Specialet er en analyse af tv-serien sex and the City med særligt fokus på seer-appel, kønsrepræsentation og stilistik. Hovedtesen bag specialet er, at Sex and the City er en paradoksal konstruktion, fordi serien med stor succes kombinerer postmoderne stilistisk selvbevidsthed og selvstændigt kvindebegær med en traditionel patriarkalsk melodramatisk morale. For trods hovedpersonernes søde singleliv handler det alligevel hele tiden om at finde den eneste ene. På flere niveauer kan man i serien genfinde stereotypiske og traditionelle træk, der synes at reproducere nogle af de mønstre, som serien på andre områder transcenderer.

Specialet er en analyse af denne dikotomi mellem det moderne og det traditionelle og tager udgangspunkt i en æstetisk analyse med fokus på genre, stil og narration. Efter den æstetiske analyse fokuseres i analysen af seriens kønsrepræsentation på kvinderoller, manderoller, sex, kærlighed og det styrende blik i Sex and the City.

Den teoretiske tilgang kombinerer medieæstetisk teori om narration, stil og genre med teorier om kønsrepræsentation. De tre modsætningsfyldte teoretiske retninger feministisk filmteori, queer- teori og kognitiv evolutionsteori bliver alle sat i spil og diskuteret med henblik på at forklare de kønsrelaterede mekanismer, der er på spil i tv-serien.

Specialet beskriver bl.a. hvordan seriens melodramatiske aner er blevet suppleret med moderne træk, hvor selvrefleksivitet, distancering og pastiche arbejder sammen med melodramaets patos og affektive fokus.

Også den moderne urbane livsstil med alle dens tilbud om forbrug er et centralt, konstituerende træk ved Sex and the City og derfor også genstand for analyse i specialet. Byen New York og dens neurotisk-romantiske særpræg er med til at sammensætte et narrative image, udgjort af æstetiseret storby-romantik, spektakulær iscenesættelse af mode og intelligent kærligheds-profeti, der alt sammen appellerer stærkt til den vestligt orienterede kvindelige seer.

Analysen sætter også fokus på, at det i Sex and the City er et kvindeligt blik, som umiddelbart er andet og mere end en omvendt ækvivalent til det maskuline blik, der kontrollerer fiktionen. Det kvindelige blik er et afgørende træk i forbindelse med seriens repræsentation af køn, idet traditionen normalt tilskriver manden at besidde den visuelt organiserende magt.

 Læs specialet her