Journalisten som idealistisk proceskonsulent

Skrevet af

Tine Brødegaard

12 artikler

0 indlæg

Peter Bro vil udvide den journalistiske værktøjskasse med sin ph.d. om aktionsjournalistik. Journalisterne benytter redskaber som interview og reportage, men de har glemt grunden til at redskaberne blev opfundet. Målet var at løse sociale problemer i samfundet ved at inddrage borgerne i journalistens arbejde. Peter Bro har talt med K-Forum om aktionsjournalistikkens baggrund, hvad den kan bruges til i dag. Fremtiden er journalisten som proceskonsulent i Højlunds forsamlingshus.

Idealisme og kommercialisme
Respekten for nyhedskriteriet er ikke ligefrem det der driver Peter Bro, han lægger ud med at sige, at det han skriver om ikke er nogen nyhed. Cavling var allerede for 100 år siden stærkt inspireret af de amerikanske forsøg med public journalism, og forsøgte at indføre begrebet i Danmark. Af Cavlings forsøg udspringer reportagen og interviewet. Aktionsjournalistik er altså en ældre herre på ca. 100 år. Men en viril en af slagsen, der forgår nemlig flere og flere forsøg med aktionsjournalistik, også kaldet public journalism.

- Det er ikke kun idealisme der er årsagen til den stigende interesse for aktionsjournalistik. Kommercialisme spiller også en rolle, for hvis borgere inddrages i produktionen af medier får borgerne i højere grad lyst til at købe medierne. Ikke desto mindre er det nødvendigt at udvikle journalistikken. Husk på at for Cavling var interviewet og reportagen midler i kampen for bedre sociale vilkår. I dag er det almindelige redskaber, men målet er glemt. Jeg har sammen med medier som DR, Politiken og JyllandsPosten forsøgt at genopfinde aktionsjournalistikken og udvikle nye værktøjer, fordi aktionsjournalistikken giver borgerne en stemme i forholdet mellem borgere og autoriteter.

Genopfind jounalistikken
Aviserne oplever faldende læsertal, ikke nok så mange særtillæg om de særeste ting kan tilsyneladende vende nedgangen. Derfor er det nærliggende at give Peter Bro ret i, at der er behov for at genopfinde journalistikken. Nærdemokrati og indflydelse har længe været plus-ord i politiske debatter. Når journalisterne blander sig, kan den slags begreber få direkte betydning. Peter Bro mener nemlig, at journalisten kan være mediator mellem borgerne og autoriteterne, og mellem borgerne. Men hvilke problemer ligger der i det?

- Aktionsjournalistik er en genre der har været glemt, men som alle kan anvende. Den burde læres på alle tre journalistuddannelser. En klassisk måde at bygge en journalistisk historie op på, er at konstatere at en borger er kommet galt af sted, fx i et trafikuheld, og finde frem til hvilken autoritet der kan løse problemet, fx trafikministeren. I aktionsjournalistikken er det borgerne der er problemløserne. Men det giver nogle problemer at involvere borgerne aktivt. Det kan opsummeres med tre nøglebegreber:

1. Aktionsrespons: Hvem skal reagere på problemet? Det er nemt at ringe til en politiker og få en udtalelse, men hvordan finder man de borgere der kan løse problemet?

2. Aktionsrefleksion: Hvis man ringer til trafikministeren i forbindelse med den høje trafikdødelighed, har ministeren allerede reflekteret over problemet. Men borgerne har sjældent overvejet hvordan man kan løse trafikproblemer.

3. Aktionsradius: Selvom man har held til at finde en borger der kan respondere og reflektere, er radius stadig begrænset. Den politiske forbruger der boykotter et produkt har en vis magt, men politikeren der nedlægger forbud mod import af selve produktet, har en langt større magt.

Aktionsjournalistikkens redskaber
Peter Bro lader sig ikke slå ud af de problemer aktionsjournalistikken indebærer. Det er udfordringer der kan overvindes med de rette teknikker. Det er her vi kommer ind i velkendt farevand for kommunikationsbranchen.

- De tre problemer med respons, refleksion og radius havde Cavling svært ved at løse. I dag har vi udviklet hans teknik med interview til fokusgruppeinterview. Målet er at fremme responsen ved at medierne efterlyser borgere der vil deltage. Måske melder 100 borgere sig, ud fra dem samles en gruppe på 6 til 10. Vi giver dem den viden politikerne, eksperterne og journalisterne har. Herefter bliver de sat til at reflektere over løsninger. Borgerne giver os (journalisterne) en liste med løsningsforslag. For at borgernes løsninger skal få en tilstrækkelig radius har de til gengæld brug for at medierne formidler idéerne og lægger pres på de rette autoriteter, så fx politikerne sikrer at løsningerne bliver omsat til praksis.

Sådan får du flottere negle
Peter Bro stiller sig tydeligvis ikke tilfreds med oplysning og information alene. Der skal være handling og konkrete løsninger bag ordene.

- Ligesom i livsstilsstof. Sådan burde tankegangen være. Når der er en artikel som: ”Sådan får du flotte negle”, burde der også være en der hed: ”Sådan undgår du at blive dræbt i trafikken”. Et eksempel på aktionsjournalistik er et trafiklivsprojekt som jeg arbejde sammen med DR og Politiken om. En alliance med politi og politikere betød at nogle borgere udpegede kritiske trafikale steder, som politiet derefter lavede målinger over og politikerne lovede at prioritere.

