Informationer lyver

Galileio sagde for fire århundreder siden de berømte ord: ”Mål alt hvad der kan måles. Og det der ikke kan måles – gør det måleligt.” Det har vi så gjort lige siden, og det er ingen tilfældighed at ”digitalt” betyder ”det målelige” (det der kan udtrykkes i tal), mens modsætningen ”analogt” betyder ”det der er lig med” (altså det der ikke kan måles, men må opfattes i sin helhed).
af Ole Grünbaum

”Læg alle informationer på servere med netadgang. Og det der ikke kan lægges på, bryd det ned i informationer, så det også kan komme på serveren”. Sådan siger den ny tids Galileio. Og det er her – i selve det grundlæggende – at informationsteknologiens afgørende begrænsning viser sig. I virkelighedens menneskelige, kulturelle og sociale verden er der nemlig meget lidt, hvis noget overhovedet, der kan reduceres til bare informationer.

Der er altid en sammenhæng, en baggrund. Og teknologien tager informationerne ud af deres omgivelse og lader dem bevæge sig frit rundt på det allestedsværende, tid- og stedløse net. Det er teknologiens styrke – og dens svaghed. Det kommer der mange misforståelser ud af – og ikke så mange forståelser, som man havde håbet på. Galileio, denne moderne mand, som ville måle alt, selv det umålelige, var oppe at toppes med kirken. Han slap dog med livet i behold. Så godt gik det ikke for en anden filosof fra samme tid og sted. Giordano Bruno endte på bålet i Rom i år 1600. Og Bruno, som aldrig havde set gennem en kikkert, var langt foran Galileio og de andre stjernekiggere. Bruno sagde ikke alene det banale at jorden gik rundt om solen. Han sagde også, at der var hundredtusinder solsystemer, at universet var uendeligt, og at kaos herskede. Og så sagde Bruno: ”At måle er at lyve!”

Nu vil folk jo nok give Bruno ret på en vis måde, her i statistikkens tidsalder, men Bruno mente det helt ind til benet. Sandheden er en helhed og kan kun opfattes som en helhed. Når vi måler noget, så ser vi kun på en lille af det, så isolerer vi det målte fra sin kontekst – derfor lyver målinger.
At måle er at lyve. Jeg bliver høj, hvergang jeg tænker på Brunos udsagn. Jeg bliver mindet om den indsigt, jeg selv har haft så mange gange, men som jeg alt for ofte vælger at ignorere – at tanke og analyse er gode redskaber, men virkelig forståelse kommer gennem indføling, at være ét med, at se en helhed og vide med hele mit væsen.

Nu kunne en moderne Bruno sige: ”Informationer lyver!” Og hvis man fik held til at sige det med tilstrækkelig styrke, ville man helt sikkert, om ikke blive brændt, så dog blive brændemærket i og af offentligheden. Diskussionen har naturligvis noget at gøre med, hvilken rolle måling/information/intellektuel teori og analyse tildeles. Hævdes informationerne/tankerne/teorierne at være sandheden, er de løgn. Supplerer de, er de selvfølgelig praktisk anvendelige – no problem. Og her kommer vi til en afgørende skelnen der bestemmer vores brug og misbrug af den nye teknologi. Ser vi informationsteknologien som noget helt igennem ny-skabende? Som anfører i det berømte ”paradigmeskift”? Eller ser vi teknologien som et i al væsentlighed kompletterende medie? Ny-skabende eller kompletterende? That’s the question.

Hvis teknologien skaber verden på ny, sådan som også Manuel Castells plæderer for, selvom han nu indrømmer at internettet ikke forandrer verden på den måde, som cyber-utopisterne, inklusiv ham selv, troede på – hvis teknologien altså skaber verden på ny, så får vi e-læring, e-handel, e-virksomheder, e-demokrati, e-kultur, ja, endda ”det digitale folk”, som danske reboot for nylig havde til kæmpe brainstorm på Holmen.

Hvis teknologien derimod mest er et værktø,j som gør alting bedre og smartere, men ikke grundlæggende nyt, så stiller sagen sig helt anderledes. Så har vi ikke fået noget nyt der skal erstatte det gamle. Så har vi ”bare” fået et ekstra redskab – eller mere skub i de gamle.

Det er indiskutabelt at vi har fået noget nyt – i form af den personlige computer, internettet, kommunikations-satellitten, cd-skiven og mobiltelefonen. Men det er mindre klart, hvor meget disse opfindelser ændrer verden og kulturen. Det er dog også indiskutabelt at vi har fået en globaliseret, netværket finanskapital, der opfylder cyber-visionens påstand om uafhængighed af tid og sted. Men finansielle informationer og penge udmærker sig netop ved deres evne til at transcendere tid og sted, så man kan ikke slutte fra den netværkede kapital til resten af verden – sådan som Castells netop prøver at gøre.

