Internettet. Atom eller fragment

Internettet. Atom eller fragment

En dialektisk kommunikationsteoretisk og -historisk undersøgelse af internettet
Specialeafhandling af Jeppe Bundsgaard. April 1999. Dansk resumé.

Læs hele specialet på Jeppe Bundgaards hjemmeside

Siden 1993-94 har stadig flere personer rundt i (primært den vestlige) verden i stadig højere grad anvendt internettet i stadig flere kommunikationssituationer. Det betyder, at de er i færd med at ændre vores kulturelle rekursbasis og vores samfundsformation. Der er meget langt mellem undersøgelser, der kan fungere som basis for en diskussion og evaluering af de initiativer, der tages til anvendelse af internet. Det er en sådan basis, jeg i sidste ende har sat mig for at være medskaber af. Samtidig vil jeg give mine bud på, i hvilken retning disse initiativer bedst kan bevæge sig. Projektet kan således betragtes som et argument i en ideologisk, etisk og politisk debat om, hvor vores samfund skal bevæge sig hen.

Mit teoretiske udgangspunkt er den dialektiske teori, Jørgen Døør og Jørgen Chr. Bang har udviklet over de seneste godt 20 år. Den dialektiske sprogteoris udgangspunkt er, at sproget er dialektisk determineret af mennesker og deres biologiske, ideologiske og sociologiske miljø. For at sætte afhandlingens emne i det rette perspektiv indleder jeg første del med at skitsere denne dialektiske sprogteoris udgangspunkt ved gennem en 'dekonstruktion' af Derridas grammatologi at modstille det traditionelle (strukturalistiske) tegnbegreb med et dialektisk.

For at forstå hvad internetteknologien kan få af betydning for vores samfund og kultur, undersøger jeg i resten af første del af afhandlingen, hvad nye kommunikationsteknologier før internettet har betydet. Min tese kan formuleres således:

Tese: Kommunikationsteknologier dannes, udvikles og virker dialektisk determineret af samfunds eksisterende kommunikationsteknologier, af transhistoriske og kulturelle rekursbaser samt af produktionsrelationer og samfundsformationer.

Mennesket og dets verden er ikke den samme efter en ny kommunikationsteknologis dannelse. Tesen beviser jeg gennem en undersøgelse af tre væsentlige kommunikationsteknologier: Krop, skrift og trykpresse. Derved får jeg også karakteriseret nogle væsentlige træk ved de tre teknologier, som hjælper mig i karakteristikken af internettet. Det følger af tesen, at internettet som kommunikationsteknologi vil få betydning for os og vores samfund som skitseret i tesen.

Jeg indleder anden del med en kort skitsering af internettets historie. Internettets dannelses- og udviklingshistorie omfatter tre typer hovedaktører: Militære, videnskabelige og kommercielle, hvis medvirken og interesser har sat hver sine spor på nettet, som det ser ud i dag. De parlamentariske aktører har ikke i nogen særlig grad fundet deres ben at stå på. De fleste politiske initiativer handler om at forbedre forholdene for, at markedet kan udvikle nettet. I Danmark er der siden Info-2000-rapporten fra 1994 sat initiativer i gang for at få udbredt teknologien i folkeskoler, på biblioteker osv. bl.a. for at undgå, at det såkaldte informationsteknologiske B-hold 'hægtes af udviklingen'. Disse initiativer diskuterer jeg ikke i denne afhandling, bl.a. fordi de egentlig ikke handler om anvendelse af internettet, men mere om adgang. Jeg lægger derimod op til, at anvendelsesperspektiverne undersøges grundigt.

Resten af anden del undersøger jeg de to begreber 'information' og 'kommunikation', som begge er centrale i debatten om internettet, samtidig med at en undersøgelse af dem generelt og i konkrete anvendelser kan klarlægge karakteristika ved internettet som kommunikationsteknologi. Jeg stiller altså spørgsmålet:

Spørgsmål 1:
a. Hvad er information? Hvilke former for forståelse og deling af information fremmer internettet?
b. Hvad er kommunikation? Kan kommunikation via nettet føre til et mere demokratisk samfund?

