Interview med Jeff Nussbaum
Kan man tale klimaet op?

Skrevet af

Katja Dahlberg

4 artikler

3 indlæg

Vi ved det jo godt. Den er helt gal med klimaet. Vi er blevet pisket med løftede pegefingre, bombarderet med klimapanelet IPCC’s hieroglyffer og har hørt alle brandtalerne. Alligevel rører det os ikke rigtigt. Men kan den perfekte klimatale ændre på det? Det spurgte jeg Jeff Nussbaum, tidligere taleskriver for Joe Biden og Al Gore, om.
Jeff Nussbaum var i København for at kåre vinderne af WWF’s klimatale-konkurrence for studerende. De tre vindere holdt deres tale for Helle Thorning-Schmidt og flere af verdens ledere og virksomhedsledere på konferencen Global Green Growth, hvor Danmark også modtog WWF’s internationale klimapris ”Gift to the earth” for at have verdens mest ambitiøse klima- og energimål.
 
Men hvad betyder 2-gradersmålet, 6-gradersstigningen og målet om 40 procents reduktion af drivhusgasser? For de fleste mennesker ikke et klap, og derfor kan vi skyde dem ned med nok så mange analyser og grafer, det gør egentlig ikke en forskel. De fleste klimaskeptikere er godt nok efterhånden affejet som storbytosser i tights, og der er konsensus om, at klimaforkæmperne er the good guys. Det kan bare ikke rigtigt få folks pis i kog. For vi kender alle sammen de rationelle argumenter, men de er så abstrakte, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre med den form for viden. Vi oplever ikke, at det påvirker vores hverdag, og vi tror ikke, at vi kan gøre noget ved det. Så hvad gør vi nu, lille du?
 
Det spurgte jeg klimataleekspert Jeff Nussbaum om, da vi mødtes på hans hotel i indre by. Nussbaum startede sin karriere som praktikant hos Al Gore, der som glødende klimaforkæmper i 2007 vandt Nobels fredspris sammen med FN’s klimapanel IPCC. 
 
“It is time to make peace with the planet”
 
I dag er Nussbaum partner i West Wing Writers, et prominent taleskriverbureau i Washington, der primært består af tidligere taleskrivere for demokratiske toppolitikere. Cirka 40 procent af kunderne er politikere, NGO’er og organisationsfolk. De sidste 60 procent kommer fra det private erhvervsliv, og her er indgangen typisk en ny topchef, der skal profilere sig eller en siddende direktør, der skal til at gennemføre store organisationsforandringer.
 
At private chefer bruger professionelle taleskrivere er endnu ikke særlig udbredt herhjemme, men Kristian Madsen forudser i sin bog om taler, at fænomenet vil brede sig i Danmark i de kommende år. Det er Nussbaum enig i.
 
”Den strategiske tilgang til kommunikation, som professionelle taleskrivere mestrer, er netop den form for storytelling, som vi ser bliver en mere og mere efterspurgt kompetence i politik, men bestemt også i private virksomheder.  Inden man går i gang med arbejdet med en tale, vil man altid starte med at spørge til, hvor taleren passer ind i den pågældende organisation, hvor organisationen eller virksomheden passer ind i branchen, og hvor branchen passer ind i verden og historien, og så skaber man en fortælling, der liner op, hvor vi har været, hvor vi er, og hvor vi skal hen. Den gode tale kræver altså en strategisk og holistisk tilgang, præcis som enhver strategisk tilgang til kommunikation generelt gør”.
 
Hvordan sikrer man, at talen passer til taleren?
”Jeg plejer at sige, at hvis man argumenterer som dem, så lyder man som dem. Men altså, store taleskrivere stjæler alle sammen deres bedste ting. Kunsten er måden at gøre det på, og så er man naturligvis nødt til at have respekt for den måde, taleren gerne vil kommunikere på. For eksempel var det vigtigt for Gore at føle, at han talte til folks intellekt, mens Biden gerne ville tale direkte til følelserne. Da jeg var helt grøn og skrev for Gore, kan jeg huske, at han engang imellem stak hovedet ud af sit kontor og råbte ”scribe, scribe”, og så kom vi alle sammen pilende til, for at skrive hans ord ned, men den gode taleskriver skal også kunne udfordre taleren på hans strategi, ordvalg og argumentation. Det gælder ikke mindst, når man taler om et så komplekst emne som klimaet”.
 
