IWoz

Før iPod, iPhones, iTunes og iMacs, før verden stod stille under Steve Jobs' keynotes i turtleneck, var der et andet Apple og en anden Steve. Nu har han skrevet sin selvbiografi om at gøre alting selv, om practical jokes og en tid før internettet og den personlige computer. Og en lille smule om Steve Jobs.
af Claus Dahl

Steve Wozniak hedder den anden Steve. iWoz hedder hans selvbiografi. Han er den mindst kendte af de to Steves, der grundlagde Apple tilbage i slutningen af 70’erne. Men det var Woz, der tryllede - og egenhændigt designede Apples første blockbuster. Verdens første brugbare personlige computer.

 

 

I selvbiografien fortæller Wozniak troskyldigt sin ghostwriter sin livshistorie, grundigt og kronologisk. Wozniak er ikke ideelt biografimateriale. Han er, hvad man kan kalde en klassisk nørd. Tekniker. Sky. Ekstraordinært sky overfor piger. Men også en fremragende ingeniør. Og til trods for sin sky natur også et barn af de frie og rockende 60’ere og 70’ere i The Bay Area, området omkring San Francisco.

 

Hemmelig far

Som Wozniak fortæller historien, så var hele hans liv før Apple skruet sammen præcis sådan, som et liv skal skrues sammen, hvis man vil være verdens bedste og ensommeste computerdesigner og på den måde starte en revolution.

 

Woz' far var ingeniør før ham. Steve ved ikke rigtig, hvad faren lavede, for hans arbejde var top secret - udvikling til militæret. Faren lærte Steve om fysik, elektronik og matematik fra en tidlig alder. Steve var altid den bedste, når der var "Science Fair" - teknisk projektuge, hvor man skulle bygge et eller andet, der havde noget at gøre med de videnskabelige fag i skolen. Han byggede atommodeller, solsystemer, regnemaskiner. Han vandt altid en præmie.

 

Han havde gaven. Han ville lære alt, undersøgte alt og forsvandt helt ned i de tekniske problemer. En smule besynderligt for en selvbiografi måske, men iWoz beskriver omhyggeligt alle Steves elektronikprojekter fra skoletiden. Han kan huske, præcis hvordan han fandt på dem. Hvilke problemer der var undervejs og hvordan han fandt frem til løsningen på dem. Det er altsammen kommet med i bogen. At bygge disse modeller var hjerteblod for Steve. Et stop på vejen mod Apple.

 

Wozniaks anden passion var practical jokes. Dem gik han til med samme grundighed som elektronikprojekterne, og også de får fuld dækning i selvbiografien – fra hans ring-en-vits linje, over det store banner med fuck-finger, han og nogle venner ville udløse over Steve Jobs' high school dimission, til de ”blue boxes”, han byggede og solgte sammen med Jobs, så man kunne hacke telefonsystemet og slippe for at betale, når man ringede long distance. Man fornemmer, at de forskellige telefonhacks, Wozniak lavede, var særligt lykkelige projekter, fordi de forenede practical jokes med elektronikkonstruktioner.

 

Det var gennem practical jokes, de to Steves mødtes. De kunne begge lide den slags. De kunne begge lide elektronik. Så skidt med, at Jobs var 4 år yngre end Woz og stadig gik i high school. For rigtige geeks betyder alder ingenting. Blue box hacksene blev Woz og Jobs første kommercielle samarbejde. Endnu bare en hobby, men der var penge i den.

 

 

Revolution i støbeskeen

Wozniaks 70’ere var voldsomt forskellige fra i dag, hvad angår computere. Computerrevolutionen var knap nok sket endnu. Da Woz voksede op, var computeren stadig en mainframe. En stor maskine, der stod et andet sted, som det krævede særlige privilegier at få adgang til. De gamle mainframes havde ingen CPU - den centrale mikroprocessor i en moderne PC - for den var kun lige ved at blive opfundet.

