Hvordan fandt du ud af, at der var noget, der hedder intimkoordinator?

Jeg læste en artikel i Soundvenue for nogle år siden, da serien Sex Education lige havde haft premiere på Netflix. Artiklen handlede om britiske Ita O’Brien, der er Intimacy Coordinator og Movement Director og en af pionererne inden for faget. Jeg havde ikke hørt om det før, men syntes, at det lød for vildt og tænkte, at det kunne jeg godt tænke mig at finde ud af, hvordan man blev. Det gør man så ikke lige i Danmark eller i Norden. Der findes uddannelser i både USA og England, men så kom COVID og lukkede det hele ned på de fysiske uddannelser. Så jeg var nødt til at tage en masse onlinekurser og læse alt det, jeg kunne finde om det på nettet. 

 

Her kan du se, hvordan Ita O’Brien arbejder som intimkoordinator. Se flere videoer her.

 

Har du selv en baggrund som skuespiller?

Nej, men jeg kommer fra en familie, hvor der gennem fire generationer er eller har været skuespillere. Jeg er født og opvokset i hele det der miljø, og jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde kreativt på en eller anden måde. Men jeg har brugt mange år på at finde ud af, hvordan det egentlig skulle være. Jeg har en enorm stor kærlighed til skuespillerfaget og ved meget om, hvad det vil sige at være skuespiller på godt og ondt. 

 

Er det noget, der kommer til at blive mere udbredt?

Jeg er helt sikker på, at intimkoordinering bliver en stor ting i Danmark, det skal bare lige slå igennem. En ting er, at man finder det i England og USA, men det har været spændende at undersøge, hvordan det egentlig var herhjemme, og hvad behovet var. Så jeg holdt en masse møder med skuespillere i mit netværk, med instruktører og med skuespillerforbundet for at blive klogere. Så jeg er en blanding af autodidakt kombineret med de kurser og små uddannelser, jeg kunne tage online. Det startede med, at jeg blev kontaktet af en fra DR for omkring et år siden, hvor jeg fik min første opgave på en serie, der hedder Ingen vej tilbage, og så har jeg stort set været i gang siden. Det er cirka et års tid siden nu.
 

Ingen vej tilbage
 

Hvorfor er det vigtigt?

Udgangspunktet er, at vi skal passe på vores skuespillere. Det er dem, der ligger krop og sjæl til arbejdet. Men det at være intimkoordinator er også, at det i bund og grund handler om arbejdsmiljøet for alle på filmsettet. Hvis man er i et rum, hvor der er en skuespiller, der får sine grænser overskredet, så har alle i det rum en eller anden form for ansvar. Men hvem er det, der skal redde situationen? Hvem er det, der skal bryde stilheden? Jeg har haft lysmanden, lydmanden og dem, der står for regi, komme hen til mig for at sige: ”Hvor er det rart, du er her.” Da vi optog ungdomsserien Salsa på DR, var skuespillerne meget unge, og så står der en masse voksne mænd omkring dem og kigger på. Det er en meget følsom situation. Men som intimkoordinator er det mit ansvar at sørge for, at der bliver taget hånd om det for alles bedste, og det betyder meget for alle på settet, at de kan udføre deres professionelle arbejde og vide, at der er en, der har styr på det. 

 

Salsa

 

Hvordan er arbejdsprocessen?

Det starter typisk med, at jeg taler med producenten, så jeg bliver sporet ind på projektet og forventningerne. Så taler jeg med instruktøren for at forstå hans eller hendes vision, og hvad det er for historier, vi skal fortælle. Men også for at finde ud af, hvorfor den scene overhovedet er vigtig, og hvad den fortæller. Jeg finder ud af, hvad karakterernes relation er til hinanden, hvad deres relation er til den intime situation i scenen. Så taler jeg med fotografen, så jeg ved præcis, hvordan scenen skal skydes. Hvordan ser den ud, hvad ser vi, hvad ser vi ikke, hvad er det, vi skal simulere, og hvad er det, vi ikke skal simulere? Jo flere detaljer jeg kan få, jo nemmere bliver mit arbejde. Til sidst ringer jeg til skuespillerne og taler med dem om, hvordan de har det med scenen, og hvad deres umiddelbare tanker er. Hvis der så er noget, de har et eller andet problem med eller ikke har det så godt med, så er jeg ikke interesseret i at vide hvorfor. Det handler om at respektere deres grænser. Men måske har de et bud på, hvordan man så kunne gøre det anderledes. Så kan jeg så vende tilbage til instruktøren eller fotografen og sige, at vi er nødt til at lave det og det om. Jeg vil aldrig tvinge en skuespiller til at gøre noget, vedkommende ikke har lyst til.

