Det er farligt, det der med sociale netværk. Statsministerens pressesekretær måtte gå efter uheldige udtalelser på Facebook. Israelsk militær måtte opgive en aktion på Vestbredden, fordi en soldat afslørede aktionens mål. Medarbejderne i virksomheder bruger hele dagen på at opdatere deres profiler og får ikke noget arbejde fra hånden. Derfor må der regler til for at kontrollere adfærden. Nej! Det er helt forkert. Og det er der fem grunde til.
Hele samfundet er gået i stå eller fra
forstanden. Der er kun et at gøre, hvad enten man er
statsminister, general, virksomheds- eller skoleleder. Man må
formulere en restriktiv politik, der begrænser eller helt
forbyder brugen af Facebook og lignende tjenester. Det går jo
ikke.
Men tøv en kende. Er du helt sikker på, at du
behøver en politik? Er du helt sikker på, at du skal
indføre endnu flere regler, bare fordi en sensationslysten
presse blæser et par enkeltsager op?
Og hvis du skal have en politik, bør den måske ikke
begrænse men opmuntre medarbejderne til at benytte sociale
netværk i arbejdstiden. Måske er fordelene større
end ulemperne. Det mener det amerikanske forsvarsministerium
faktisk, og de har ellers en del i klemme, hvis der slipper noget
ud.
Måske skal din politik formuleres med disse ord:
"Brug de sociale netværk, du ønsker,
og gør det bare i arbejdstiden. Brug din sunde fornuft, og
husk, at hvis du benytter virksomhedens navn, så opfør
dig på en måde, der passer til virksomhedens
værdier. Det er i vores fælles interesse."
Denne politik er formuleret af Michael Hyatt, adm.
direktør for forlaget Thomas Nelson Publishers, men han mener
faktisk, at du nok ikke behøver en politik, og det giver han
fem grunde til. De er her:

Michael Hyatt, adm.
direktør for forlaget Thomas Nelson
Publishers
1: Du kan have tillid til dine medarbejdere
Efter min erfaring (skriver han) gør medarbejdere
stort set, hvad du forventer. Hvis du forventer, at de er
ærlige og til at stole på, så er de det. Nej, jeg er
ikke håbløst naiv. Jeg ved, at nogle opfører sig
dumt, men hvorfor straffe mange på grund af
få?
2: Sociale netværk er bare endnu en
kommunikationsform
Jeg forstår ærlig talt ikke al den ballade
omkring sociale netværk. Har du en telefonpolitik? En
e-mail-politik? Jeg er ligeglad med, om medarbejderne opdaterer
deres profil på Facebook i arbejdstiden. Jeg vil hellere
fokusere på de resultater, de leverer.
3: Flere regler gør bare din virksomhed mere
bureaukratisk
Du kan ikke indføre regler, der sikrer, at folk
gør det rigtige. For mange regler gør din organisation
langsommere og dårligere til at håndtere de
ændringer, der er nødvendige for at overleve.
4: Formelle regler fratager folk lysten til at deltage
Efter min mening skal du opmuntre medarbejderne til at
deltage i sociale netværk. Det giver din virksomhed et
menneskeligt ansigt. Det gør alle medarbejdere til
ambassadører for din organisation. Formelle politikker
afskrækker. De får folk til at tøve. Ingen
medarbejder ønsker at få problemer, så de
undgår bare det, du ønsker (eller burde ønske) at
opmuntre.
5: Du har formodentlig allerede regler for upassende
opførsel
Du har sandsynligvis allerede en medarbejderhåndbog,
som gør det klart, hvad der er passende, og hvad der er
upassende.
Så altså ingen regler, siger Michael
Hyatt.
Michael Hyatt beskriver forlagets historie
Men han kan nok afskrives som småtosset. For det første
blogger han, og hvilken direktør spilder sin tid med den slags
pjat. Og bloggen er nærmest en skandale. Dels skriver han
næsten aldrig om, hvor fantastisk hans virksomhed og produkter
er, dels skriver han sin mening om alt muligt. Det kan umuligt
været godt for virksomheden.
Og forleden slog det helt klik for ham: Han skrev en rosende
anbefaling af en bog udgivet på et andet forlag. Alene det
ville være fyringsgrund i enhver fornuftig virksomhed, men
Michael Hyatt gik skridtet videre og forærede 20 eksemplarer
af bogen til bloggens læsere. Manden er jo gal,
ikke?
Homo Cenexus
En anden klog mand, Morten Bay, udgav sidste år bogen Homo
Conexus - Netværksmennesket, hvori han beskriver den nye
mennesketype, som er ved at erstatte industrimennesket. Skal man
tro Morten Bay, er løbet kørt: Netværksmennesket er
på nettet hele tiden, og hvis du forhindrer dine medarbejdere
i at netværke, mister du dine medarbejdere.

Læs mere om bogen her
Morten Bay skriver på siderne 109 - 111:
"Jobbet er ikke bare endnu en del af homo conexus'
måde at definere sig selv. Det er derfor helt naturstridigt
for netværksmennesket, hvis det bliver forment adgang til at
kommunikere med resten af sit netværk uden for jobbet. En
klassisk industrisamfundsfejl er, når der på
arbejdspladsen sættes grænser for, hvem man må
kommunikere med i arbejdstiden (som det desværre stadig sker i
alt for mange virksomheder).
(...)
Netop fordi jobbet kun er en del af hele det netværk,
homo conexus forstår sig selv som, forlader jobbet aldrig
netværksmenneskets sind, men omvendt forlader fritiden heller
ikke sindet, når man er på arbejde. For de
netværksmennesker, der arbejder med opgaver, der kan
løses ved en computer eller telefon, er det ikke unaturligt at
løse dem i hjemmet uden for arbejdstiden, ligesom homo conexus
ikke har nogen skrupler ved at bruge et kvarter af arbejdstiden
på at betale regninger via netbank. Her er industrimennesket
anderledes, fordi hele industrialiseringen og
velfærdssamfundets opbygning i den første halvdel af det
20. århundrede netop var baseret på en skarp opdeling
mellem hjem og arbejde".
Ifølge Morten Bay gavner du ikke virksomheden eller øger
produktiviteten ved at opstille restriktioner. Du opnår blot,
at medarbejderne siver til virksomheder, der forstår og
indretter sig efter det, som medarbejderne finder helt naturligt og
selvfølgeligt.
Det er faktisk de færreste virksomheder, der har en politik
for medarbejdernes brug af sociale netværk. Manpower Research
Center har spurgt 34.000 arbejdsgivere i 35 lande, og blot 20
procent har en politik. I Europa er tallet 11 procent.
De arbejdsgivere, der har en politik, mener, at den først og
fremmest har forhindret produktivitetstab, forhindret læk af
fortrolig information og beskyttet virksomhedens renomme. Ingen
taler om fordele, kun om at forhindre ulemper. Men det skyldes
måske spørgsmålenes udformning.
Virksomhederne bliver også spurgt, hvor de ser de største
potentielle fordele ved eksterne sociale netværk, hvortil de
svarer: styrke virksomhedens brand, bidrage til samarbejde og
kommunikation og til rekruttering.
Virksomhederne - i hvert fald nogle - er altså klar over, at
sociale netværk kan have fordele. Så måske ender det
med, at de dropper en restriktiv politik, der kun skader
virksomheden, eller formulerer en politik, der opmuntrer
medarbejderne til at anvende sociale netværk, ikke
afskrækker dem.
Læs mere
Michael Hyatt
Morten Bay
Employer Perspectives on Social Networking