 

Den personlige computer, PC’en, havde kun de færreste drømt om endnu, og selv for Wozniak var det kun en hobby. Der var netop startet en lille gruppe af entusiaster, folk som Wozniak og hans venner, der mødtes i the Homebrew Computer Club i Silicon Valley, der brændte for den idé. Også blandt entusiasterne var det mainframen som idé, der dominerede. De første computere, der var til at betale for private, var små kits, man selv kunne bygge. De havde hverken display eller tastatur, men små indikatorlys på et frygtindgydende panel. Man programmerede dem ved omhyggeligt at sætte enkeltbits i det interne lager via små kontakter på panelet.

 

Wozniak var ikke tilfreds med den idé. Han ville have et system, man kunne bruge uden alt det besvær, så han byggede sin egen maskine. Han gav den en skærm og et minimalt display og regnede ud, hvordan man kunne programmere den - i et af datidens nye programmeringssprog, BASIC. Ideen til at bruge BASIC i selvbyggercomputerne kom i øvrigt fra en anden entusiast, Bill Gates, der havde lavet BASIC-fortolkeren til det første kit, Altair 8800.

 

På det tidspunkt, Woz begyndte at komme i Homebrewklubben, havde han som sagt allerede mødt Steve Jobs. Det, Woz manglede i street smarts og gå-på-mod, hans tekniske talenter ufortalt, havde Steve Jobs i rigt mål. Når Woz manglede dyre chips til sin prototype, som han ikke havde råd til, ringede Jobs til fabrikken og fik chipsene tilbudt som gratis vareprøver. Hvad Woz lavede som en gør-det-selv prototype, præsenterede Jobs hurtigt derefter som et produkt til en lokal elektronikforhandler. Forhandleren stod tilfældigvis og manglede en computer, så han kunne komme med på den nye hobbybølge med personlige computere. Og sådan, nærmest ved et tilfælde, kom selskabet Apple til verden.

 

Jobs og Woz ville egentlig slet ikke starte en virksomhed - men ved at sælge 500 kopier af Woz' første prototype kunne de få råd til flere chips og flere prototyper og måske også tjene lidt til sig selv.

 

Apple

Woz var ikke tilfreds med sin første Apple computer. Det var stadig et kit, noget, man selv skulle samle færdig, og den kunne ikke alt det, han vidste, han kunne få maskinen til. Den kunne kun det samme som de andre computere. Han gik straks i gang med at designe den næste maskine. Han udnyttede til fulde det hastige udviklingstempo hos chipfabrikanterne og designede en prisbillig maskine med hidtil uset kraft.

 

På det tidspunkt, og fordi Woz var exceptionel, kunne én mand stadig designe hele maskinen. Woz designede en maskine med eget tastatur. Med mulighed for at bruge et almindeligt TV som skærm. Med farver på skærmen. Han brugte alle de tricks, mange års hacks og selvbyggerprojekter havde lært ham. Muligheden for farve var ikke noget, han havde som standard i TV-apparaterne, men han havde regnet ud, hvordan man skulle sende data til skærmen, sådan at det blev farve - og det gjorde Apple II så, som den eneste maskine i verden. På samme måde da maskinen fik sit første diskettedrev. Det var Woz, der eksperimenterede og brugte sin formidable sans for at anvende de fysiske begrænsninger i apparatet til sin fordel.

 

Wozniak er både ærekær og meget ærlig i sin biografi, så han gør en del ud af ikke at tage æren for at være den første, der lavede en kompakt personlig computer, hvor alle delene var der. Det var, fordi de andre skyndte sig for meget og lavede dårlige maskiner, der ikke rigtig kunne mere end de første grimme selvbyggerprojekter, forstår vi. De andre satte bare en pæn kasse på. Wozniak ville lave en ny computer i en helt anden kategori.