Aktionsjournalistikken og de andre brancher
Medierne som de gode samaritanere der i stedet for at formidle passiv viden opfordrer til aktion, lyder næsten for godt til at være sandt. Mediernes dagsorden er vel ikke altid styret af borgernes interesser?

- Jeg er cand.comm. fra RUC og har arbejdet med kommunikation og pr for partier, myndigheder og organisationer. Det arbejde har handlet om at fremme forskellige formål gennem nyhedsformidlingen. Det har givet mig indsigt i journalistikkens potentiale for at sætte dagsordnen. Men jeg tror mange journalister er ubevidste om hvor meget energi der bruges på at påvirke dem. Derfor begyndte jeg at eftersøge en journalistik der er sig sit ansvar bevidst.
Der er mange aktører der kæmper om at sætte dagsordnen, fx politikere, organisationer og det private erhvervsliv. Det kan hindre journalisternes mål om at informere og aktivere, hvis de spændes for én bestemt vogn. Vi har indflydelse og det må vi tage alvorligt, så vi kan sikre en positiv udvikling i samfundet. Potentialet ligger i at lave alliancer med de forskellige aktører og få et formaliseret samarbejde, hvor alle parter respekteres. Men aktionsjournalistik kræver at man holder tungen lige i munden, og spørger sig selv hvis tjeneste arbejder jeg for? Som nyhedsformidler orienterer man sig ikke normalt heller ikke mod virkningerne af nyhedsformidlingerne. Det er kun krigskorrespondenter der gør sig overvejelser over hvem de skader med det de skriver og hvis sag de fremmer. Journalister burde være bevidste om at når de skriver meget om vold og overfald, så fremmer det frygten i samfundet. Journalisterne har et ansvar for at gøre noget ved problemerne, fordi det er journalisterne der formidler problemerne.

Tænketanke til Danmark
Spørgsmålet om hvem der er dagsordensættende er centralt for aktionsjournalistikken. Problemer der opleves af borgerne skal også inddrage dem i løsningerne, eller endnu bedre, gøre dem til initiativtagere. Men hvis borgernes overskud er begrænset og hvis politikernes dagsorden ikke skal være den eneste, mener Peter Bro at tænketanke i højere grad skal importeres til Danmark.

- I udlandet er tænketanke en slags handlingstranslatører, de får lov at fortælle hvor store problemerne er, uafhængigt af interesser. Tænketankene er nogle nye spillere på banen, de fungerer som playmakerne i moderne politik – definerer problemerne og sætter dem ind i et større perspektiv. En handlingstranslatør siger hvordan problemet kan løses, og hvem der kan løse det. Herhjemme spilles den rolle af Dansk Folkeparti eller oppositionspartierne, men tænketankene kunne sikre nogle langt mere reflekterede bud på løsning af problemerne, fordi de ikke er viklet ind i det politiske spil.

Peter Bro er klar over at aktionsjournalistikken ikke er ny teknik. Men det er nyt at den bliver taget alvorligt, udforsket og formaliseret. Når en historie skal dækkes er der talrige måder at gøre det på, og al journalistik kan ikke være aktionsjournalistik. I alle de mange normer og former for journalistik ønsker Peter Bro at hive endnu en teknik op af skuffen, for at se om den passer til den moderne journalistiks udfordringer. Og hvis virksomhederne i stigende grad går op i deres sociale ansvar og indflydelse, hvorfor skulle journalisterne så ikke?

Læs mere her:

Læs mere om trafikliv her

CFJE-artiklen - Brobygning mellem medieøer - der handler om et af de idealiske projekter med baggrund i aktionsjournalistikken, som Peter har været med til at sætte i søen.
Læs denne artikel her

Peter Bro: CFJE-artiklen - Public Journalism - der beskriver flere af potentialerne ved en mere aktiv form for nyhedsformidling. Læs denne artikel her

Ph.d’en udkommer som bog i slutningen af august: Titlen er Aktionsjournalistik – holdning, historie og håndværk. Forlaget er Syddansk Universitets Forlag.

Relaterede artikler

Public Journalism – De nye journalistiske spilleregler - Public Journalism er en ny journalistiske genre, der grundlæggende ændrer pressens rolle fra at være...
Den udskældte journalist - De får skældud for tiden, journalisterne. De professionelle formidlere kritiseres for at vide for lidt...
Indflydelse kan købes - PR-industrien er et symptom på en udemokratisk udvikling, erkender flere branchefolk.
Peter Wivels vinkel på avismediet - ”Journalistfaget er fantastisk spændende. Ja, jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere spændende. Man møder interes...
Public journalism er løsningen - Et massivt bombardement af kritiske røster regner for tiden ned over den danske nyhedsjournalistik - og det med rette. E...
Journalistikkens lejesvende - Forholdsvis upåagtet af den offentlige debat er der i disse år en voldsom mediekrig i gang, hvis udfald kan få ganske st...
Det store demokrati-eksperiment - Virksomhederne politiseres og tager del i løsningen af samfundsproblemer. Den opgave har regeringerne ikke længere råd t...
Cavling-prisen revisited - Årets Cavling-pris for 2008 er netop uddelt efter fordums kriterier som spidsvinklet og ensidig solo-artikelserie med ef...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Studentermedhjælp

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt

Head of Communications

Frist: 12. april

Head of digital and content

Frist: 16. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.