I min dialektiske teori indgår, at forskeren er engageret og interesseret i det emne, der undersøges. Dette implicerer, at forskeren opstiller forslag til bedre og sundere måder at organisere emnet på og opstiller eksperimenter, som hun/han selv er klar til at deltage i. Derfor stiller jeg løbende og til slut spørgsmålet:

Spørgsmål 2: Hvordan kan vi (individuelt og kollektivt) medvirke til, gennem eksperimenter og praksis, at internetteknologien anvendes, så den medvirker til at skabe sunde sammenhænge mellem mennesker og mellem mennesker og deres omgivelser

Jeg giver i afhandlingen en række svar på disse spørgsmål. Informationer – som jeg foretrækker at kalde tekster – eksisterer ikke udenfor mennesker. De har forskellig betydning for forskellige mennesker, og de indgår i og bestemmes af sammenhænge mellem mennesker og deres (bio-, ideo- og sociologiske) omgivelser. Forstillingen om, at alt kan findes på nettet, er forkert. Der findes mange informationer på nettet, men langt fra altid dem, man skal bruge. Og ofte er de mangelfulde eller direkte forkerte. Nettet er organiseret således, at det let fører til, at tekster opfattes som om, de ikke indgår i nogen sammenhæng. Disse sammenhænge er ikke altid lette at gennemskue i den praktiske anvendelse af internettet, men med den dialektiske kommunikationsmodel, som jeg overtager fra Bang og Døør, stilles en god spørgeramme op. Den foreslår jeg, at vi anvender, når vi (i uddannelsessystemet og andre steder) skal (ud-)danne os selv og hinanden, så vi kan blive bedre til at analysere tekster fra internettet. Desuden foreslår jeg, at en offentlig myndighed (f.eks. Det Kongelige Bibliotek) opretter et Danmarks Internetbibliotek, så vi kan styrke den opfattelse, der ser internettet som et kludetæppe af tekster (fragmenter), frem for den, der ser internettet som en anarkistisk samling ligeværdige atomistiske informationer.

En central vision for internettet lyder, at det kan være et redskab for forbedring af vores nationale og lokale demokrati. Efter at have skitseret en model for, hvordan den politiske offentlighed er situeret i vores moderne samfund, og hvordan en demokratisk-økologisk kommunikation kan tage form, undersøger jeg denne vision i kapitlet om kommunikation. Internettet skaber ikke, som de mest ivrige fortalere mener, radikalt eller direkte demokrati af sig selv – demokrati kræver en indsats, uanset hvilke kommunikationsteknologier vi råder over. Internettet fører til en række udelukkelses- og undertrykkelsesmekanismer (tid, penge, uddannelse, køn, alder, kendskab til eksistens osv.), som mennesker ved anvendelse af nettet som demokratisk forum ikke kan se bort fra.

Demokrati bygger på diskussioner, der fører til handling. Der er utallige diskussionsgrupper på nettet, men de lider bl.a. under ringe potentiale for fælles handling. Teknologirådets eksperiment med telehøring løser flere af diskussionsgruppernes problemer ved at indføre ordstyrer, ved at have en tidsramme og et klart defineret formål med diskussionen og ved at tilstræbe fælles formulering af forslag og eksperimenter. Jeg anser telehøringer for det bedste bud på, hvordan vi kan anvende internettet som forum for en politisk offentlighed. Men der er en række problemer ved telehøringer, hvoriblandt de væsentligste er, at bl.a. kvinder udelukkes eller undertrykkes i diskussionerne, og at diskussionerne kun belyser emnet overfladisk. Alligevel foreslår jeg, at vi igangsætter flere forsøg med telehøringer i forskellige demokratiske sammenhænge.

Nettet anvendes til mange andre former for kommunikation. En væsentlig form er den, der foregår mellem mennesker, der ikke umiddelbart kender hinanden, men som søger kommunikation enten for dens egen skyld eller for at udveksle informationer og viden om hobbyer og interesser. Den type kommunikation formidler den amerikanske internetvirksomhed sixdegrees. sixdegrees er typisk for en stor gruppe af kommunikations- og kontaktformidlingsvirksomheder på nettet. Formålet er ifølge sixdegrees' egne udsagn at skabe et sted, hvor mennesker kan komme i kontakt med andre mennesker, som de kender gennem deres venner, og hvor de kan snakke, diskutere, dele interesser og udveksle erfaringer og viden. Kommunikationen på sixdegrees er formidlet af kommercielle interesser, og det sætter sit præg på den type kommunikation, sixdegrees tilbyder. Den bagvedliggende forestilling om mennesker er, at vi er uafhængige individer, der løbende skaber nye relationer til hinanden og dropper gamle, og som har interesse i at udveksle hvilke som helst informationer og varer med hvem som helst. Denne forestilling får (for) gode kår ved kommunikation på nettet.

Internettet blev født af frygten for atombomben. I det lys kan internettet betragtes som konsekvensen af atomalderen, eller som atomalderens fulde udfoldelse. Atombomben kunne splitte alt i atomer. Nu gør internettet det ganske effektivt. Internettet risikerer at blive et kæmpe molekyle af undværlige og erstattelige atomer; opgaven bliver at gøre internettet til Indras net.