|
Faglig afgrænsning, nu
Journalistik og kommunikation er hinandens modsætninger

En række nye praktiksteder for de journaliststuderende er blevet godkendt, herunder en del virksomheder, hvor de kommende journalister skal arbejde med content marketing og PR. Men der er en grundlæggende forskel på journalistik og kommunikation. Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix.

Skrevet af

Lasse Jensen
Journalist,
Jensen Media

6 artikler

1 indlæg

Kan journaliststuderende tage i praktik som kommunikatører? Nej, siger Lasse Jensen, for faget kommunikation og faget journalistik er væsensforskellige.
I journalistkredse – og ikke mindst blandt journaliststuderende – er dagen i dag kendt som ’Panikdag’. Den dag, hvor chefer i medieindustrien udvælger de studerende, der i et år skal være praktikanter på deres redaktioner. Det er stadig en panikdag, selvom de ansvarlige nu med moderne kommunikationssprog har omdøbt begivenheden til ’Store Matchdag’.
 
Moderniteten i titlen afspejler, at antallet af ’journalistiske’ praktikpladser i kommunikationsbranchen er steget markant, mens antallet af praktikpladser på arbejdspladser, som bedriver journalistik, er konstant.
 
En hurtig sammentælling af antallet af praktiksteder viser, at der konstant er omkring 100 journalistiske praktiksteder. Kommunikationsstederne er vokset til over 60 og vokser stadig.
 
I Dansk Journalistforbund er en større og større del af medlemmerne beskæftigede i kommunikationsfaget.
Det afspejler også en virkelighed, hvor færre og færre af de mange journalistuddannede kommer til at arbejde med kritisk, uafhængig journalistik med det publicistiske formål at ’tjene offentligheden’. Den voksende kommunikationsbranche arbejder med formidling, hvor hovedformålet er at tjene bestemte kommercielle, politiske eller organisatoriske interesser.
 
Når man ser på listen over nye, godkendte praktiksteder, finder man for eksempel entreprenørfirmaet Arkil og virksomheden CorpMedia, der specialiserer sig i PR og det, der kaldes advertorials og content marketing.
 

Kommunikation er et fint og godt erhverv. Det er bare ikke journalistik.
Jeg vil påstå, at forskellen er enkel.
Man varetager to forskellige, ofte modsatrettede interesser.
En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed.

 
Advertorials er en sammenkædning af de engelske ord for annoncer og ledende artikler. Content marketing er en rammebetegnelse for en bredere og mere strategisk tilgang til brugen af indhold (content), som video, blogtekster, artikler, klummer, kronikker og opslag på sociale medier.
 
Denne definition af moderne markedsføring kan man finde på CorpMedias hjemmeside. På godt dansk betyder det, at bureauet på alle platforme journalistisk skal formulere kundens budskaber, således at det ligner rigtig journalistik, men i virkeligheden er reklame. Her skal en journalistpraktikant altså med journalistiske virkemidler lære at sælge budskaber for kunderne.
 
Kommunikation er et fint og godt erhverv. Det er bare ikke journalistik. Jeg vil påstå, at forskellen er enkel. Man varetager to forskellige, ofte modsatrettede interesser. En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed. Selvfølgelig kommunikerer vi alle sammen, men det afgørende er formålet med formidlingen.
 
På journalistuddannelserne har man naturligvis et skarpt blik på et skrumpende, journalistisk arbejdsmarked præget af nedskæringer. Alene den seneste af slagsen på DR sendte næsten hundrede journalister ud i arbejdsløshed. Svaret fra journalistuddannelserne har været at skrue op for kommunikationsundervisningen.
 
Det indebærer på langt sigt en voldsom risiko for journalistikken som selvstændigt fag.
 
PR og journalistik er hinandens modsætninger.
 
Når modsætningerne gøres til en pærevælling, opstår der problemer, som den aktuelle debat om den kommende vært på DR Nyheder, Nina Munch Perrin, klart viser. Hun kommer fra et job som kommunikationsdirektør i Finans Danmark.
 
