Is green the new black? - CSR i den danske modebranche

I en undersøgelse fra 2006 udarbejdet af MoKo viste det sig, at danske modevirksomheder, blandt internationale kollegaer, har ry for at være mere social ansvarlige end selv samme kollegaer.
af Maja Raunbak

Umiddelbart har ryet intet konkret på sig, men det er en gylden mulighed for de danske modevirksomheder for at cementere den danske modebranches position som socialt ansvarlig. Samtidig er den nuværende position, og branchens fremgang generelt, et solidt fundament at bygge videre på og derigennem omsætte ryet til konkret handling.

 

Når det er en fordel for de danske modevirksomheder at arbejde med CSR og iværksætte socialt ansvarlige og bæredygtige elementer i produktion og markedsføring, er det baseret på en vurdering af udviklingen inden for forbrugsværdier, som over de næste år vil bevæge sig fra et optimalistisk forbrug i retning at et mere substantialistisk forbrug. Hvor forbrugere før ville have alle de luksusvarer, de kunne tænke sig, er tendensen på vej mod en mere ansvarligt og kvalitetsfunderet forbrug. Forbrugere udvikler et mere immaterielt forbrug og køber færre varer end tidligere – til gengæld er produkternes pris og kvalitet højere. Trendanalyser viser, at trendsættere i nogen tid har været optaget af disse nye forbrugsværdier. Om få år vil den store mainstreamgruppe følge trop og efterspørge varer, som opfylder ønsket om varer af en høj kvalitet, som samtidig er produceret ansvarligt.

 

Undersøgelsen

For at finde frem til hvordan danske modevirksomheder kan arbejde strategisk med CSR og integrere social ansvarlighed i deres brand, har jeg først undersøgt, hvordan danske modevirksomheder på nuværende tidspunkt arbejder med CSR, og dernæst hvordan målgruppen forbrugere reagerer på disse tiltag. Danske modevirksomheder er repræsenteret ved medlemmerne af Danish Fashion Institute og modevirksomheder nævnt i dagspressen gennem de seneste 10 år, i relation til social ansvarlighed.

 

Læs specialet her

Forsiden af specialet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også