Symbioseøkonomien skal redde verden

I takt med stigende udfordringer med global bæredygtighed og eksponentielle fremskridt i informationsteknologien skal fremtidens forretningssystemer kunne konvergere i en global symbioseøkonomi. Her er nøgleordene intelligent samarbejde, systemisk innovation og bred maksimering af værdi.
Industrisymbiosen i Kalundborg er efterhånden verdenskendt. Gennem de sidste 40 år har over 20 lokale virksomheder udvekslet resurser med hinanden og realiseret store gevinster både økonomisk og miljømæssigt. Symbiosen bygger på koordinering og udveksling af resursestrømme og koblinger mellem forskellige enheder, som hver især kan udnytte hinandens affald.
 
Dansk SymbioseCenter i Kalundborg var den første af sin slags i verden, hvor over 20 lokale virksomheder udveksler resurser med hinanden. Kilde: symbiosecenter.dk
 
Tænkningen i denne symbiose vinder stadigt mere frem med nationale satsninger på cirkulær økonomi og vugge-til-vugge-design, men er ofte specifikt fokuseret på fysisk resurseudnyttelse. Logikken er dog relevant for en lang række felter, discipliner og organisationer. Inden for biologien hedder adfærdsformen ”mutualisme” og dækker over et samspil mellem organismer, hvor alle parter opnår en gevinst og samtidig øger chancen for fælles overlevelse.
 
Begrebet ’symbiose’ stammer oprindeligt fra biologien. Resursesamarbejdet i Kalundborg er en industrisymbiose, hvor store og små virksomheder udveksler affaldsprodukter med hinanden. Kilde: YouTube.

Uanset om der er tale om individuelle partnerskaber mellem organisationer eller et megacommunity af brugere, den offentlige sektor og virksomheder, er logikken den samme: Bedre udnyttelse af resurser og maksimering af fælles værdi i et intelligent, bæredygtigt netværk. Og værdien er ikke kun økonomisk, men også fysisk, social, kulturel og teknisk.
 
Symbiosetænkning er ikke kun at finde i industrisymbioser som den i Kalundborg, men er under hastig opsejling i en lang række felter lige fra CSR, bæredygtighed og corporate social innovation til mangfoldighedsledelse, entangled marketing, brugerinddragelse, deleøkonomi og kollaborativ videnskab.

Kollaboration som nyt samfundsparadigme
I 2050 vil vi være godt ti milliarder mennesker på jorden, samtidig med at presset på planetens økosystemer og resurser vil være så voldsomt, at vi ifølge Global Footprint Network vil have brug for resurser svarende til tre jordkloder. Hvis man spørger forskeren Allan Birkegaard, ligger svaret på disse ’grand challenges’ i radikalt anderledes samarbejdsformer og interdisciplinær videnskab, hvor både forskere, virksomheder, politikere og den brede befolkning udveksler viden og arbejder sammen på tværs af grænser, paradigmer og traditionelle siloer.
 
I dokumentaren ”Collaboration – on the egde of a new paradigm?” påpeger han, hvordan måden, hvorpå vi genererer viden og samarbejder om at finde løsninger på problemer såsom global vandmangel, sygdomsbekæmpelse, mikro-plastik forurening og klimaforandringer, er under hastig forandring, og hvordan forskellige aktører lige fra Google og danske garage-biologer allerede arbejder med systemisk kollaboration gennem open source og gamification. Et glimrende eksempel er computerspillet Foldit, hvor det lykkedes en gruppe af brugere at løse mysterier i forhold til en biologisk virus på få måneder, som forskerne de sidste 15 år ikke har været i stand til.
 
Dokumentaren ”Collaboration – on the egde of a new paradigm?”. Kilde: YouTube.
 
Symbiosetænkning dækker over en større trend, som bl.a. ses i nye modeller for resurseeffektivitet, radikalt anderledes samarbejdsformer, involverende marketing og socialt entreprenørskab.
 
Samfundets tre traditionelle sektorer har også gennem det sidste årti konvergeret i den såkaldte fjerde sektor, hvor hybridorganisationer og sociale entreprenører trækker på det bedste fra både den offentlige, private og frivillige verden i udviklingen af nye bæredygtige forretningsmodeller. I dette krydsfelt bliver det mere og mere udbredt, at traditionelle modsætninger, såsom NGO’er, stat og
virksomheder, indgår strategiske partnerskaber og alliancer omkring social innovation, CSR og shared value.
 
Better Cotton Initiative er ét af mange initiativer, modebranchen de sidste par år har lanceret. Her er bæredygtighed og arbejdernes levevilkår i fokus. Kilde: bettercotton.org.
 
Modebranchen, som gennem de sidste år har optrappet sit fokus på bæredygtighed, er eksempelvis arena for mange forskellige typer af partnerskaber, lige fra store brancheinitiativer eller multi-stakeholder-initiativer, såsom Better Cotton Initiative og Launch Nordic, til mindre strategiske partnerskaber mellem virksomheder som Dyecoo med fokus på miljøeffektive vandteknologier.

Prosumenten som symbiosepartner og værdiskaber
Det er ikke kun professionelle iværksættere og virksomheder, som er på banen i forhold til bæredygtighed, men efterhånden lige så vigtige er forbrugere og store fællesskaber af aktive brugere. Deleøkonomien eller we-økonomien er for længst eksploderet, og private borgere og brugere udveksler frit værdi, kapital og produkter med hinanden gennem digitale platforme og uden om de traditionelle værdikæder.
 