 

Karakteristisk fra firmaets begyndelse var den klare holdning til enkelhed, helt ned til produktets navn. Apples tidlige konkurrenter hed Commodore PET og TRS-80. PET lyder selvfølgelig meget tilforladeligt, men det var en forkortelse for Personal Electronic Transactor. Teknikken var pointen. Apple II hed bare Apple II. Ikke at navnet var så omhyggeligt designet. Jobs kom på det. De kunne ikke komme på et andet. Så blev det Apple. Allerede før firmaet startede, havde de tænkt over problemet med Beatles-pladeselskabet Apple Records. "Det går nok, de laver jo noget helt andet" var holdningen - og dog er sagen først endt med forlig her i 2007 - 30 år senere.

 

Da Apple II var ved at være klar, var Jobs og Woz også godt igang med at skaffe penge til at bygge maskinerne for. Apple I havde de stort set selv samlet hjemme ved køkkenbordet, og det var ikke sjovt. Løsningen på det problem var enten at lave utrolig få maskiner - og det ville de ikke - eller utrolig mange - og det kræver kapital.

 

De tog en runde. I en historie som den, man hører umiddelbart før enhver revolution, var der ingen, der ville røre ved dem. En enkelt venturekapitalist gav dem navnet Mike Markkula. Markkula havde sin fortid som sælger hos Intel, og han han var god til salg og markedsføring. Med Markkula som indpisker skiftede Apple hurtigt gear fra hobbyforetagende i elektronikbranchen til PC producent. De værste practical jokes blev ryddet op. Billige jakkesæt blev købt. Steve Jobs fik at vide, at han ikke længere kunne optræde i bare tæer, som han havde gjort, da han lavede sit allerførste salg af Woz' første prototype. Jobs lærte marketinglektien bedre end Wozniak, skulle det senere vise sig.

 

Held og regneark

Apple lavede Apple II uden nogen klar idé om, hvad den skulle bruges til. Wozniak havde demonstreret lige fra starten, at man kunne skrive spil til maskinen. Og selvom maskinen var den hidtil kraftigste på markedet, så var det primært hjemmebrug, den var tænkt til. Hobbybrug var også grunden til Apples tidlige succes. Som den eneste af de tidlige maskiner havde Apple II mulighed for at lave grafik og ikke bare tekst på skærmen, og i løbet af kort tid udkom utallige spil til maskinen. Spillene skabte den første bølge af succes.

 

Hele ideen med en personlig computer, man kunne leve af at levere software til, var ny, og der var få, der vidste, hvad man skulle bruge computeren til. Computere var stadigvæk noget, organisationer brugte til at regne og administrere med. Kun de færreste havde endnu regnet den interaktive software ud som kategori. Apples store succes kom da også fra en helt uforudset kant.

 

Til Apples store held var der andre, der så mulighederne i maskinen. I 1979 - to år efter maskinen var blevet introduceret og var et moderat hit - kom verdens første elektroniske regneark, Visicalc, til Apple II. Når man har brugt et regneark i fem minutter, virker det som en fuldstændig indlysende idé. Men ideen var altså ikke mere indlysende, end at det tog et par år, fra de første computere kom på markedet, til Dan Bricklin fik den.

 

Visicalc ændrede fuldstændig det arbejde, man kunne lave på et kontor med en personlig computer. Hvilket kontor i dag er ikke dybt afhængigt af hjemmegjorte mini-applikationer lavet i regneark? Den effekt, regneark bliver ved med at have i dag, havde de lige fra begyndelsen - også for Apple. Fra den ene dag til den anden gik Apple fra at være producent af hobby- og hjemmecomputere til at have 90% forretningsbrugere. Forretningsfolkene krævede hurtigere datalagring, så Apple fik diskettedrev i stedet for båndstationer, som den ellers - ligesom alle andre tidlige computere - havde i begyndelsen.

 

Ironisk nok var det Apples pludselige succes i forretningslivet, der fik IBM til at gå ind i markedet for personlige computere og senere fuldstændig overtage det. Da IBM introducerede deres PC, indrykkede Apple store annoncer, der bød IBM velkommen. Apple regerede markedet på det tidspunkt og kunne jo ikke endnu ane IBM’s senere totale dominans.

