Internettets rolle i virksomheders kriser

Global rækkevidde, fri publicering og den lette tilgang til informationer af enhver art er egenskaber, der gør Internettet til en potentiel ”krise-generator” for virksomhederne. Omvendt betyder disse egenskaber også, at mediet kan repræsentere en trumf på hånden i forhold til discipliner som kriseledelse og krisekommunikation. Internettet har således potentiale til at spille rollen som både ven og fjende i relation til virksomheders kriser.

Denne dobbelttydige rolle er omdrejningspunktet for specialet, der omfatter en analyse og diskussion af Internettets potentiale for at skabe og forværre kriser samt for at indgå i virksomheders kriseledelse. Analysen baserer sig på et teoretisk fundament, hvor en belysning af det såkaldte risikosamfund danner grundlag for en alternativ definition på, hvad der kan siges at definere en krise i nutidens samfund. Resultatet af denne diskussion er, at kriser ikke udelukkende kan betragtes som uventede begivenheder. Kriser kan ligeledes være kulminationen af forudgående problemer eller konflikter og kan dermed være mulige at imødekomme. Dette kræver imidlertid en bredere tilgang til kriseledelse end den traditionelle såkaldte crash management-kriseledelse, hvorfor specialet inddrager discipliner som bl.a. issues management og relationship management som en del af kriseledelse.

Skabelse og forværring af kriser på Internettet
Relevansen af at inddrage disse discipliner understreges i belysningen af Internettets potentiale for at skabe og forværre kriser. Mediet har i høj grad potentiale for at øge risikoen for kriser, der opstår på baggrund af rygter og negative informationer om virksomhederne. Internettet repræsenterer bl.a. et velegnet forum for forbruger-aktivisme, hvor forbruger-websider og såkaldte protestwebsider kan udgøre kimen til, at kriser opstår eller forværres. Dette fremhæver vigtigheden af, at virksomhederne holder øje med holdninger og meninger eller decideret kritik på Internettet, der vedrører dem.

Internettet som kriseledelsesværktøj
Overvågning af Internettet er således ikke blot en mulighed, men snarere en nødvendighed. Skanning af nyhedsgrupper, diskussionsfora og relevante websider giver indsigt i, hvad forbrugere, konkurrenter eller interesseorganisationer siger om virksomhederne. Sidstnævnte har på den måde mulighed for at tage til genmæle over for eventuel kritik og dermed afværge potentielle kriser. Overvågning af Internettet kan desuden give indblik i interessenternes holdninger og værdier, hvilket kan give virksomhederne mulighed for at tilpasse sig deres krav og forventninger og således skabe bedre relationer til omverdenen.

Internettet har et tydeligt potentiale i alle aspekter af krisekommunikation. Hurtig og målrettet kommunikation, løbende opdatering og sammenhæng mellem intern og ekstern kommunikation er alle krav til effektiv krisekommunikation, som kan efterleves via Internettet. Den blotte eksistens af en krisewebside kan lette krisekommunikationen i kraft af de signaler, den sender om åbenhed og engagement. Internettet tilbyder endvidere virksomhederne en kombination af indholdsmæssig kontrol og kreativt spillerum, som gør det til et stærkt medie for imagegenoprettende kommunikation.

Specialets analyse og diskussion taler for et øget fokus på Internettet i relation til krisehåndtering. Mediets potentiale for at skabe og forværre kriser understreger vigtigheden af en skærpet overvågning. Derudover taler de muligheder, som Internettet tilbyder i forhold til stort set alle facetter af kriseledelse, for at mediet ikke kun betragtes som et alternativ til de traditionelle medier, men at det ligeledes anses for at repræsentere en styrke i relation til kriseledelse i nutidens komplekse risikosamfund.

Specialet kan downloades her.



