Interview med Mads Brügger
"Der er noget galt i Danmark"

Mads Brügger er chefredaktør på Frihedsbrevet. Foto: Getty Images

Skrevet af
Ifølge Mads Brügger er der noget galt med den danske mediebranche. Det blev tydeligt for ham med lukningen af Radio24syv. Han mener, at den direkte mediestøtte har lullet dansk journalistik ind i en Tornerosesøvn og har givet staten for meget magt. Vi har talt med en mand, der får at vide, at han skal komme videre, men som vil blive på smerten.
Lad os bare starte med Radio24syv. Det fylder stadig meget for dig, virker det til?
 
 
”Hvis man opfatter lukningen af Radio24syv med samme alvor, som jeg gør, så vil det være useriøst grænsende til det hykleriske, hvis man bare ”kommer videre”. Jeg møder så mange mennesker, der siger: ”Kom nu videre, Mads”. Det er noget, der er meget gængs i dansk debatkultur, at nu har vi talt længe nok om et eller andet, så nu må vi komme videre. Men jeg har insisteret på at blive på smerten.
 
 
Politikerne bruger en kvart milliard public service-kroner på Radio Loud, hvilket er utroligt mange penge. Jeg har en tyrkertro på, at amatører og tyveknægte ikke må arve Guds rige – det går ikke! Man er nødt til at anholde det, når det sker. Med Radio Loud var der et sammenrend af amatører og umuliusser, der bød ind med noget, som alle professionelle radiomennesker kunne se, ikke kunne lade sig gøre og var dødsdømt fra starten. Og så vinder Radio Loud alligevel. Hvorefter der sker det, alle havde forudset – det ryger på gulvet med et brag. Det kommer faktisk bag på mange, at det gik så galt, som det gjorde.”
 
 
Nu har de ansat Simon Andersen som ny direktør. Så bliver det vel bedre?
 
 
”Jeg forestiller mig, at Berlingske Media lige om lidt vil melde ud, at Radio Loud skifter navn til Radio24syv. De ejer jo navnet og har i forvejen deres 24syv-app. Der står ikke noget i sendetilladelsen om, at det skal hedde Loud. Vi får helt sikkert bedre programmer end det, de har på hylderne nu. Og så kan de sige, at Radio24syv er tilbage. De vil sikkert sige, at de gør det i dyb kærlighed til Radio24syv.
 
 
Det betragter jeg som en form for merkantil nekrofili – at man har usømmelig omgang med et lig med det formål at tjene penge. Det bliver et falsk Radio24syv, hvilket gør tragedien komplet. Siden Radio24syv lukkede, er der blevet brugt flere penge end nogensinde på taleradio i Danmark, men kvaliteten lader meget tilbage at ønske. Jeg synes ikke, at danskerne får de kvalitetsprogrammer, som de har krav på.”
 
 
Men Radio24syv var vel også lidt for københavneragtig?
 
 
”Det er ikke rigtigt, og bag det hele gemmer sig den egentlige skandale, som er Radio4, der har levet trygt og godt i baggrunden og har gemt sig bag alt det, der har været omkring Radio Loud. Der er ikke rigtig nogen, der har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor vi hører så lidt til denne radiokanal, der koster cirka 90 millioner kroner om året. Hvor er alle de spændende historier fra Jylland, som vi fik at vide, at vi aldrig fik fortalt, fordi Radio24syv var københavnercentrisk? Hvor er alle de menneskeskæbner og alle de nyhedshistorier, som Radio4 skulle grave frem fra den jyske muld? Jeg kan ikke få øje på dem. Hvis man kigger på tallene, viser de, at Radio24syv havde en stor geografisk spredning.
 
 
Det er korrekt, at Radio24syv havde en masse meget intellektuelle programmer, men de stod side om side med nogle meget folkelige programmer. Det, vi taler om er vel noget af det mest folkelige, der nogensinde er sendt på dansk radio. Jeg har fået en mail fra en landmænd, der lyttede til Flaskens ånd, mens han pløjede marken.”
 