 

Succesen med Apple II fik en anden konsekvens: Apple gik på børsen i den største IPO, siden Ford startede sin bilfabrik. Steve og Steve blev meget rige.

 

 

Jobs vs Wozniak

Bogen er præget af et underligt afdæmpet had/kærligheds-forhold mellem Steve Wozniak og Steve Jobs. Fra begyndelsen er Wozniak ude efter Jobs: På et tidligt job, hvor Jobs skaffede kontrakten og Woz lavede arbejdet - spillet Breakout til Atari, lavet i hardware på 4 dage - snød Jobs Woz for en del af indtægten, og det er selvfølgelig kommet med i bogen, med regibemærkningen "Jeg kan ikke forstå, hvorfor han gjorde det". Den modstand er der konstant. Omvendt nærer Woz også stor respekt for Jobs - det var trods alt Jobs, der kunne skaffe kontrakterne, og på den måde gav dem begge den formue, de har nu, og glæden ved at have lavet den første super succesrige personlige computer. I slutningen af 70’erne var Apples computere de mest almindelige i verden.

 

Så kommer forbeholdet igen: "Mange synes, det var illoyalt af Jobs at forlade Apple", man fornemmer, at Woz var en af de mange. Og selv de succeser, som verden hylder Jobs for i disse år under Woz: Vi skal lige have med, at iMaccen og Ipodden skam allerede var undervejs, før Steve Jobs kom tilbage.

 

Modsætningen virker drevet af de ting, der siden skete. Jobs tacklede Apples udvikling bedre end Wozniak. Hvor Wozniak forsvandt for ikke at komme tilbage, lykkedes det for Jobs at komme hjem til Apple og fuldstændig overtage firmaets personlighed. Det verdensomspændende, som afgud dyrkede, designtempel, Apple er i dag, har meget lidt med Wozniaks gamle hacker-Apple at gøre. Det er svært at høre Jobs' berømte bemærkninger om Microsofts dårlige smag, i Wozniaks mund. Ideen om, at stil er lige så vigtigt som kunnen, er anti-Woz - og af samme grund er Woz næsten nødt til at blive anti-Jobs.

 

Det var egentlig meningen, at Jobs skulle have skrevet forordet til bogen. Da han han havde læst den, afviste han at gøre det, og det er egentlig let nok at forstå.

 

Fejlskud, fjernkontroller og festivaller

Apple blev hurtigt et stort sted – noget, der ikke rigtig passede Wozniak. Der skete i Apple det, der sker i enhver virksomhed, der vokser hurtigt: Organisationen tog magten fra de talentfulde individer. Apple II maskinens direkte afløser var et dårligt design. Den virkede ikke med Apple II software og blev ikke en succes. Man startede projektet med Macintosh, den rent grafiske computer, efter at Wozniak og Jobs havde været forbi Xerox PARC og set deres tidlige modeller af den slags maskine. Projektet blev givet til andre ingeniører end Woz - han blev hos sit hjertebarn, Apple II. Apple II var stadigvæk Apples primære indtægtskilde, men den fik alligevel en stedmoderlig behandling.

 

Wozniak begyndte at blive træt af livet i Apple. Det fik ham til at gå i gang med en hel masse andre ting. Han købte en flyvemaskine og lærte at flyve. Han faldt ned med sin flyvemaskine og mistede kortvarigt hukommelsen. Han afsluttede college.

 

Barn af 70’erne, som han var, fik han den ide at bruge sine penge til at genoplive den gode stemning fra Woodstock, så han arrangerede en gigantisk rock festival, der satte en bunke af hans penge over styr.

 

Ingen af delene kunne imidlertid skjule, at Wozniak kedede sig i Apple, hvor han ikke havde den indflydelse, han ville have, og lavede den form for arbejde, han havde lyst til. Så til sidst forlod han stort set Apple. Han beholdt sit job, formelt, men holdt i virkeligheden op med at arbejde for firmaet.