 

Er der forskel på gamle og unge?

Når vi optager, er vi i et rum, hvor vi har lavet en eller anden form for kontrakt. Vi siger, at det er her, hinandens grænser går, og det er det, vi arbejder ud fra. Det er klart, at hvis jeg har to uddannede, erfarne skuespillere, så ved de godt, hvordan man gør, og vi kan komme rimeligt hurtigt videre. Med de unge skuespillere tager man det lidt ad gangen og lægger langsomt lag på. Man kalder det en koreografi inden for intimkoordinering – det bliver en slags dans, der skal øves. Det bliver tit en ret grineren proces, hvor alle er med til at skabe fortællingen i scenen. 

 

Men en skuespiller er vel vant til den slags?

Det er nyt, at man ligesom mig begynder at tage en snak generelt i miljøet om intimitet, og hvor grænserne går. Man har en tendens til at glemme, at skuespillere er helt almindelige mennesker, der ikke nødvendigvis er trygge ved at klæde sig af foran et filmhold. Det er naturligvis forskelligt fra skuespiller til skuespiller. Når du skal indspille en sexscene, så er der to mennesker, og man skal røre ved hinanden. Hver enkelt person i verden har deres egne grænser, og det er umuligt at regne ud, hvor de grænser går. De fleste har det svært med baller, skridt og bryster, men hos nogle går grænsen ved håret, eller nogle kan ikke klare, at en fremmed rører ved deres fødder. Derfor er det enormt vigtigt, at man har styr på, hvor det er, vi kan røre hinanden, og det er det, jeg går ind og styrer.  

 

Hvordan var det i ”gamle dage”?

Hvis man skal nævne et ekstremt eksempel, så kom det frem på et tidspunkt, at skuespillerinden Maria Schneider under indspilningerne af Sidste Tango i Paris (1972) anklagede instruktøren Bernardo Bertolucci og skuespilleren Marlon Brando for, at hun havde følt sig voldtaget under indspilningerne. Hendes karriere gik i stå i en lang periode efterfølgende. Den sexscene ødelagde hendes karriere fuldstændigt, og hun mistede lysten til at vende tilbage til film. Sådan en situation må jo selvsagt ikke opstå. 

 

Kan man ikke bare undgå sexscener?

Der er faktisk mange instruktører og manuskriptforfattere, der holder sig fra at skrive intime scener. De ved ikke, hvordan de skal gribe det an og bryder sig ikke om at indspille den type scener. Der er det jo fedt at have en intimkoordinator. Pludselig skaber vi et rum for, at vi kan snakke om det, uden at nogen føler, at deres grænser bliver overskredet. Vi kan tale om, hvordan man beder en skuespiller om at tage tøjet af, om at se ud på en bestemt måde, lyde på en bestemt måde etc. 

 

Så du er skyld i, at vi kommer til at få flere sexscener i danske serier og film?

Det håber jeg da, men det skal være scener, der giver mening. Vi gider ikke ligegyldige sexscener. De skal bidrage til historien. Det er meget vigtigt, at der er taget stilling til, hvorfor scenen er med, og hvad den skal fortælle.

 

Kan en mand blive intimkoordinator?

Egentlig er der ikke noget i vejen for, at en mand kunne være intimkoordinator, men kvinder bryder kutymen i en branche, der i mange år har været meget domineret af mænd. Det fede ved at have en kvindelig intimkoordinator er, at du får et rum, hvor der ikke kun er mænd. Det er begrebet ”The Male Gaze”, man taler ind i, hvilket har præget hele branchen. Men jeg ser intet i vejen for at have en mandlig intimkoordinator. I sidste ende handler det om at være professionel og have styr på sin profession. Hvis du kan skabe et rum og et sprog for, hvordan vi arbejder med den typer scener, så er det da lige meget med køn. 

 

Hvilke projekter arbejder du på nu?

Efter sommerferien går jeg i gang med en ny serie og en film. Og så er vi en masse, der håber, at der kommer en ny sæson af Salsa. Og så er jeg i gang med at lære en op, som jeg også kommer til at sparre med. Jeg mangler en, jeg kan vende og dele tingene med.