Journalister og kilder
- slinger i valsen?
Forfatter: Nete Nørgaard Kristensen
Pris kr. 268,-



På omslaget af bogen, en bearbejdet ph.d.-afhandling, danser to par lysegrønne fodaftryk rundt på en baggrund af blåt. Omslaget symboliserer journalist-kilde relationen som en dans. Men hvem fører? Kendsgerningen er, at de journalistiske kilders professionalitet er steget. Sideløbende med kildernes bevidsthed om PR-strategier, timing og tilskæringen af deres budskaber til mediernes facon, er journalisterne blevet færre og travlere. Men er det såre simpelt og hvad kan medierne i så fald stille op? Kforum har talt med Nete Nørgaard Kristensen, for at blive opdateret med den nyeste viden om emnet. Et emne der også berører den nye rapport om mediernes dækning af Irak-krigen, som Nete Nørgaard Kristensen har medvirket til at udarbejde.

- Min målsætning er ikke at afgøre hvem der har magten, men at give et nuanceret indblik i relationen journalist-kilde. Tendensen går i retning af en professionalisering af kilderne inden for erhvervslivet, politik og organisationer. Det betyder at kilderne er blevet bedre til at få deres version af en historie i medierne. Kilderne leverer et væld af historier og pressemeddelelser, som journalisten ikke altid når at eftertjekke. Derfor opfordrer jeg til en journalistisk opmærksomhed på den tendens, så magtbalancen ikke tipper til kildernes fordel. Dermed siger jeg ikke at kilderne styrer medierne, for kildernes professionalisme skyldes journalisternes dygtighed.

Målsætning om at være nuanceret understøtter Nete Nørgaard Kristensens opfordring til journalisterne. For at hindre at kilderne får overtaget, må journalisten nuancere og diversificere sine kilder. Denne konklusion med flere, er lavet på baggrund af spørgeskemaer til et repræsentativt udsnit af danske journalister og redaktionelle medarbejdere. Men er der behov for en hel bog om journalister og deres kilder? En hver grundbog i journalistik indeholder mindst et afsnit om kilder.

- Metodebøgerne i journalistik giver en forklaring af hvilke redskaber der er nyttige i kildekritikken og hvordan man bør gøre. Men hvordan gør journalisterne rent faktisk? Det er det min undersøgelse går på. Via spørgeskemaerne forholder journalisterne sig også til hvordan de oplever kildernes professionalisering. Mit specifikke fokus på kildeforholdet er der ikke andre danske bøger på markedet der helliger sig.

Styrker og svagheder hos journalister og kilder
Mediernes professionalisme og kritiske tilgang har skærpet kildernes professionalisme og ført til oprustning af kommunikations-arsenalet. Dermed er et våbenkapløb mellem journalister og kilder sat i gang. Selvom en vinder ikke kan udråbes, bliver ingen af parterne forhåbentlig tabere. Kforum bad Nete Nørgaard Kristensen skitsere styrkeforholdet mellem journalister og kilder, det forkortede resultatet ser sådan ud:

Journalister

Styrker:
1. Kilderne er afhængige af medierne og må udvikle mediekompetence.
2. Kildernes konkurrence om opmærksomhed styrker journalisternes valgmuligheder mellem kilderne
3. Journalisterne kan spille kilderne ud mod hinanden og fungere som arena for uenighed

Svagheder:
1. Øget konkurrence mellem journalisterne
2. Journalister er afhængige af kilderne og må afveje hvor kritiske de kan være
3. Journalisters professionalisme er fulgt i kølvandet på kildernes frem for omvendt

Kilder

Styrker:
1. Professionalisme og offensiv mediestrategi fører til informationspres på medierne
2. Øget forståelse for medielogikken
3. Øget antal professionelle kommunikatører

Svagheder:
1. Behovet for positiv medieomtale
2. De mange kilder på markedet giver mindre redaktionel afhængighed af bestemte kilder
3. Øgede mediekrav til kilderne om samarbejdsvilje og forståelse for redaktionelle vilkår

Øget refleksion – også i krigstid
Såvel journalister som professionelle kilder har styrker og svagheder at slås med. Bogen handler ikke om hvordan kilderne bliver stærkere, men om at forbedre kildekritikken hos journalisterne og medierne generelt, så de kan varetage offentlighedens interesser bedst muligt. Nete Nørgaard Kristensen, og andre, har netop afsluttet arbejdet med rapporten om de danske mediers dækning af Irak-krigen. I den sammenhæng kom vi ind på de konkrete løsningsforslag hun peger på, når kildekritikken skal styrkes.

- Journalisterne skal reflektere mere over hvilke kilder de bruger, og hvad kildernes dagsorden er. Jeg har været med til at skrive rapporten om mediernes dækning af Irak-krigen. En af konklusionerne handler om, at medierne ikke gjorde sig klart i hvor høj grad de anvendte militære kilder. Det er logisk at anvende militære kilder, når det drejer sig om at få indsigt i en krig. Alligevel er det vigtigt at forholde sig til om det gjorde mediedækningen ensidig. Også kompetente kilder har en dagsorden bag deres udtalelser. Militære kilder har formentlig et andet syn på krigen end nødhjælpsarbejderen har. Generelt er det vigtigt at trække på alternative kilder, for at sikre en bred og nuanceret dækning af en historie. Derfor er det nødvendigt med en dybere refleksion over hvem der er ophavsmand til en historie, journalisten eller kilden? Og hvad kildens dagsorden er? Man kan undre sig over at medierne ikke altid efterlever de principper, men man må håbe at rapporten styrker refleksionen.