DR mener, at det er helt i orden, og at man kan springe direkte fra et PR-job ind i rollen som troværdig nyhedsformidler. Kritikerne – herunder bestyrelsesformanden på Medie- og Journalisthøjskolen i Aarhus, Lisbeth Knudsen – mener ikke, at det er i orden. Det gør jeg heller ikke, men jeg må konstatere, at journalistuddannelserne selv er i fuld gang med at blande tingene sammen. De gamle ord om skæg for sig og snot for sig er under fuld afvikling. Her skal ikke tales nedsættende om hverken snot eller skæg.
 
Kommunikatører og journalister er som tandlæger og læger, tæt beslægtede, men markant forskellige. Jeg ville nødigt lade min læge bore i mine tænder og gyser ved tanken om, at min tandlæge skulle fjerne min blindtarm.
 
Følg debatten på Facebook her:
 
 
Se journalist- og k-branchens reaktion på Lasse Jensens indlæg:
 
Pelle Nilsson, Resonans Kommunikation:
 
 
Lasse Jensen sidder fast i et gammeldags og selvforherligende billede af, hvad journalister og kommunikationsfolk laver i Danmark, og opstiller en unuanceret modsætning mellem de to fagligheders formål.
 
For det første er det noget vrøvl, at journalister arbejder uafhængigt af andre interesser end at tjene offentligheden, alle kan jo se, hvordan kommercielle og ideologiske interesser spiller en kæmpe rolle de danske mediehuse. For det andet er det noget vrøvl, at professionelle kommunikatører IKKE skulle tjene offentlighedens interesser, fx alle de kommunikatører ansat til at lave informationsarbejde i offentlige virksomheder. Tag fx de hundreder af kommunikationsfolk i sundhedsvæsenet, der arbejder med patientinformation og forebyggelse. Desuden er det ærlig talt et levn fra 70’erne, at kommercielle virksomheder ikke skulle tjene samfundets interesser. Naturligvis gør de OGSÅ det, og derfor også deres kommunikatører.
 
Lasse har dog helt ret i, at journalistikken er vigtig i den demokratiske debat under stort pres, men det skyldes først og fremmest, at verdens stigende kompleksitet ikke harmonerer med nyhedshusenes og journalisternes arbejdsvilkår (og måske evner?). Det tvinger den kritiske borger til at søge sin egen information. Hvis det vigtige erhverv som journalist skal bevares, kan det kun ske via nye forretningsmodeller, der muliggør høj journalistisk faglighed.
 
Kurt Strand, journalist, vært og ekstern producent på P1's Mennesker og medier:
 
Foto: Ritzau Scanpix
 
Lasse har selvfølgelig ret, når han skriver, at kommunikation og journalistik varetager forskellige interesser. Dog med den tilføjelse, at kommunikation på lange stræk betjener sig af journalistiske værktøjer. Og derfor er deklaration og klare skillelinjer vigtigere end nogensinde.
 
Det gælder på journalistuddannelserne, og det gælder i den seriøse del af mediebranchen, hvor tillæg spækket med annoncørbetalt indhold breder sig med hidtil uset hast i disse år. Opsætning og layout ligner til forveksling det produkt, tillæggene er med til at finansiere. Og det er naivt at tro, at læserne altid fanger den i reglen næsten usynlig mærkning "annoncetillæg", "sponsoreret indhold" eller "advertorial". Derfor er det formentlig også en del af succeskriteriet, at det hele fremstår som rigtig journalistik.
 
Men når betaleren bestemmer og styrer indholdet, er det ikke journalistik. Det er reklame forklædt som kommunikation med journalistiske virkemidler.
 
Ganske som dette indlæg er kommunikation, hvor jeg som afsender har bestemt, hvad der skal stå  og ikke stå. Uden kritiske modspørgsmål. Uden brug af journalistiske redskaber. Og uden brug af andre ressourcer end dem, som det koster Kforum at sende mig en mail med opfordring til at skrive disse linjer.
 
Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund:
 
Foto: Ritzau Scanpix
 

Lasse Jensen beskriver i sin klumme den 7. november, hvordan disciplinerne kommunikation og journalistik er uforenelige. Det er som at sammenligne læger med tandlæger, mente Jensen med en for ham velkendt metafor.

 

"Kommunikation er et fint og godt erhverv. Det er bare ikke journalistik. Jeg vil påstå, at forskellen er enkel. Man varetager to forskellige, ofte modsatrettede interesser. En journalist tjener offentligheden. En kommunikatør tjener en virksomhed, en organisation eller en offentlig myndighed."