 
Du mener tydeligvis, at der bliver givet for mange offentlige støttekroner til tvivlsomme projekter?
 
 
”Lukningen af Radio24syv var en formativ oplevelse for mig. Hvis man er en god protestant og yder over forventning, er man opdraget med, at man får at vide, at man har udført et godt stykke arbejde – og får lov til at fortsætte. Det ligger ligesom i den protestantiske arbejdsmoral.
 
 
Når man så mod al forventning oplever, at Radio24syv lukker, så er det en traumatisk oplevelse – det var det selvsagt for mig. Og efterfølgende har jeg tænkt meget over, at hvis jeg kan undgå det, vil jeg meget nødigt være på en arbejdsplads igen, hvor staten fra det ene øjeblik til det andet kan trække stikket. Jeg vil gerne være et sted, hvor, uanset hvordan det går, så er det mig selv, der bestemmer, hvad der skal ske med den arbejdsplads.”
 
 
Mener du, at staten har for meget magt i medieverdenen?
 
 
”Jeg er i stigende grad begyndt at interessere mig for, hvor mange medievirksomheder i Danmark, som staten direkte eller indirekte har en aktie i. Staten spiller jo violin til næsten alle medievirksomheder i Danmark i form af den direkte mediestøtte. Vi snakker alt for lidt om det, men det er ret opsigtsvækkende og urovækkende.
 
 
Vi er blevet forfaldne til et rollespil, hvor mediecheferne foregiver at være frie og uafhængige publicister, men hvis man skærer igennem den snak, er stort set alle danske medier enten direkte ejet af staten, eller også har staten så mange penge i det, at de er meget sårbare i forhold til, hvad staten beslutter i fremtiden. Små aviser som Information og Kristeligt Dagblad, der er gode, vigtige kvalitetsaviser, er meget udsatte. Hvis de mister deres mediestøtte, lukker de med tocifrede millionunderskud.”
 
 
 
Er det grunden til, at I har startet Frihedsbrevet?
 
 
”Når man siger, at man ikke vil have mediestøtte, som vi gør på Frihedsbrevet, virker det nærmest suspekt. Som om man er højreradikal eller bare har gang i noget meget mistænkeligt. Jeg synes jo, at det modsatte burde være tilfældet. Hver gang et medie beder staten om hjælp og økonomisk støtte, burde det give anledning til hævede øjenbryn, men det modsatte er tilfældet.
 
 
Det er interessant at kigge på Norge, hvor mediestøtte gives til de helt små medier og til lokalaviser. De ti største norske aviser får ikke mediestøtte. Hvis man kigger på VG, kan de jo godt tjene en masse penge af sig selv. Og de produkter, de frembringer, er i min optik bedre og mere raffinerede end dem, man ser i Danmark.”
 
 
Hvilke konsekvenser har det, at så mange er afhængige af mediestøtte?
 
 
”Det er jo ikke, fordi jeg vil lyde som en neoliberalist, men jeg tror, at den direkte mediestøtte på mange måder har fået dansk presse til at falde i søvn. Som i Berlingske Medias tilfælde må det være rart at vide, at man er sikret 40 millioner om året. Det er rigtigt mange penge. Og vi er havnet i den absurde situation, at bladhuse, der giver overskud, stadig får mediestøtte og ikke engang skal betale den tilbage! Og så er der medier som Euroman (og Kforum, red.), der af uransagelige årsager hvert år får afslag på mediestøtte.
 
 
Man burde omtænke mediestøtten og eksempelvis sige til en avis som Information: ”Her får I 300 millioner kroner på én gang, som skal få jer i flyvehøjde. Så er det så opgaven at bruge pengene på at udvikle jer, så I kan forblive i flyvehøjde og selv tjene de penge, der skal til. Hvis I så styrter til jorden, må vi konkludere, at der ikke er et behov eller et marked for Information.”
 
 
Hvordan har journalistikken det i Danmark lige nu?
 