Hvor langt bølgen med ”prosumenter” rent faktisk vil gå, er et omstridt emne. Hvis man spørger forfatteren Jeremy Rifkin, vil deleøkonomien betyde en ende på den klassiske kapitalisme, lige så snart 3D-printere og the Internet of Things(IoT) tillader forbrugerne at producere og distribuere egne fysiske produkter og energi - alt sammen bæredygtigt, naturligvis.
 
Forfatteren Jeremy Rifkin mener, at deleøkonomien vil betyde en ende på den klassiske kapitalisme. Kilde: YouTube.
 
Over for denne påstand er jeg selv meget skeptisk, men sikkert er det dog, at brugerne og forbrugerne vil komme til at spille en stadig større rolle i bæredygtig innovation og symbioser gennem bl.a. co-creation, crowdsourcing, crowdfunding, open source, citizen science, frivillighed og deleøkonomi.

Logikken om kollaboration og værdifællesskaber mellem forbrugere og producenter ses også i dugfriske koncepter såsom Entangled Marketing, hvor ideen netop er at skabe en ekstrem nærhed til ens kunder og etablere et fællesskab, der er så stærkt, at salget nærmest driver sig selv. At brugerne har en central rolle i forhold til innovation, distribution og markedsføring ses i stadigt flere koncepter og vil også være helt central for at involvere borgerne i forhold til fx cirkulær økonomi eller bæredygtighed.
 
Retursystemet I:CO har eksempelvis etableret et system, hvor forbrugerne kan indlevere deres brugte tøj i butikkerne til gengæld for point til at købe nyt tøj for – godt for bundlinjen, godt for forbrugerne og godt for miljøet.  
 
I:CO er et retursystem, hvor forbrugere kan indlevere deres burgte tøj og få point til at købe nyt. 

Radikale og emergente teknologier såsom syntetisk biologi, 3D-printere, robotter, Big Data og Internet of Things(IoT) kan desuden vise sig at føre til så store omvæltninger i måden, vi i dag producerer og kommunikerer på, at de eksisterende samfundsstrukturer og værdikæder i forhold til bæredygtig udvikling kan forandres på uforudsigelig vis af teknologiske ’game changers’. Uanset hvilken retning udviklinger tager, er det dog sikkert, at bæredygtige symbioser og samarbejde – i takt med voksende global ulighed, svindende resurser, ’grand challenges’ og eksponentiel vækst i teknologien – bliver et helt betydeligt vækstområde.    
              
Forskellige typer af symbioser
I mit afsluttede speciale prøvede jeg at skelne mellem forskellige typer og klasser af symbioser. Forskellige typer af relationer og intelligente udvekslinger kan dannes mellem mennesker omkring resurseeffektivitet og gensidig udveksling af både teknisk, fysisk, social og økonomisk værdi. Målet i symbiosen er maksimering af denne værdi gennem kollaboration, og midlerne er corporate social innovation, shared value og bæredygtighed. Man kan desuden skelne mellem type I, II og III symbioser, alt efter hvor avanceret dette samspil er, og hvor mange typer af værdi, der kan dannes.
 


I bæredygtig innovation og symbioseledelse bør ’værdi’ tænkes systemisk og helheldsorienteret og bl.a. fokusere på både mennesker, teknologi, økosystemer, økonomi, kultur og relationer.
 
3 grundelementer i symbioseøkonomi / symbiosetænkning

Bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke kun resurse- og miljømæssig, men også social, økonomisk
og kulturel. Flere store organisationer arbejder i dag med den såkaldte fjerdedobbelte bundlinje, som tæller både miljø, sociale hensyn, økonomi og kultur/spiritualitet. Lige præcis i forhold til opbygningen af resiliente og bæredygtige samfund og globale fællesskaber, giver det ikke kun mening at måle ud fra én type af værdi, vækst eller resiliens. På det samlede plan er der brug for mutualistiske værdinetværk, hvor udnyttelsen og spredningen af værdi er optimal i forhold til både fysisk(miljø- og sundhedsmæssig), social(følelsesmæssig og kulturel) og teknisk/økonomisk værdi og kapital(innovation og profit).

Kollaboration
Samarbejde, open source, CSR-partnerskaber, kontekstafhængig vidensgenerering, we-økonomi, wisdom of crowds og industrisymbioser. Det måske vigtigste element i udviklingen af intelligente symbiosenetværk er en stærk evne til at spille sammen eller kollaborere med andre aktører og typer af intelligenser på tværs af traditionelle forskelle og tænkemåder. Kollaboration dækker både over tættere koblinger mellem organisationer i sociale partnerskaber og nye former for masseinnovation og kollektiv læring mellem tusindvis af brugere i online fællesskaber og digitale platforme.          

Diversitet 
Mangfoldighed og forskellighed er nøgleord i forhold til bæredygtig vækst, særligt i forhold til det kreative og innovative potentiale, der kan opstå mellem forskellige aktører, grupper og organisationer. Dette ses bl.a. i symbiosen i Kalundborg, hvor det er forskelligheden mellem de lokale virksomheder, der gør, at resurser og affaldsstrømme kan udveksles på kryds og tværs. Princippet om mangfoldighed er også et uundværligt element i naturens egne økosystemer, hvor forskellighed blandt livsformer er kritisk for systemernes modstandsevne(resiliens).
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også