Information wants to be paid for

’Information wants to be free,’ udtalte den berømte Open Source-profet Stewart Brand engang. Han mente, at nettets højeste mål altid ville være gratis information. Gratis-ideologien har nu bredt sig globalt i en grad, som truer eksistensen af redigeret eller kurateret indhold. Men redningen synes at være på vej. Browseren skubbes til side af applikationen. Og den har en pris.

 

Yochai Benkler (i midten), en af de klogeste internet-intellektuelle nogensinde, en filosofisk open source-profet. Personligt brugte jeg tre år som phd.-studerende på at forstå hans tanker til bunds, og jeg er ikke nået bunden endnu

 

Gratis-ideologien blev bakket op af begavede internet-intellektuelle som Yochai Benkler, der i bogen The Wealth of Networks på sociologisk og politologisk vis ligefrem beviste, at gratis og frit var en ny og overlegen produktionsform i forhold til den traditionelle direkte betaling af informationer for penge.

 

 

 

 

$ 0.00 is the future of business

 

Bogen blev naturligvis lagt gratis ud på nettet for at vise pointen. Alt imens selveste Wireds redaktør, Chris Anderson, i en anden berømt businessbog Free gjorde sit for at sælge ”gratis” som god forretning.

 

It-profeterne blev bakket op af grundlæggende teknologiske forandringer. Skiftet fra nettet som dynamisk 1.0-tekst til 2.0-samarbejde og videndeling byggede helt grundlæggende på, at millioner af mennesker frivilligt og gratis publicerede deres familiebilleder, videoer og sociale relationer på nettet.

 

 

Hvad kan du lære af Google og Facebook - ingenting

Gratis-ideologien forblev dermed ikke en akademisk tanke, men fik yderligere vægt og medvind ved fremkomsten af en håndfuld ekstremt succesrige amerikanske web 2.0-sites: Skype, Google, YouTube og Facebook. De viste, hvordan man kunne tjene penge, når alt var gratis. 

 

De traditionelle medier så disse ufatteligt succesrige amerikanske virksomheder som rollemodeller og frontløbere i nettets kaotiske udvikling. Det gjaldt derfor om at komme med på gratisbølgen, hellere i dag end i morgen. Enten helt absurd som offline printaviser eller blot som netindhold.

 

Fejlslutningen var her, at virksomheder her generaliserede fra ekstremt succesrige særtilfælde af verdensdominerende virksomheder med millioner af brugere til en almen best practice for onlinestrategi. Lidt som hvis en almindelig cyklist skulle eller kunne kopiere Alberto Contadors vinderstrategi fra Tour de France. 

 

Virksomhederne løb efter gratis; hvilket opdragede forbrugerne til, at gratis var name of the game på nettet. Når det først var et forbrugerkrav, måtte selv de største indholdsproducenter følge trop. Med eller mod deres vilje gav de derfor gratis indhold væk, som burde koste kassen, alt imens omkostningerne blev lagt over på annoncørerne i den såkaldte indirekte betalingsmodel, hvor indhold blev betalt med onlinelæsere rent, eller delvist i den såkaldte freenium-model, hvor få forbrugere betaler for ekstra ydelser og alle får standardfunktionerne gratis. 

Problemstillingen og forretningsmodellerne kan illustreres med følgende model.

 

En ekstra gratis: Annoncørerne betaler, eller nogle betaler mere for mere end andre

 

Samtidig vandt den tanke udbredelse, at de mange gratisbrugere var en god indgang til at skabe en kritisk masse, der senere kunne konverteres til betalende kunder på sigt. Konsekvenserne var og er katastrofale. Digitalisering og konvertering fra betalt offline-indhold til gratis online-indhold var et gigantisk selvmål. Onlineannonce-indtægter kunne naturligvis ikke bære omkostningerne ved indholdsproduktionen, specielt ikke når de store amerikanske sites som Google og Facebook dumpede priserne på annoncer.

 

Det har set sort ud

I lang tid har det derfor set sort ud. Forsøg på at skabe direkte betaling for indhold på nettet har slået fejl, med Berlingskes Ugen som det mest udtalte udtryk for, hvor galt det kan gå. Forsøg på at sælge kurser, bøger eller andet omkring et medie er også slået fejl for de fleste, med undtagelse af Kforum naturligvis. At udbygge dette såkaldte ”Politiken Plus”-koncept med andre direkte forretningsmodeller vil aldrig give nok penge til at betale en rigtig journalist – det har været konklusionen for mange.