Finanskapitalen kører derudaf, globaliseret og netværket, uafhængig af tid og sted. Det er ganske vist. Vi mennesker lever, de fleste af os, derimod tæt knyttet til tid og sted – og det vil vi blive ved med, og nogen skal jo passe stederne og tiderne, mens eliten netværker og glober rundt – som Göran Rosenberg så udmærket gjorde opmærksom på . Vi lever i kroppe, og kroppe kan kun være på ét sted ad gangen.
Derfor kan informationsteknologien bedst hjælpe os som en kompletterende teknologi der giver os mere end vi havde i forvejen, og ikke som det nye sted- og tidløse der skal erstatte det gamle tid- og stedsbundne. For i længden vil det bytte give os mindre end vi havde i forvejen.

Her skiller vandene. ”Paradigme-skiftet” vil give os e-learning (”virtuelle universiteter” på nettet, uddannelse ved skærmen). Den kompletterende opfattelse vil give os bedre uddannelser hvor de studerende bruger computere og internet til at publicere og researche og kommunikere, men stadig lærer på tid og sted sammen med andre levende mennesker.

”Paradigme-skiftet” vil give os e-demokrati med Morten Helvegs folkeafstemninger via internettet og Nørretranders informations-flow mellem borgere og politikere. Kompletterings-synspunktet giver os bedre redskaber til at søge i det offentliges arkiver og kommunikere med ligesindede, men det politiske demokrati kræver i sidste – og første – ende at vi samtaler i et fælles rum, og netop det kan og skal internettet ikke levere. Det kan kun tv, aviser og menneskelige møder producere. Og der er snart noget nærmest helligt ved valgdagen, hvor vi møder hinanden ansigt-til-ansigt henne på skolen for at sætte et kryds med en blyant. Det allervigtigste i demokratiet, gjort så enkelt og håndgribeligt at alle er lige.

It-troen siger at bredbånd giver os den nye verden for alvor, og det er selvfølgelig fordi dens profeter udmærket ved, at e-verdenen i bund og grund er en smalbåndsverden af løsrevne informationer.
For tiden falder produktiviteten i alverdens virksomheder i takt med at medarbejderne modtager og sender flere og flere email. Ikke alene bruger folk for meget tid på denne beskæftigelse, men kommunikationskvaliteten er lav. Der er ikke noget så misforståeligt som en email. Man tror man kommunikerer. Man tror oven i købet, man er intim, fordi man selv sidder med fødderne oppe på bordet og piller næse og drikker kaffe. Men email er – som meget andet på nettet – ganske meget illussion.
Godt nok til beskeder og aftaler, men ikke rigtig mediet for virkelig kommunikation. Dertil kræves dybere medier (bøger, musik, teater, osv.) eller fælles tilstedeværelse i samme rum med alt hvad dette indebærer af forpligtelser, samværskultur og kropslig oplevelse.

Det er derfor e-learning ikke virker og ikke bliver fremtidens uddannelsesmetode. Det er derfor e-handel ikke rigtig tager fart. Det er derfor internettet ikke gør en forskel i demokratiet og den politiske proces. Fordi teknologien ikke kan erstatte den kropslige, stedlige og tidslige oplevelse.
Internettet er historiens bedste arkiveringsmedie og brevskrivningscentral. Hurra for det. Hurra for søgning af informationer på websider. Hurra for email – trods alt.
Men verden og livet er så meget, meget mere end disse aktiviteter. Tit har jeg rejst mig efter timer ved computer og net, og efter dage med hovedet fuld af cyber-teorier – og jeg har indvendigt næsten råbt til mig selv. ”For helvede mand, hvor er det skønt at være i en krop. At kunne smage, føle, lugte, omfavne, trække vejret, se ansigt-til-ansigt, gå i clinch med andre og med situationer. For fanden, hvor er det dog godt lavet.” Og en ganske rolig stemme har fortsat: ” Aldrig, aldrig vil jeg bytte det mega-bredbånd som det er at leve i verden i en krop med den smalbåndsverden som computer og internet tilbyder mig!”
Bytte, aldrig! Supplere, fint.

Vi er mennesker af kød og blod, ånd og sjæl – eller sagt mere moderne: vi er krop, tanke og følelse. It understøtter tanken, den logiske evne, den serielle analyse, den teoretiske viden. It har ikke så meget til kroppen, og virtulle realisters drømme om cybersex og 3-D virtuel tilstedeværelse er ikke kommet ud af stedet i praksis. It sulter kroppen. Men it sulter også følelsen eller intuitionen, denne evne vi har til at opfatte helheder som ikke skal analyseres og måles og vejes, men som bare er.
Som mennesker har vi brug for en balance mellem krop, tanke og følelse. For tiden er propagandaen for informationernes verden så massiv, at vi alt for nemt overser, hvor meget vi hver dag, og hver time, baserer os selv på indføling frem for på måling og analyse.

Jeg gemmer et lille styk bevismateriale, en underoverskrift fra Politiken, som siger: ”Danske børn er statistisk set lykkelige”. Når sådan en sætning kan skrives – så er der sket et skred i vores erkendelse af, hvordan vi selv virker. Ved du ikke, om du er lykkelig? Så slå op i statistikken? Eller føl efter?
Jeg ved godt, hvad jeg vælger - for informationer lyver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job