Relaterede artikler

Internettet i nøglerolle i virksomheders krisekommunikation - Besøgstallene på virksomhedernes hjemmesider svinger som seertallene hos CNN. I krisesituationer kan interessen blive s...
Held og lykke til Lykketoft - Hans nærmeste konkurrent er i topform, hans parti er en ulmende vulkan, han skal tale til en gruppe vælgere med stor mod...
Fra asken til ilden – pressechef om kriser og kommunikation - Medicinalvirksomheden Lundbeck er gået fra asken til ilden, hvad angår presseomtale. Fra 1980 til 1998 var der 63 oversk...
Krisebevidst nyhedsformidling - I krisesituationer har mange virksomheder et paranoidt forhold til pressen. Men journalistik er i virkeligheden en anark...
Den dobbelte krise - Selv om 80 ud af 100 danske virksomheder i dag har en kriseplan, kan man som erhvervsleder ikke blot læne sig tilbage i ...
Speciale: Hvad lærte Lego af Maorierne? - Issues Management in Multicultural Stakeholder Environments - Europæiske virksomheder skal have en kulturel forståelse for de involverede stakeholdere i en debatsag, hvis deres issue...
Praktisk Corporate Communication - Corporate Communication er et af tidens strategiske nøgleord. Det handler om imagepleje og koordinering af intern og eks...
Kriseledelse - hvad SAS gjorde da det utænkelige skete - Mandag morgen den 8. oktober 2001 blev SAS ramt af den alvorligste ulykke i selskabets historie, da 118 mennesker omkom ...
Krise uden bismag af katastrofe - Hvis du overvejer, hvordan du skal reagere, når skaden er sket, så er det for sent! For en virksomhed gælder det om at v...
Rubinsteins sandhed - Når krisen kradser, er pressen de første til at banke på virksomhedens dør. Og det er ikke kun journalisterne, der finde...
Kunsten at knække en virksomhed - Kommunikationsforum har mødt tidligere chefredaktør på Berlingske Nyhedsmagasin, Mikael Lindholm, til en samtale om, hvo...
Krisen er et barn af firserne - Krisens anatomi er udgangspunktet for Winni Johansens og Finn Frandsens arbejde med kriser i virksomheder. Samtidigt har...
BUPL’s brug af webkommunikation som krisestyring - Sagen om tre chefers fratrædelses-godtgørelse i BUPL begyndte i starten af oktober sidste år, men tog først virkeligt fa...
Retorik og krisekommunikation - Ord som ‘krise’, ‘krisestyring’ og ‘krisekommunikation’ er i de senere år blevet et evigt aktuelt emne. På K-forum sætte...
Krisen afblæst - Tirsdag den 9. september 2003 var der linet op til kamp på Syddansk Universitet (SDU). De to kæmpende parter var på den...
Fyrede medarbejdere hævner sig med stikkeri - Virksomheder, som på grund af krise må fyre medarbejdere, skal gøre sig ekstra umage for at have helt styr på tingene.
Rygter og krisehåndtering - Rygter har krisepotentiale, og det får vi med jævne mellemrum at føle. Virksomheder er yndede mål for rygter, og i dansk...
Vær klar til krisen ved at medietræne dine chefer - Krisen kommer helt sikkert også til din virksomhed. Derfor gælder det om at være så klar som mulig. Gennemtænk alle muli...
Dørmåtte for det manglende kriseberedskab - Et nyt studie af konsekvenserne af virksomheders kriser viser, at hele 25 procent af virksomheder, der er eller har være...
Risikoregister - Risiko for terrorangreb, salmonella, fugleinfluenza, mobilstråling. Medierne er fyldt med historier om risici, hvor vi s...
100 ideer til krisekommunikation - Kriserne er over os. Og de globale kriser efterfølges ofte af lokale. Måske får du snart brug for at kommunikere i forbi...
Sig ikke blot undskyld – nej, henret dig selv - Læg virksomhedens fokusgruppemøde på YouTube! Gør den mest kritiske kunde til helt! Lad direktøren kalde eget produkt fo...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Praktikanter

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationschef

Frist: 1. april

Kommunikatør

Frist: 10. april

Kommunikationspraktikant

Frist: 21. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.