 

Den eneste farbare vej har været to strategier. For det første at satse på nicheindhold til målgrupper, som kan og vil betale, f.eks. forretningsfolk eller mennesker med snævre særinteresser. Gode eksempler er her Bloomberg News og FT i udlandet og herhjemme Børsen. Alle medier kan dog ikke blive nichemedier, for det er der slet ikke nicher nok til.

 

For det andet at lave skodindhold med små internetvenlige leksikonagtige artikler, som koster lige præcis det, som man kan tjene på bannersalg på den enkelte artikel. Illustrative eksempler er her about.com eller Askjeeves.com. Næppe et mål og en vision for en branche med store publicistiske visioner.

 

Nu ser det dog ud til at lysne. Alt tyder på, at informationer slet ikke vil være frie, men wants to be paid for.

 

 

 

Applikationer med alting alle steder for alle.Når en gratis netsider bliver puttet ind i en applikation, vil folk gerne betale for den. Sjovt og en second chance for alle, som har lavet gratis netsider og netmagasiner i årevis

 

Browseren er død, applikationen lever

Information har muligvis bare været fri i et uheldigt sammentræf af teknologiske omstændigheder, forretningsmæssige fejlslutninger og dårlig markedsføring.  Håbet er, at det teknologiske skifte fra computeren til mobilen, e-readeren eller iPad’en som de nye centrale medie medfører et gigantisk skift fra browser til applikationer. En udvikling, som ingen længere betvivler, og som sker lige nu, hvor applikationssalget stormer af sted.

 

I sidste uge oversteg for eksempel Amazons salg af e-bøger salget af traditionelle bøger, og udviklingen vil blot tage fart nu. Browseren er død, og nu er det den brugervenlige applikation på Android, iPhone, e-reader eller iPad, som er fremtiden.

 

 

Jobs med den enestående evne til at få forbrugerne til at betale for det, andre ikke kan få dem til

 

Det er en redningskrans af dimensioner. Ikke mindst fordi den bliver kastet ud af Steve Jobs, som er berømt for at kunne få forbrugerne til lommerne.  Apple satser på at gøre mobile platforme og e-læsere til en god forretning, og så skal det nok også blive det for alle os andre. Ikke mindst fordi Amazon og Google også trækker i den retning. Applikationer er nemlig lukkede systemer, som gør det uhyre meget lettere at kræve direkte betaling. Tænk blot på Amazons nye Kindle Store, Apples succesrige iTunes-forretning og senere mindst lige så succesrige iPhone- og iPad-applikationer.

 

 

Salget af apps til iPhone

 

Den slags digitale forretninger for indhold vil eksplodere i fremtiden, og det vil indtægterne også. Fremtiden er derfor online-magasiner på iPad’en, som allerede Wired er begyndt på med stor succes. Det giver lovning om en potentiel renæssance for den direkte betalingsmodel for indhold. Forbrugerne er tydeligvis mere villige til at betale for indhold på deres mobil eller iPad. Hvorfor nu det? Fordi de er villige til at betale for kurateret indhold og for kompleksitetsreduktion og brugervenlighed i forhold til nettets kaotiske og uendelige udtryk.

 

Ikke at det bliver et let salg, for langt hen ad vejen skal medievirksomhederne sælge det gratis indhold fra hjemmesiden i en dyr applikation, som gammel vin på nye flasker. Samtidig mister medierne kontrollen over deres medieplatform og bliver direkte bundet op på store amerikanske virksomheder, som nok skal tage sig godt betalt og bestemme alt for meget over applikationerne. Disse virksomheder bygger også deres egne reklamesystemer, som det kommende iAd fra Apple; de kan nemt udkonkurrere de traditionelle annonceafdelinger, og det vil de.

 

Det rykker dog ikke ved, at der altså er en anden og sidste chance for den trængte medieindustri, hvis den vel at mærke slår til og slår sig sammen med Steve Jobs. Det er ikke print, som er død. Det er den browserbaserede netavis, der ikke længere vil være vores primære adgang til informationer. Informations wants to be a paid app.

 

---

 

Læs mere om problemstillingen her:

 

The Second change fra Columbia Journalism Review
The Closing of the digital frontier fra the Atlantic

Informations wants to be paid for fra the Atlantic

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også