 

Det lyder meget enkelt.

 

Men jeg mener, at Lasse Jensen er fuldstændig galt afmarcheret. Rollerne er ikke længere så klare, som de var, da han tjente sine sporer i 1960’erne og 1970’erne.

 

Det gælder ikke kun i mediebranchen, men på stort set hele det danske arbejdsmarked, at unge, nyuddannede ikke går til deres første job med en forventning om, at det fører til 25-års jubilæum. Unge journalister og kommunikatører begynder i deres første ansættelse vel vidende, at den snart udløber. Det er et vilkår for rigtig mange i alle dele af Dansk Journalistforbunds dækningsområde.

 

Dertil kommer, at flere og flere vil komme til at skifte mellem de forskellige erhverv. Den ene uge vil de være ansat til at være kritiske journalister, og den næste uge vil de lave lønnede opgaver for en privat arbejdsgiver. De bevæger sig ind og ud af de forskellige nicher – og de gør det ved at håndtere de redskaber, de har lært at anvende i journalistikken.

 

Det vigtigste i fremtiden bliver derfor ikke at fastholde fortidens dogme om, at man ikke kan skifte fra kommunikation til journalistik, men i højere grad at synliggøre, hvilken kasket man har på. Af hensyn til både presseetik og ophavsret.

 

Modsætningsforhold mellem at tjene offentligheden og at tjene »dem, som betaler«, køber jeg ikke. En kommunikatør i en kommune tjener i lige så høj grad offentligheden som en journalist. Så lad os som branche samles om det, vi har til fælles, nemlig kampen for ordentlige løn- og ansættelsesvilkår på et arbejdsmarked i hastig forandring. Det vil tjene os bedre.

 

Lars Werges kommentar blev oprindeligt bragt på Information.dk 9. november 2018.

 
 
Debatindlægget blev oprindeligt bragt på Information.dk 7. november 2018.

Relaterede artikler

Make journalism great again - Tilliden til medierne har nået et historisk nulpunkt, og en af forklaringerne er, at medierne konsekvent er ensidigt neg...
Brander blå Bjarne Børsen bedre? - Valget af Bjarne Corydon til Børsens chefredaktør er headhunterens ønskedrøm. Han får nu et job, som ingen kunne forudse...
Tag medierne tilbage - ”Jeg tror, at medierne kan være den største kraft for fred på jorden”. Den prisbelønnede, amerikanske journalist Amy Goo...
Den endelige sandhed om dødsstjernen DR - Hele pamper-parnasset piber over, at kulturministeren vil rundbarbere DR´s budget på 3,9 milliarder – endnu en gang. Ind...
Den journalistiske forbandelse - Journalistisk arrogance og manglende forbindelse mellem medier og læsere er skyld i mediekrisen. Ny debatbog af Søren Sc...
Tintin i grænselandet - I snart to årtier har Mads Brügger med ulastelig påklædning, trademark-stoneface og energi uden bremser bevæget sig genn...
PiaPia.dk - Dansk Folkeparti lancerede i denne uge et nyt medie, som allerede nu er under voldsom kritik. »ditoverblik.dk er milevid...
Hvem skal nu sætte strøm til mit hjerte? - Det er vemodigt at skulle skrive en nekrolog om P6 Beat. Ikke decideret tårefremkaldende, som da jeg fik den triste opga...
Kamikaze-brandet Fredensborg - Kforum laver et serviceeftersyn på René Fredensborgs brand efter hans seneste skandale, fyring og efterfølgende voldsom ...
Omlæg til kernesund mediekost nu - Klikker du forvirret rundt på Facebook? Stjæler du andres links? Læser du de kognitivt udfordrede lokalsprøjter Politike...
"De sidste 15 år har vi set meget lidt innovation" - At medierne er i krise, er efterhånden et udbredt og almenkendt faktum. Vi har sat Clement Kjersgaard, Ulrik Haagerup og...

Giv din stemme

14 stemmer
4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

55 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Job

PR konsulent

Frist: Hurtigst muligt

Initiativrig presserådgiver

Frist: 6. januar

Kommunikationsspecialist

Frist: 13. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.