Gåden på gaden på Nørrebro

Det er snart tre år siden, at de begyndte at poppe op i bybilledet på Nørrebro. På kioskdøre, langs mure, på en container og i en port. 'Jeg elsker dig' stod der pludselig med så store og ærlige bogstaver, at man næsten skvattede af cyklen af bar forlegenhed. Der var ingen tydelig afsender, intet logo i nederste højre hjørne og ingen pressemeddelelse, der lige hjalp kommunikationen i gang og løftede lidt af sløret.

Plakaten var - kan det her afsløres - fremstillet af en designer, hvis kæreste var skredet fra ham. I et sidste forsøg på at få hende tilbage, bevæbnede han sig med tre velvalgte ord, en blød typografi, en græsgrøn farve og noget plakatklister. Plakaterne satte han en sen nattetime op langs ekskærestens daglige cykelrute og på "deres" steder i byen: På huset foran hendes hoveddør, på kiosken hvor hun plejede at købe smøger, i en port hvor de havde kysset, ved den restaurant hun havde fortalt ham alt, på den bænk de havde grædt. Lige meget hvor hun vendte og drejede sig i byen, ville hun blive mindet om deres tid sammen.

Viralt efterliv
Selv om plakaten umiddelbart var lavet med pigen for øje, havde den et ekstra lag, som gjorde effekten langt større og trak kampagnen ud af dreng-elsker-pige genren. De tre ord er vel klodens mest klichefyldte sætning og samtidig noget af det smukkeste og mest dybfølte, man kan sige. Det gjorde plakaterne umulige at ignorere i bybilledet.

At plakaten var renset for afsender, gjorde den åben for fortolkning. Er den til mig fra en hemmelig beundrer, spurgte man sig selv? Eller hvis man var mindre romantisk anlagt - er plakaterne første kapitel i en snu reklamekampagne for McDonald's, cowboybukser eller VisitDenmark?

Plakaterne fik med tiden deres eget liv. De blev revet ned og sat i glas og ramme, og på bedste viral vis muteret og sat ind i nye sammenhænge. Således begyndte folk at skrive deres egne kæresters navne på plakaterne: "Jeg elsker dig - Stine" eller andre ting, der lå dem på sinde - Jeg elsker dig islam, FCK, Kbh. og så videre.

Ned med det gennemtyggede
God kommunikation bliver på kommunikationsskolerne ofte reduceret til remsen om de fem hv'er: Hvem siger hvad til hvem i hvilket medie og med hvilken effekt.

Men hvad man ofte glemmer på skolebænken er, at den virkelig gode kommunikation er gjort af et stof, som ikke nødvendigvis kan sættes på formel. Den uovertrufne kampagne giver således rum til eftertanke og rækker hånden ud til modtagerne, involverer dem, inspirerer dem og bider sig fast. Hvilket desværre sjældent kan siges om kommunevalgsplakaternes generiske og gennemtyggede budskaber.

Kom tilbage til mig
Men opnåede den forelskede designer så det, han ville? Fik han pigen tilbage? Nej, kære læser - hun kom ikke tilbage. For lige så lidt som kommunikation alene kan redde kommunalvalg, så kan selv den bedst tænkte kampagne desværre ikke altid hele et knust hjerte.

(Designeren bag plakaten hedder Mads, og hvis du også elsker ham, kan du se, hvad han ellers laver her. Red.)