Ansvaret rækker højt op i geledderne
Refleksion er tidskrævende, tid er som bekendt penge og penge er der altid for få af. Derfor rækker ansvaret for den kildekritiske tilgang højere op end den enkelte journalist. Ansvaret involverer både medieredaktionerne, de faglige organisationer og journalistuddannelserne.

- Journalisten er under tidspres og har ikke tid til at researche. Journalisternes svar fra min undersøgelse til ph.d.-afhandlingen, viser at de har svært ved at gennemskue kildens baggrund for at medvirke til en historie. Problemet skal derfor op på redaktionelt plan. Kildekritik skal prioriteres højere i arbejdsrutinen. I stedet for kun at fokusere på morgendagens historie, kan man på redaktionsmøderne hive fat i en bestemt historie og gå detaljeret ind i en kildediskussion. Man kunne også bringe en liste over kilderne i slutningen af en artikel. Det ville gøre det klart for både journalisten og læseren hvilke kilder der anvendes, og bl.a. styrke bevidstheden om hvilke kilder der dominerer. På standsplan, dvs. i fagforeninger og på journalistuddannelserne, mangler der diskussioner af normerne og standarderne for kildekritik. Skellet mellem journalistuddannelserne og PR-uddannelserne udviskes. Journalistforbundet forener fx både PR- og informations-medarbejdere samt journalister. Er det en god idé? Formålene er forskellige for faggrupperne, selvom de ligner hinanden. Måske er det på tide med en mere klar politik på fagforeningsniveau, som nogle medieinstitutioner har. I DR må journalisterne fx ikke medvirke til medietræning af politikere. En sløring af grænserne mellem PR og journalistik rykker ved opfattelsen af hvad journalistik er, og dermed også journalistens legitimitet som uafhængig repræsentant for offentligheden.

Konkrete løsningsforslag
Kritikken af kilderne skal altså foregå på tre niveauer, hvor selvrefleksion, formaliserede rutiner og etiske overvejelser på journalist-standens vegne går hånd i hånd:

1. Den enkelte journalists ansvar: Hvilke kilder dominerer i de historier der skrives? Er det kilde eller journalist der sætter dagsordnen? Hvad er kildens interesse i at medvirke?

2. Ansvar på redaktionelt niveau: Arbejdsrutiner der tillader kildediskussioner af historier, kildelister i artikler eller arkiver.

3. Ansvar på standsplan: Faglige organisationer og uddannelser må sætte fokus på metoder, interesser og ansvar i relation til kilderne. Større fokus på sammenblandingen af journalistik og professionel kommunikation på uddannelsesmæssigt og fagligt plan, samt hvad den udvikling betyder for det indbyrdes samspil.

’De gode gamle dage’ er ikke et begreb som Nete Nørgaard Kristensen kan bruge til noget. På trods af at hun skruer op for advarselslamperne, mener hun også at den professionelle kommunikation mellem journalister og kilder har positive sider.

- Der væves ikke så meget i dag og budskaberne er klare. Det giver et bedre journalistisk resultat. Men bag den professionelle dialog har kilden en dagsorden. Journalisten har også en dagsorden, men den er ideelt set i offentlighedens interesse. Kildens interesse er derimod egennyttig, i retning af at tage sig godt ud eller få bestemte aspekter af en historie frem. Selvom det er journalistens ansvar ikke at blive drevet rundt i manegen, indarbejder de professionelle kilder automatisk en vis etik. For det er et problem for kilderne, hvis det bliver kendt, at de manipulerer med offentligheden. Jeg begræder bestemt ikke professionaliseringen af kilderne, men den skal følges op af agtpågivenhed fra journalisternes side.

Modspil og samspil
Relationen mellem journalister og kilder har mange facetter. Det er et modspil men også et samspil siger Nete Nørgaard Kristensen, hun forsætter – journalisters selvforståelse er at have en kritisk tilgang til kilderne, men der er også et strategisk element. Begge parter skal have noget ud af relationen, derfor kræver den gensidig forståelse og tillid. Derfor kunne det også være interessant at analysere hvordan de professionelle kilder oplever deres samspil med medierne, og hvilke overvejelser de gør sig i den sammenhæng.

”Journalister og kilder - slinger i valsen?” spiller på metaforen om dans. Det er teoretikeren Herbert Gans der har fundet på dansemetaforen, men det er Nete Nørgaard Kristensen der har tilføjet spørgsmålstegnet. Slingrevalsen mellem journalister og kilder er ikke åbenbar ifølge hende. Selvom kildernes professionalisme ofte fremstilles som en trussel mod medierne, følger medierne trop. Om de kommer til at danne fortrop på et tidspunkt, er uvist. Men Nete Nørgaards Kristensens bog hjælper medier og journalister godt på vej.

Relevant litteratur:

Mie Femø Nielsen (red.): "Spin - selvfremstilling og samfund",
Samfundslitteratur (2004, udkommer i december)

Jens Otto Kjær Hansen: "I andres brød", Ajour, 2004

Simon Cottle (red.): "News, Public Relations and Power", Sage, 2003

Aeron Davis: "Public Relations Democracy", Manchester University Press,
2002

Jerry Palmer: "Spinning into control", Leicester University Press, 2000



Links:

Center for Journalistik og Efteruddannelse har for kort tid siden
offentliggjort en rapport om journalister der interviewer journalister -
den findes her på deres site .

På Center for Medier og Demokrati i Netværkssamfundet (Modinet)'s
hjemmeside www.modinet.dk.
findes en rapport omhandlende mediernes dækning af
invasionen af Irak i marts/april 2003.