 
”Der mangler i udtalt grad forandring i dansk presse i min optik. Se bare på Presselogen på TV 2 News, som er et sammenrend af personager, der alle sidder i samme suppedas og laver noget, der minder mere om et ufrivilligt satireprogram, der handler om, hvor svært det er at sige undskyld. Og på tiende år taler vi stadig om Zetland som det gode eksempel på, hvordan man kommer væk fra kulsejlede forretningsmodeller. De er dygtige og klarer sig godt og har vist omkring 30.000 abonnenter, men det fortæller lidt om, hvor lidt innovation, der er i dansk presse.”
 
 
Og hvad med Frihedsbrevet? Er det så det nye, der skal vise vejen frem?
 
 
”Frihedsbrevet er lige gået i gang – det er fire måneder siden. Og vi er stadig ved at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi skal. Men jeg har en inderlig tro på, at det kan lykkes, og at der er et marked for Frihedsbrevet. Jeg tror, at der er et grundlag for at skabe et medie, der står meget stejlt på uafhængighed, og som hylder princippet om ikke at være venner med nogen. Noget, der fylder meget i et lille land, er frygten for at blive uvenner med de andre. Og det er i udtalt grad noget, der præger dansk presse. Derfor er det sundt, godt og vigtigt med et medie, der har mod på at være uvenner med stort set alle, hvis det er nødvendigt.”
 
 
”Selve begrebet magt er under voldsom forandring i de tider, vi lever i. Der sker en forskydning i retning af, at jo større man er, jo mere svag er man. Og jo mindre man er, jo stærkere er man. Der ligger en enorm styrke i at være lille. Dels i forhold til behændighed – det er nemmere at handle, når du er lille. Det er også nemmere at forklare og forsvare, hvem du er, og hvad du gør. I forhold til, hvis man er et stort mediehus. Det er en af de faktorer, der gør, at jeg tror, at Frihedsbrevet har en fremtid for sig. Vores valgsprog er ”Kun i lommen på dig”. De eneste, vi har et forretningsforhold til, er vores medlemmer og vores læsere, som vi leverer vores journalistik til. Vi skal ikke bekymre os om, hvorvidt et udvalg af embedsmænd lige pludselig beslutter sig for at trække støtten.”
 
 
Du bliver ved med at kæmpe for uafhængighed og kvalitet i den danske mediebranche?
 
 
”Bestemt! Et eller andet skal jeg jo fordrive tiden med.”
 
 
Vil du læse interviewet, inden jeg sender det afsted til redaktøren?
 
 
”Nej, det behøver jeg ikke, men det ville være rart, hvis du kunne undgå de sædvanlige vendinger om, at jeg er bitter og sådan noget. Jeg er ikke drevet af bitterhed.”
 
Du bliver tit fremstillet som den sure gamle mand, men du er jo i virkeligheden ikke engang særlig gammel. Så hvordan skal det dog ikke ende, når du rent faktisk bliver gammel?
 
 
”Ja, det er der også mange, der spørger sig selv om.”

Relaterede artikler

Det går jo godt for DR, rigtigt godt endda - DR er under angreb, som DR næsten altid har været det. Danske Medier fortsætter deres felttog, der blev igangsat i 2000,...
Mediestøtten: Ingen er lige for loven - Mediestøtten er i medierne. Årets støttemodtagere er netop fundet, men der er ugler i mosen. Den hæderkronede avis Børse...
Hvor stor er friheden i Brüggers budget på syv millioner? - Med vanlig sans for det bombastiske har Mads Brügger proklameret på Twitter, at han starter et nyt og fuldstændigt uafhæ...
Nemlig med Mads og mediestøtten - Vi er tilbage efter det spildte coronaår i Zoom-mørket. Mød Kforum på det virtuelle folkemøde. Vi taler med Mads Brügger...
En venlig havplante - Danmark har fået et nyt medie om forskning. Lavet i tæt samarbejde med de forskere, stoffet handler om. Tanken er god, m...

Giv din stemme

45 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

85 JOB

Teamleder til Kommunikation

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.