Hvad kan vindertalen?
”Det, jeg så godt kunne lide ved den, var, at her havde vi tre naturvidenskabelige studerende, der sagde: Vi begyndte at læse det her, fordi vi troede, det gjorde en forskel. Videnskaben er helt klar, men der er ingen, der lytter. Derfor har vi ikke bare brug for videnskab. Vi har brug for lederskab. Et meget enkelt og meget klart budskab”.
 
Vinderne af WWF klimatale-konkurrence: Tre studerende fra Københavns Universitet vinder WWF’s konkurrence om at skrive den bedste klimatale
 
Undersøgelser viser, at selv om de fleste efterhånden kender til de negativt afledte resultater af klimaforandringerne, så opfatter folk det også som en fjern trussel. Hvordan ændrer man ved det?”
 
”Det er jo det, der er så forbandet svært. Vi ved, at folks opfattelse af deres egeninteresse er meget kortsigtet. Du ved, stiger benzinpriserne eller ej, eller nå, så blev det sørme snevejr, så er der nok ikke noget om klimaforandringerne. Derfor batter den højtravende snak om fremtidens generationer heller ikke det store, når slaget skal slås ved stemmeurnerne. I stedet for de løftede pegefingre er man nødt til at tale om folks nære hverdag. Da jeg skrev for Gore, skulle han holde en tale i Main, USA’s blåbærstat. Her sagde vi. ”Se, blåbærproduktionen er flyttet til Canada, fordi det er blevet for varmt at dyrke blåbær her. I mister altså jeres job som en direkte konsekvens af klimaforandringerne”. Det var noget, folk kunne forstå”.
 
Og i Obamas Georgetown-tale nævner han orkanen Sandy?
”Præcis. Det er muligt, at Sandy ikke var en klimaorkan, men der var jo vand i undergrundsbanen i New York City. Tættere på kunne det ikke komme”.
 
Georgetown-tale
 
Betyder det, at klimaet er tilbage på dagsordenen?
”Nu er det jo sådan, at adfærdsændringer er noget af det allersværeste at have med at gøre, men ja, klima som tema er tilbage, men det er ikke politisk tilbage. Det havde der nok været en chance for, hvis det ikke var for finanskrisen, men den betyder, at argumentationen om, at det er for dyrt at gøre noget for klimaet lige nu står meget stærkt. Obama kommer altså ikke til at gøre noget rent lovgivningsmæssigt, men han kan til gengæld gøre en hel del, hvad angår regler, for eksempel i forhold til energieffektivitet og kraftværker”.
 
Du siger med andre ord, at selvom klimaet ikke vinder stemmer, så vil Obama alligevel prioritere det? Hvordan vil det give sig til udtryk?
”Det er tydeligt, at han tænker på sit eftermæle. Det betyder, at vi fortsat vil høre ham tale om klimaet, men det vil ikke fylde vildt meget i kommunikationen til den brede befolkning. I stedet vil han gøre meget ud af at kommunikere til ministerier og andre stakeholdere, som er dem, der i realiteten skal være udførende på de tiltag, han vil kunne få igennem”.
 
Hvad vil du råde danske klimakommunikatører til?
”Vær meget klar og meget konkret omkring, hvad dit budskab er. Vis, hvad klimaforandringerne betyder for den enkelte, lokalt, lige her og nu”.
 
Efter at have sagt farvel til Nussbaum begiver jeg mig ud på hotellets gangbro ved Kalvebod Brygge, hvor vandet næsten når lamellerne, og regnen siler ned. Tidligere i år forudså forskere fra DMI, at vi i København i fremtiden vil opleve skybrud med op til to meter vand på Rådhuspladsen, skader i milliardklassen og tusindvis af flygtende københavnere, hvis klodens temperaturstigningerne fortsætter. Men spørgsmålet var jo, om den perfekte klimatale kunne ændre ved det? Det kan den næppe, men hvis vi bliver ved med at vise, hvad klimaforandringerne og energipolitikken helt konkret betyder for dig og mig, lige her og nu, så bliver det klart, at vi alle kan gøre en forskel. Det er kommunikativt lederskab.
 

Relaterede artikler

Skriv trofæ-talen i mål - Sidste måned var Rune Kier den første dansker til at vinde en Cicero Speechwriting Award. Her kommer hans K-guide til tr...

Giv din stemme

10 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

56 JOB

Group Communications Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.