Den ultimative mester i intellektuelle håndtegn må være ingen ringere end Holger Bech Nielsen – Den skøre professor. Der er ingen tvivl om, at han behersker gestikulationer, der er i en klasse for sig.
En sand dekonstruktion af håndtegn
Tag ved lære af Foucault. Han mestrer et utal af filosofiske håndtegn
Svanenæbet: Svingende svane har svaret på værendes væren
”Jeg har læst for meget Heidegger, og ordene kan ikke rigtig komme ud af min mund.”
Sammenfoldet svanelignende hånd kører rundt foran munden som for at trække disse svære tanker og ord ud af det dybe indre. Bruges, når du har svært ved at få udtrykt ”des In-der-Welt-Seins.”
Dobbelt op på svanenæbet fra Foucault
Måske har den nobelprisvindende økonom og matematiker John Forbes Nash læst for meget Heidegger. I hvert fald kniber det med at få ordene ud
Selv hos queer-teoriens moder, Judith Butler, kan det knibe med af få tungen på gled
Baghyler-baghåndsklasket
”Jeg ved, jeg har sagt det før, men det er utrolig vigtigt og klogt, så jeg siger det lige igen”.

Den ene baghånd klaskes mod den anden forhånd. Gentag bevægelsen, til budskabet er forstået. Bruges som et kritisk indspark, når din samtalepartner ikke forstår, at du har ret.
Bruno Latour mestrer baghåndsklasket til perfektion. Det er tilsyneladende ikke alle, der har været lige enige med ham. Øvelse gør mester
Den marxistiske filosof og psykoanalytiker Slavoj Žižek i håndtegnsamok
John Travolta-versionen af fingeren
Bourdieu skælder ud på kapitalisterne
Håndvåbnet: Death at gunpoint – bang bang
”Jeg bestemmer, hvem der taler, og hvad de taler om, så vent, til jeg peger på dig.”
Stræk pegefingeren lige frem i en bestemt og tydelig retning, som om du peger en ladt pistol eller dirigentstok mod en. Bruges til at udpege, hvem der taler og hvornår.
Den franske filosof Gilles Deleuze kunne dirigere et helt orkester med den finger
Også Bourdieu benytter sig flittigt af håndvåbnet – her i en udvidet udgave med to fingre
Fingeren kan naturligvis også rettes mod en selv, som hos Foucault himself
Fingeren peger nedad hos Žižek
Så gør vi plads for psykoanalysen
Bogreolskubbet: Bogreolrydning a.k.a. nyt paradigmeskift, alt før er vrøvl
”Jeg forklarer dig nu igen, hvordan verden hænger sammen i hierarkier”.
Start fra højre skulder med begge hænder og skub så oppefra og nedefter mod venstre og kør tilbage i lavere højde. Slut ved højre hofte. Bruges, når du skal vise en bevægelse ned igennem et hierarki.
Slavoj Žižek i færd med et perfekt bogreolskub
Sandkornstegnet: I min klogskab samler jeg en overset genialitet op i en sandørken af uvidenhed
”Denne præcise ide, som jeg, i min klogskab, fremhæver blandt tusinde andre, er særlig vigtig”
Tag hånden ned i en imaginær sandbunke (eventuelt i den anden hånd formet som en skål), og tag et enkelt sandkorn op med pincetgreb. Bruges, når du skal fremhæve en særlig lille, men vigtig pointe.
Genialitetens mester Foucault. Her i gang med at fange en af sine mange ideer
Obama samler lige Obamacare op
Fingertrampolinen: Hokus pokus wrap speed, nu har jeg ret igen
”Jeg kan overskue hele teorifeltet og viser nu, hvordan man kan flytte et koncept fra et domæne til et andet”

Knyt begge hænder med let spredte fingre nedad, som hvis du spiller på klaver. Bevæg dem fra side til side, som om du tager noget et sted fra og flytter det et andet sted hen. Bruges, når du skal vise, hvordan ideer, koncepter og metoder kan flyttes.
Den franske filosof og feminist Luce Irigaray har en misundelsesværdig fingertrampolin
Žižek i maks. fingertrampolin
Bill Gates i færd med at agere flyttemand
Bruno ANT ANT: Jeg er Latour, og han er blot en i min ANT-myrenetværk-attitude
“Jeg har et overskudsagtigt og afslappet forhold til mig selv og min klogskab, fordi jeg er et distribueret netværk".
Vend hånden mod munden, knyt tommelfinger mod pegefinger, og bevæg hånden frem og tilbage. Bruges, når du laver en ANT-observation om et eller andet netværk-bluff-pif-paf, som kun du har det fulde overblik over.
Den dobbelte Bruno fra panoptikon-kongen
Hvem andre end Henrik Dahl har et så afslappet forhold til sin klogskab, at han mestrer denne gestik til Ug?
Vi-skruer-en-ny-pære-i-gestikken: Vi drejer lige diskussionen 90 grader, så jeg har ret igen
”Som Hegel og jeg jo mener, så er der altid et på den ene side og et på den anden side.”
Grib en imaginær ting mellem pege- og tommelfinger. Drej håndleddet 90 grader fra side til side. Gentag flere gange. Findes både i stor og lille variation, alt efter om det er et stort koncept eller en lille detalje, der har en dobbelthed i sig. Bruges, når du vil forklare et skift eller en bevægelse mellem to poler.
Bertel Haarder har mange gestikulationer. "Vi-skruer-en-ny-pære-i" er en af dem
Jürgen Habermas er også ekspert i at skrue pærer i
Filosof Mette Trock Hempler mestrer også vi-skruer-en-ny-pære-i-gestikken
Hvis ikke du har fået nok, kan du hente endnu mere inspiration til intellektuelle håndtegn hos den australske politiker
Kevin Rudd.
Vi retter lige på trøjen til slut
---