider i Indblik-sektionen. Og som utvetydig politisk markering var hele lederpladsen under overskriften “Fremmedbyrden” helliget en skarp fordømmelse af den “lammende” danske berøringsangst over for “den byrde, som uuddannede, uarbejdsdygtige og uarbejdsvillige indvandrere og proformaflygtninge pålægger det danske samfund”.

Ulrik Haagerup afviser, at historien var timet til at skulle påvirke den sidste del af valgkampen. Artiklerne blev bragt søndag den 18. november, fordi de ikke var færdige før. Havde avisen ventet med at bringe historierne, ville det have været endnu mere problematisk, siger Haagerup. Det samme siger artiklernes to ophavsmænd. At artiklerne satte dagsordenen og fik betydning, er en anden sag, siger Haagerup.
Tvivlsom journalistisk kvalitet Og betydning fik de. I den sidste tv-duel mellem Poul Nyrup og Anders Fogh på Danmarks Radio kunne begge statsministerkandidater referere til indhold og konklusioner i morgendagens asylfup-artikler i Jyllands-Posten.

Mange af de personer, Monitor har talt med, er forargede over Viby-dagbladets fremgangsmåde i forbindelse med historierne. Ikke alene vælger avisen at forlancere en stærkt kontroversiel historie på et yderst delikat tidspunkt i valgkampen, således at de to partiledere kommer til at diskutere en konkret sag, som befolkningen ikke har haft mulighed for at forholde sig til. Den historie, avisen slår så stort op og skriver leder om, er oven i købet af ualmindelig tvivlsom kvalitet rent journalistisk. Alle de kritiske udsagn i historien kommer fra anonyme kilder eller folk, der ikke længere arbejder med flygtningeområdet. Og artiklerne rummer ingen dokumentation af, om svindlen begås af én palæstinenser eller 500. At Morgenavisen Jyllands-Posten overhovedet valgte at bringe historierne, undrer flere af avisens medarbejdere.

“Jeg fatter ikke, at ledelsen insisterede på at trykke det lort. Den var simpelthen ødelæggende for vores troværdighed,” siger en JP-medarbejder til Monitor.