I stedet fik Wozniak sin lyst til at arbejde alene og arbejde med elektronik styret ved at starte en lille sideforretning til Apple, der lavede - af alle ting - en universal fjernkontrol til TV, videomaskine og så videre. De fik den lavet, de fik den introduceret, det var verdens første af slagsen - men firmaet blev aldrig rigtig til noget.

 

Og så skiftede Woz kurs igen. Han blev overbevist om, at undervisningen i de tekniske fag, i elektronik og computere, i high schools var for dårlig. Wozniak var på det tidspunkt en rig mand, og han kunne givetvis have lavet de manøvrer, en rig mand kan, starte programmer og tale med politikere og sætte fonde op. Wozniak kan imidlertid bedre lide det enkle, så han begyndte simpelthen selv at undervise. Han støttede også de lokale skoler økonomisk, men primært begyndte han simpelthen som lærer.

 

Gør-det-selv mennesket

En afgørende ting, med et tydeligt ekko i disse Web 2.0 tider, er Wozniaks trosbekendelse: Gør det selv. Det eneste, der glæder Wozniak, er at gøre det selv og at lykkes med det. Den eneste idé, han tror på, er den, der føres ud i livet af den stærke idemager.

 

Gør-det-selv menneske er det, Wozniak er først og sidst. Altid eksperimenterende, altid i gang med at udvikle et eller andet.

 

Wozniak slutter sin selvbiografi med nogle, efter hans mening, gode råd til andre, der gerne vil gøre det selv og starte en forretning, hvor de laver noget nyt og unikt. Han kalder dem leveregler, og på den måde gør han det at finde på til hele historien. Det, det hele handler om for Woz. At lave noget nyt. Reglerne er enkle:

 

Tro på dig selv. Glem al tvivl.

Hvis man skal lave noget nyt og innovativt, så vil alverdens mistroiske tilskuere misforstå dig eller ligefrem forsøge at overbevise dig om, at din idé er dårlig. Hvis man vil have held med ideen, må man være i stand til at overhøre dem og stole på sit eget instinkt.

 

Tænk i gråtoner

Man kommer ingen vegne, hvis man læser sig selv fast i en bestemt opfattelse. Man er nødt til at have nuancerne og spørgsmålene med. Det er ikke sort og hvidt. Tænk i gråtoner.

 

Arbejd alene

Hvis der er et råd, der går igennem bogen som Wozniaks helt afgørende livsbetingelse, så er det denne her. Wozniak er ikke til store forsamlinger og store organisationer. Han kan lide små grupper, eller endda helst at arbejde alene uden forstyrrelser og uden andres spørgsmålstegn ved det, han laver.

"Hvis du ikke kan lide at lave det alene, så burde du slet ikke lavet det!" er Wozniaks råd, men mere end det: Det er klart fra erindringerne, at det er Wozniaks forbehold over for alle de andre, der har bestemt hans oplevelser.

 

Efter endt læsning sidder man tilbage med den ide, at iWoz er Woz' forsøg på at råbe "HEY! JEG VAR DER ALTSÅ OGSÅ!" til en tid, hvor Apple er blevet helt synonym med Steve Jobs' fantastiske gave for halvmytologisk marketing. Wozniaks egen morale om, hvordan man skal være og hvordan man skal arbejde, er anti-tesen til den moderne hemmelighedsfulde gadget-religion, Apple er blevet synonym med. Hele afgudsdyrkelsen af Jobs må være Woz personligt imod. Det stjæler hans andel i Apples historie. Ideen om at sætte sig selv på scenen, at være produktet i stedet for blot at lade produktet være produktet. Det er indbegrebet af alt, hvad han ikke selv er, kan og tror på. Det sætter forskellene og uenighederne mellem Jobs og Woz i relief. Det gør i virkeligheden bogen en lille smule trist, for Woz mistede jo også en vennen Steve Jobs, en geek, han havde det sjovt med, undervejs. Det er ikke underligt, Woz har haft lyst til at råbe op - og det er heller ikke underligt, at det blev uden et forord fra Jobs...

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job